Edith Stein – et liv givet i kampen mod intolerancen

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten 

En elsket datter af Kirken som anerkendte hendes vidnesbyrd om tro, om kærlighed, hendes evne til at være “lys i den mørke nat”, som Benedikt XVI definerede Edith Stein. 

Hun blev født i Schlesien i 1881 som datter af en tysk-jødisk familie, blev filosof og omvendte sig så til Den katolske Kirke uden nogensinde at fornægte sine jødiske rødder, præget af den hellige Teresa som hun var. 

Hun bliver karmelitsøster med navnet Teresa Benedikte af Det hellige Kors, og i årene under den nazistiske forfølgelse bliver hun forflyttet til Holland. Men netop her, i karmelklostret i Echt udtrykker hun på skrift sin længsel efter at tilbyde sig som “soneoffer for den sande fred og for Mørkets Fyrstes nederlag”. To uger efter den nazistiske invasion i Nederlandene i 1940 deporteres hun sammen med 244 andre katolske jøder som gengældelsesaktion mod det hollandske ærkebispedømme, der offentligt havde modsat sig forfølgelser og deportationer til Auschwitz. I udryddelseslejren går hun i døden sammen med sin søster Rosa, der også havde omvendt sig til katolicismen.  

Kærligheden helbreder smerten 

Den hellige Johannes Paul II kanoniserede hende den 11. oktober 1998 ved at kaste særligt lys på “vandringen i korsets skole” og ved at vise, hvordan kærligheden også gør smerten frugtbar. Året efter ophøjer han hende sammen med den hellige Catarina af Siena og den hellige Birgitta af Vadstena til at være værnehelgen for Europa. For nylig præsenterede forlaget Città Nuova en udgivelse af Edith Steins samlede værker. Redaktør på udgivelsen var professor Angela Ales Bello, docent emerita i moderne filosofi ved Lateranuniversitetet i Rom og præsident for det italienske Edith Stein selskab. Professoren sætter spot på det aktuelle historiske øjeblik, som er mærket af pandemien og det øjeblik, der præget af den spanske feber blev levet af den hellige Teresa Benedikte af Korset.  

Hvad kan Edith Steins historie og tanker sige os i dag midt under en pandemi? Hvilket budskab har hun til os? 

Jeg ville sige, at budskabet kan læses forskelligt. Først og fremmest drejer det sig om at handle i historien, så om at kunne gå ind i vores område, ind i vores handlingssfære som subjekter i en handling der er rettet mod det gode, ikke bare det selvfølgelig, men også det gode for andre. Og her er begrebet fællesskab, som Stein foreslår os, vigtigt – et fællesskab som vil sige solidaritet og gensidig påtagen sig af ansvaret. Et budskab af en moralsk karakter som baseres på en dimension, der er fundamentalt religiøs, religiøs i jødisk-kristen forstand. 

Pave Frans har belyst hendes modige valg både i omvendelsen til Kristus, men også ved at give sit liv i kampen mod enhver form for intolerance og ideologisk perversion. Er der ifølge Dem nogle aspekter i denne skikkelse, som i dag er mindre kendte?  

Selvfølgelig er hun både en hel og kompleks person. Kompleks vil sige, at det er vanskeligt at samle alle nuancerne i hendes personlighed. Min lange beskæftigelse med Steins tekster har tilladt mig at komme lidt mere i samklang med og trænge lidt dybere ind i, synes jeg i det mindste selv, en person, der var yderst modig, og dette vises også ved, at hun i sin ungdom deltog i Den første Verdenskrig som Røde Kors-sygeplejerske - meget mod sin families vilje, fordi arbejdet naturligvis indebar en stor risiko. Hun havde været på et hospital, hvor der også var tyfuspatienter - følgelig var hun i en meget vanskelig situation. Men ikke blot dette viser hendes mod, også den måde hun håndterede sin konversion på over for familien, som naturligvis ikke kunne acceptere denne overgang til en verdensopfattelse, der var forskellig fra jødedommen. Og endnu i forfølgelsens øjeblik er hun faktisk et ekstraordinært eksempel på, hvordan man kan have fokus og være i en indre ro, som er givet af troens bevidsthed for at kunne konfrontere en hvilken som helst negativ situation. Fra den 5. til den 9. august blev hun flyttet til Auschwitz sammen med sin søster, som havde fulgt hende ind i Karmelklostret i Echt i Holland. Ifølge vidnesbyrd fra nogle overlevende engagerer hun sig specielt i at tage sig af børnene, som ofte var blevet forladt af deres mødre, der på grund af situationens meget belastende og dramatiske karakter ikke mere var i stand til at tage sig af disse børn. Det er derfor virkelig et eksempel for os på moralsk styrke, når hun i sine skrifter taler om den åndelige styrke, der kan konfrontere alle de negative situationer i livet, også når det man kalder livskraften svigter. Som Jesus viste os den moralske styrke, da han led og døde, sådan efterlignede Stein ham, og jeg tror at dette også var et vigtigt element i at bestemme hendes hellighed. 

Hvilket billede af Edith Stein formidler den serie De redigerer af Edith Stein? 

Frem for alt billedet af en tænker - vi må ikke glemme hele hendes filosofiske forskning. Hun havde både en teoretisk kapacitet og en evne til straks intuitivt at forstå de fundamentale elementer i en problematisk og ekstraordinær situation. Hun havde en stor intelligens i at forstå sammenhænge. Hendes refleksioner koncentrerede sig fundamentalt om det at være menneske; men fra det at være enkeltmenneske i al sin egenart gik hun over til de andre. Derfra kom hun til det store tema med intersubjektivitet og interpersonalitet.  Meget vigtigt er det, Stein viser os om opdragelsesprocessen, som er fundamental, ikke bare hvad de unge angår. Dem er hun naturligvis meget opmærksom på - både hvad angår skolen og familien, men også hvad angår det, vi kunne kalde den permanente og gensidige opdragelse, som angår hele livet. Hendes værker er virkelig et ekstraordinært tegn på hendes exceptionelle, intellektuelle aktivitet – hun er en af de største kvindelige filosoffer til alle tider. Jeg mener Stein er et fyrtårn og står ved siden af andre kvindelige tænkere der demonstrerer, at kvinderne har en ekstraordinær teoretisk kapacitet. Stein, der i mange år underviste i gymnasiet, hævdede, at hendes kvindelige studerende havde store metafysiske evner til netop at gribe essensen i det fundamentale i forholdet mellem mennesket og Gud, mennesket og verden.