Sök

Pave Frans: de gamles og børnenes pagt vil frelse menneskeheden Pave Frans: de gamles og børnenes pagt vil frelse menneskeheden  

Pave Frans: de gamles og børnenes pagt vil frelse menneskeheden

Ved generalaudiensen onsdag i Aula Paolo VI fortsatte paven serien med meditationer over alderdommen: det vidnesbyrd som de gamle kan give til de små og de unge “er troværdigt”, fordi det ser hen mod “horisonten for vores bestemmelse”, det evige liv. Det er skadeligt, når vi i dag ser på livsaldrene, som om de var “i konkurrence med hinanden”.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

“Pagten mellem de gamle og børnene vil frelse den menneskelige familie” hvis vi til de mindste, der skal “lære at fødes”, viderebringer“ det kærlige vidnesbyrd fra de gamle, der ejer visdommen om døden”. Pavens centrale ord ved onsdagens generalaudiens anskueliggøres på en kærlig måde, da et lyshåret barn, der blot er nogle få år gammelt, går op ad trinene i Aula Paolo VI, nærmer sig pave Frans og står stille ved siden af ham lige til afslutningen. Paven spurgte om hans navn og kommenterede ind imellem klapsalverne “Under audiensen talte vi om dialogen mellem gamle og unge ikke? ”. Og han tilføjer smilende” Og han blev ved med at være rolig ikke?”

De gamle og målet: “ hen mod det liv der ikke mere dør”

Pave Frans vendte tilbage til temaet med pagten mellem generationerne i sin 17. katekese om alderdommen, som “styrker visheden om det liv, der ikke mere dør”. Han understregede, at de gamles vidnesbyrd er troværdigt” - og det mere end de unges og de voksnes, fordi alderdommen “fastholder den horisont, der viser hen mod målet”, det evige liv. Derfor er det “smerteligt og skadeligt at se på, at livsaldrene opfattes som adskilte verdener i kamp mod hinanden”.

Daniels profetiske vision

Paven tog med sin refleksion udgangspunkt i et stykke i Det gamle Testamente fra Daniels Bog. Her beskrives en drøm, profeten har - “en vision om Gud der både er mystisk og strålende”. En vision som refererer til den opstandne Kristus, “der viser sig for Seeren som Messias”, lægger hånden på hans skulder og beroliger ham: “Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den levende. Jeg var død; men nu lever jeg for altid”. Så forsvinder, kommenterede pave Frans, “de sidste frygtens og angstens barrierer”, som synet af Gud altid har vakt: “Den Levende beroliger os. Han er også død; men nu indtager han den plads der er bestemt for ham som den første og den sidste”.

Gudsbilledet der er gammelt, bibelsk ædelt og kærligt

I denne “sammenfletning af symboler”, fortsatte paven, er det netop alderdommen, der kan hjælpe os til bedre at forstå “denne teofanis bånd med livscyklussen, historiens tid, Guds herredømme over den skabte verden”. Visionen “kommunikerer et udtryk af livskraft og styrke, ædelhed, skønhed og fascination”. Men oldingens hår “er lysende: som uld, som sne. Som et gammelt menneskes hår”.

Den lysende hårpragt er det ældgamle symbol på en uforglemmelig fortid, på en evig tilværelse. Det er ikke nødvendigt at afmytologisere alt med børn: billedet af en Gud der er gammel, med lysende hårpragt er ikke et fjollet symbol. Det er et bibelsk, ædelt, og også kærligt billede.

Jesu fremstilling i templet og den gamle Simeon

En olding, kommenterede pave Frans, der er “så gammel som hele menneskeheden og også endnu ældre. Han er gammel og ny som Guds evighed” “Gud er evig”, tilføjer han improviseret – han har altid været, vi kan sige, at der findes en alderdom i Gud, den er evig, men fornyer sig”. Og her mindedes han festen for mødet med Herren. Den fejres i de orientalske kirker den 2. februar og “fremhæver mødet mellem menneskeheden repræsenteret ved de gamle mennesker Simeon og Anna med Kristus Herren”.

Børnene - Guds uafbrudte gave

I den byzantinske liturgi beder biskoppen sammen med Simeon: “Dette er Ham, der blev født af Jomfruen: Han er Ordet, Gud af Gud, Han der er inkarneret for Vor skyld og har frelst mennesket”. Paven beskrev igen Jomfrumoderens fremstilling af Jesus i templet, da “oldingen tog ham i sine arme”.

Men Simeons gestus er også det smukkeste billede på alderdommens kaldelse. Den præsenterer de børn, der fødes til verden som en uafbrudt gave fra Gud, der ved, at én af dem er Sønnen, som Gud selv har født, forud for alle tider.

Det mest troværdige vidnesbyrd er de gamles over for børnene

Alderdommen forklarede paven, ”er på vej mod en verden, hvor den kærlighed, som Gud har nedlagt i skabningen, endelig kan stråle og “fuldføre denne Simeons og Annas gestus før deres afsked”. Den bør, fortsatte han “ vidne over for børnene om deres velsignelse, give vidnesbyrd. Vi gamle er kaldede til dette, til at vidne for at de kan bringe den videre”.

De gamles vidnesbyrd er troværdigt for børnene: de unge og de voksne er ikke i stand til at vidne om det på så autentisk, kærlig, kæmpende måde som de gamle kan gøre. Når den gamle velsigner livet, der kommer ham i møde og opgiver enhver vrede over, at hans eget liv forsvinder, så er det uimodståeligt. Han er ikke bitter, fordi tiden går og han skal herfra: nej. Det sker med denne glæde over den gode vin, som er blevet bedre med årene.

Livsaldrene bekæmper ikke hinanden

De gamles vidnesbyrd, understregede Frans “forener livsaldrene og tidens dimensioner: fortid, nutid og fremtid” For de “er ikke blot minder, de er nutiden og også det der er lovet”.

Det er smerteligt – det er skadeligt at se at man opfatter livets aldre som adskilte verdener i indbyrdes konkurrence, hvor man hver især forsøger at leve på den andens bekostning

Der er kun en fremtid der, hvor børn og unge er i dialog med de gamle

Og hvis menneskeheden er meget gammel kronologisk set, ”, så er Guds Søn “den første og den sidste til alle tider”. For paven falder “ingen ud af sin evige generation, ud af sin styrke, ud af sin kærlige nærhed”.

de gamles og børnenes pagt vil redde den menneskelige familie. Hvor børnene, hvor de unge taler med de gamle, dér er der fremtid, hvis ikke denne dialog mellem gamle og unge er der, så ser man ikke fremtiden klart. Ville vi kunne give børnene, der skal lære at fødes, det kærlige budskab om de gamle, som har visdommen om at dø?

19 augusti 2022, 16:06