Hinder: Paven er i Bahrain for at fremme fælles handling om verdens problemer

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

“Det som jeg ser, er at paven er bevidst om nødvendigheden af at forbedre forholdet mellem religionerne og finde basis for fælles handling om menneskehedens store spørgsmål, som er fred, retfærdighed, klima og mange andre ting – og blandt dem er selvfølgelig også menneskerettighederne”. Monsignor Paul Hinder, apostolisk administrator for vikariatet Nordarabien, skitserer med disse ord de retningslinjer, som pavens apostoliske rejse til Bahrain vil blive afviklet efter. Bahrain er et lille kongerige, der består af et øhav med 33 øer, som er en del af det apostoliske vikariat Nordarabien. Efter den apostoliske vikar Camillo Ballins død i 2020 blev administrationen betroet til monsignor Hinder, der indtil den 1. maj i år også ledede det apostoliske vikariat Sydarabien.

I et interview med Vatican News taler prælaten om landet og de kristne menigheders tilstedeværelse. Deres tilstedeværelse i landet er af relativ ny varighed og udgøres for størstepartens vedkommende af diplomatisk personale, virksomheder og fremmedarbejdere, der er kommet til landet efter 1930. Skønt Islam er den officielle religion i landet og Sharia, den islamiske lov, er retsnorm i landet, nyder kristne og troende fra andre religioner godt af friheden til at dyrke deres religion, og i nogen tid har Al-Khalifa- familien – det regerende kongehus – promoveret en tolerant religiøs politik og været åbne over for dialog mellem religionerne. Det bekræftes af det faktum, at kongeriget har forskellige steder, hvor ikke muslimske religioner dyrkes, inklusive to kristne sogne. Den lokale kirke i Bahrain, forklarer Hinder, er involveret i pastorale aktiviteter og i nogle karitative initiativer, der varetages af grupper og foreninger i sognene, og det katolske sogn bestyrer også en skole.

Hvem er katolikkerne i Bahrain?

I Bahrain er der cirka 80.000 katolikker, der kommer fra forskellige dele af verden, især fra Afrika, Amerika, Indien, Filippinerne og andre lande, især nabolande som Libanon, Jordan, Irak. Det drejer sig om fællesskaber af den latinske ritus, den syro-malabariske, den syro-malankesiske, den syriske etc. Dette giver lokalkirken et særligt præg.

Sharia dvs. Islamisk lov – er i kraft i Bahrain; men det er også et land, hvor religionerne har frihed til at dyrke deres gud. Betyder det, at sharia er foreneligt med et møde mellem kulturer og religioner?

Det afhænger altid af, hvordan den anvendes. Men Bahrain har altid været meget åben over for andre religioner. For Den katolske Kirkes vedkommende må man gå tilbage til 1939, hvor vi fik den første kirke lige ved siden af de store arabiske skoler. Denne åbning er større end i andre islamiske lande.

Bahrain præsenteres som en stat hvor der anvendes dødsstraf, og det er ikke den første stat, pave Frans besøger, hvor menneskerettighederne ikke respekteres fuldstændigt. Er Bahrains ledere åbne over for dialog – hvad dette angår

Jeg tænker, at også paven vil tale om denne situation med diskretion. Han er bevidst om det. Naturligvis vil den slags ting ikke få så meget fokus, som nogle ønsker sig. Men som jeg kender paven så vil han ikke forholde sig tavs og måske vil han ikke tale offentligt om disse spørgsmål.

Pave Frans´program har planlagt øjeblikke sammen med det katolske samfund, men også en økumenisk bøn og et møde med rådet for gamle muslimer. Og så vil der også være et møde med imam Al-Tayeb, som paven underskrev dokumentet om menneskeligt broderskab sammen med. Hvad tænker De om det venskabelige forhold, der har udviklet sig mellem pave Frans og storimamen ved Al-Azhar moskeen?

Jeg tror, at udtrykket “venskab” er korrekt. Jeg så det allerede for tre år siden, da paven kom til Abu Dhabi. Det var klart, der er et specielt forhold, der måske har udviklet sig til noget mere dybt end hans forhold til andre muslimske ledere. Og paven udnytter denne særlige relation til ville jeg sige at fremme dialogen. Selvfølgelig vil han ikke bare begrænse sig til et udsnit eller bare en del af den muslimske verden og sandsynligvis vil han også have muligheden for at uddybe relationerne ikke bare med sunnier, men også med shiamuslimer eller andre strømninger inden for den muslimske verden. Det som jeg ser er at paven er bevidst om nødvendigheden af at forbedre relationerne mellem religionerne og finde en basis for fælles handling om menneskehedens store spørgsmål, dvs. fred, retfærdighed, klima og mange andre ting – blandt dem selvfølgelig også menneskerettigheder.