Parolin: Kyiv og Moskva var informerede om Den hellige Stols fredsmission

Salvatore Cernuzio – Vatikanstaten Oversættelse og redigering v. Lisbeth Rütz

“At finde konsensus og gøre en ende på dette blodbad, der rammer Ukraine så hårdt i øjeblikket, men også har ikke ubetydelige konsekvenser for Rusland”. Kardinal og statssekretær Pietro Parolin gentog pave Frans vedvarende appel til at gøre en ende på den konflikt, der begyndte i Ukraine den 24. februar sidste år. Kardinalen var til stede på det katolske Lumsa universitet i Rom til præsentationen af en bog om præsten don Tonino Bello. Fra begyndelsen af Den hellige Stols fredsmission i Ukraine, som paven annoncerede i flyet tilbage fra Budapest, har Vatikanet arbejdet for fred:  “Jeg er villig til at gøre alt det, man bør gøre. Der er også en fredsmission i gang; men den er ikke offentligt kendt endnu. Lad os se hvordan. Når den er offentlig, vil jeg tale om den”, sagde pave Frans uden at komme med yderligere detaljer. Regeringerne i Moskva og i Kyiv svarede med få timers mellemrum, at de ikke havde kendskab til dette initiativ fra Vatikanet og heller ikke havde haft nogen særlig kommunikation om det.

Overrasket over reaktionen

“Paven sagde, at der vil være en mission, og at den vil blive bekendtgjort i det øjeblik, den vil være offentlig, og jeg gentager de samme udtryk som han har brugt. Jeg vil ikke gå i detaljer om det”, siger Parolin nu. "Paven brugte disse vendinger; lad os overlade det til ham at komme med eventuelle yderligere informationer”. Kardinalen erklærer sig “overrasket” over Ruslands og Ukraines reaktion. “Efter hvad jeg ved, kendte begge parter til det eller vidste noget om det. Men I ved, hvordan det er; midt i burokratiets snirklede gange kan det ske, at kommunikationen ikke lander der, hvor den skal. Men det er kun mine fortolkninger, jeg ved, at begge parter er blevet informerede”. ” Hvordan skal man altså fortolke denne benægtelse?” “Jeg ville sige, at det overrasker mig, og jeg ved ikke, hvilket motiv eller hvilken tankegang det er et svar på”, svarede kardinalen. Han præciserede, at metropolit Antonijs tilstedeværelse ved onsdagsaudiensen “intet havde at gøre” med denne mission. Mødet “er en del af den normale kommunikation, der er” - også med cheferne for dikasterierne i den romerske kurie, forklarede Parolin.

Kampenes ophør

Men skarp var statssekretærens dom over det nye droneattentat på Kreml med gensidige anklager om terrorisme til følge: “Alle krigshandlinger, specielt hvis de tjener til at skabe et mere fjendtligt klima, bringer naturligvis ikke freden nærmere”, konkluderede han. “ Jeg ved ikke, om betingelserne er til stede i dag for våbenhvile. Lad os håbe det. Jeg tror, at også dette initiativ fra Vatikanet, hvis det kommer, burde gå i denne retning. Som altid har vi sagt, at man gerne først ville nå frem til, at kamphandlingerne holder op og så, at en fredsproces fremskyndes”.

Afslutte et blodbad

Med udsigt til 9. maj hvor den nye russiske offensiv mod Ukraine skulle gå i gang, gentog Parolin opfordringen til de to parter i konflikt om at finde de punkter, man kunne blive enige om og ”gøre en ende på dette blodbad, der rammer Ukraine hårdt, men også har betydelige konsekvenser for Rusland”.

"Som altid – konkluderede kardinalen – har vi sagt, ville vi gerne komme dertil, at kampene hører op og at en fredsproces kan sættes i gang”.

Don Tonino – fredens profet

Don Tonino Bello blev mindet 30 år efter sin død i en bog skrevet af den nuværende biskop af Molfetta, monsignor Domenico Cornacchia. ”Han arbejdede virkelig for freden, især først i Golfkrigen og så i Balkankrigen. Han satte konkrete tegn på fred ved at eksponere sig selv først og fremmest og så ved at bede om et fredsengagement med mere end ord. Måske - fremhævede Parolin – har vi brug for fredsprofeter i vore dage”.

Biskop Bellos fredsaktion

Kardinalen koncentrerede sig derefter om præsentationen af bogen om biskop Bello, hvis saligkåringsproces er i gang. I kølvandet på minder, anekdoter, ord, offentlige og private begivenheder i don Toninos liv – minder som don Toninos personlige ven deler i bogen – fejrede kardinalen mindet om ham som en “fredsprofet, der ind imellem også var en ubekvem person i Kirken”. Parolin mindede især om det brev, som biskoppen skrev til medlemmerne af det italienske parlament i september 1990 for at opfordre dem til at sige nej til Golfkrigen. Også i Balkankrigen søgte han efter ikke-voldelige løsninger.