Kirken fejlede ved at sætte sit omdømme højere end de mindreårige

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

“Kirkelederne fejlede i alvorlig grad, da de reagerede mod de anmeldelser, der blev kom frem. De koncentrerede sig om Kirkens omdømme snarere end beskyttelse af mindreårige”, sagde den hollandske professor Myriam Wijlens, docent i kanonisk ret i Erfurt og medlem af den pavelige kommission for beskyttelse af mindreårige, under en konference for de østeuropæiske bispedømmer i Warszawa fra den 19. til den 21. september. Konferencen handlede om de fejl, Kirken og dens repræsentanter tidligere har begået i spørgsmål om pædofili.

Kirkens sår

Tomas Halik, professor ved Karls – Universitetet i Prag og præsident for det kristne tjekkiske akademi, intervenerede på mødet. Halik var blandt de præster der blev hemmeligt ordineret under det kommunistiske regime. I lang tid var han generalsekretær for den tjekkiske bispekonference. “I ydmyghedens ånd og med et hjerte, der er knust af smerte”, opfordrede Halik de tilstedeværende til “at røre ved et af Kirkens allermest smertefulde sår”. Dette sår er seksuelt misbrug, men også magtmisbrug og overgreb på samvittigheden til skade for mindreårige og sårbare voksne. “Også Kristi opstandne mystiske legeme, sagde han, er såret, og hvis vi ignorerede disse sår og ikke ville berøre dem, ville vi ikke have ret til at sige med apostlen Thomas: “Min herre og min Gud! En Kristus uden sår, en Kirke uden sår, en tro uden sår er kun en diabolsk illusion”, understregede prælaten. “ I fuld tillid til sandhedens helbredende og befriende magt - tilføjede han -  vil vi røre ved de sår, som de officielle repræsentanter for kirken påførte dem, der ikke havde nogen til at forsvare sig, frem for alt børn og teenagere. Ved at gøre sådan har de skabt nogle sår, der kun langsomt og vanskeligt kan læges. Kirkens troværdighed i verden i dag har lidt stor skade”. I følge professoren viser misbrugstilfældene også “den krise det samlede præsteskab befinder sig i". Det er en krise, som “kun overvindes ved en ny forståelse af den rolle, Kirken spiller i samfundet i dag”. Kirken må have den rolle at være “en skole i kristen visdom”, “felthospital” og et sted, hvor man mødes, deler med hinanden og forsones.

Refleksion over biskoppernes ansvar

Efter arbejde i sprogopdelte grupper mødtes man igen for at lytte til eftermiddagens indlæg. Professor Wijlens, der for nylig i Rom præsenterede forberedelsesdokumentet for synoden om synodalitet, præsenterede en analyse af den krise, der er affødt af misbrugstilfældene. To ting er fælles for størstedelen af lokalkirkerne. For det første: de børn, der var ofre for overgreb, “er blevet frataget ikke bare deres værdighed og seksuelle integritet”; men de er ofte også for resten af deres liv “dybt sårede i deres kristne tro”. Dertil kommer den kendsgerning, at den tillid, de troende og samfundet som sådan havde til de kirkelige ledere “kompromitteres i alvorlig grad og fører til en mangel på moralsk autoritet”. Sådan en krise kræver “en teologisk og kanonisk refleksion over det ansvar, en biskop har med hensyn til at garantere forebyggelse, at gribe ind og sikre retfærdighed og helbredelse”, understregede den kanoniske ekspert. Det gjorde hun i lyset af anvisningerne fra pave Frans, der “har besluttet, at hvis biskopperne fejler i deres opgave, bør de aflægge regnskab for det og påtage sig ansvaret”.

Minimumstandarder til beskyttelse af de overlevende

I tilknytning til dette sidste punkt talte Pavel Wilinski, dommer i strafferet i den polske højesteret “om nogle retslige minimumstandarder, støtte og beskyttelse” med udgangspunkt i basisnormerne i kirkeretten: de er blevet udviklet i de seneste år og kræver psykologisk og åndelig assistance for de overlevende. “Det ser ud til at være nødvendigt at diskutere og forudse effektive minimumsstandarder -  sagde Wilinski - for at beskytte deres interesser under og i relation til de retslige tiltag, der er i gang”. Han inkluderede blandt andet retten til juridisk assistance og information for at rette op på de skader, der er sket, så man sikrer en reel beskyttelse af de mindreårige og undgår, at deres sår forværres og tvinger dem til at søge hjælp udenfor Kirken”.