Historisk møde i Najaf mellem pave Frans og storayatollah Al-Sistani

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten 

Næst efter Mekka og Medina er Najaf den tredjehelligste by for de shiitiske muslimer. Her findes Alis grav. Ali var svigersøn og fætter til profeten Mohammed. I Najaf mødtes pave Frans lørdag den 6. marts med storayatollah Sayyid Ali Al-Hussayni Al -Sistani. Han er religiøs leder for de shiitiske irakere, som udgør cirka 60 % af landets befolkning. Al-Sistani er en betydningsfuld figur for Iraks befolkning og for shiiterne i hele verden. Han regnes for at være en respekteret talsmand for de forskellige religiøse og politiske strømninger i landet og hans budskab er, at de religiøse autoriteter skal afholde sig fra direkte indblanding i politik.  

I 2004 støttede han de frie valg, der førte til landets første, demokratisk valgte regering, i 2014 opfordrede han til fælles kamp mod Islamisk Stat og sidste år opfordrede han til at bevare roen og ikke gribe til vold under de omfattende demonstrationer mod den voldsomme inflation i Irak. Efter mødet med storimam Al-Azhar Ahmad Al-Tayyib  i 2019 er mødet med Al-Sistani  kommet et vigtigt skridt fremad i dialogen med islam. Det udtaler Shahrazad Houshmand i et interview med Vatican News før pavens besøg i Najef.  

Respektfuld over for andre religioner

“Dette møde er virkelig et historisk møde. Al-Sistani er de irakiske muslimers største religiøse, teologiske og juridiske referencepunkt og ikke bare det. Han spiller også denne rolle for shiiterne i Pakistan, Indien, Den persiske Golf og også for shiiterne i Europa og Amerika. Mødet mellem disse to store, religiøse ledere er udover at være en absolut nyhed også vigtigt, fordi disse to religiøse og spirituelle ledere også har fælles visioner, og fordi ayatollah Al-Sistani har meget stor respekt over for de troende fra andre religioner som for eksempel biskoppen af Rom. I denne fælles religiøse og spirituelle holdning ligger hele menneskeheden dem på sinde og frem for alt vil de selvfølgelig reflektere over situationen i regionen. Vi ved, at pave Frans vil mindes de dræbte kristne, men når han møder Al-Sistani, vil han råbe endnu højere op for at få alle mennesker af god vilje inklusive kristne og muslimer til at reflektere over hele menneskehedens skæbne. De to vil ved dette broderlige møde bede alle mennesker tænke på menneskets smerte og hvor meget mennesket er værdigt til at blive respekteret og elsket. Vi har allerede ved underskrivelsen af det exceptionelle dokument den 4. februar 2019 i Abu Dhabi under mødet mellem pave Frans og storimamen Al-Tayyeb set, at der var stor enighed om den dybe religiøse betydning og den konkrete religiøse handling i det. Den første sætning, som indleder det dokument, sammenfatter netop den religiøse handling. Troen bør have som konsekvens at elske og understøtte sin næste, men det er en kærlighed der også bliver en støtte netop til de mest trængende. Jeg tænker, at dette møde med ayatollah Al-Sistani vil foregå på akkurat samme bølgelængde”. 

En stor islamisk lærd 

Houshmand siger i interviewet, at A-Sistani kan kaldes “rabbani” - dvs. en hæderstitel for en islamisk lærd med dybtgående kundskaber i teologi, Koranens historie og islamisk ret. Og hun ser ham frem for alt som en stor, åndelig skikkelse, der kan inspirere og forene hele det irakiske folk. På sit website og i sine bøger inviterer han til broderskab mellem shiiter og sunni-muslimer. Og han opfordrer shiiter og sunnier til ikke bare at tænke på muslimernes, men på alles bedste. Al-Sistani kalder sig selv shiiternes, sunniernes, kurdernes og de kristnes tjener. Hun kalder ham for “et ikon for fred og enhed i landet”. 

En “franciskansk” handling 

“Vi har set, at paven har haft meget vigtige møder også med de kristne, protestantiske brødre og at han er en mand, der elsker freden”, siger Houshmand, der kalder pavebesøget i Irak for en “franciskansk” handling, og hun føler sig overbevist om, at mødet mellem shiitisk og katolsk tradition vil bære mange skønne frugter. 

Shiiterne i Irak og i Iran følger den samme islamiske tradition og tror på tolv imamer. De irakiske shiiter tror på den sidste, tolvte imams tilbagevenden og de irakiske byer Najaf og Karbala er meget betydningsfulde for den shiitiske verden – specielt den i Irak, siger Houshmand. 

De shiitiske ledere og frem for alt ayatollah Khomeini har efter revolutionen i 1979 udarbejdet en ny tese om enhed mellem politik og religion. “Også den politiske og sociale ledelse bør ske under opsyn af den religiøse myndighed. Men denne teori er aldrig kommet til Irak og blevet praktiseret der. Der er en skelnen mellem den religiøse og den politiske magt. På trods af det har ayatollah Al-Sistani en nøglerolle i den politiske styring. Også selv om han ikke har politisk magt, påvirker hans åndelige magt i høj grad også den politiske idédannelse og frem for alt den nationale enhed, siger Houshmand.