Vatikanmuseerne. Museet for moderne kunst fejrer 50 års jubilæum

Paolo Ondarza – Vatikanstaten Oversættelse ved Lisbeth Rütz

Inspiration og sammenstød  karakteriserer udstillingen  “Contemporanea 50” (samtidig kunst 50) , den udstilling der er opstillet i Vatikanet fra den 23. juni til den 24. september for at fejre det første halve århundrede for samlingen af moderne kunst, den yngste afdeling i de pavelige gallerier, villet og grundlagt af den hellige Paul VI i 1973.

En udstilling hængt op på ruten gennem Vatikanmuseerne

Ti nyligt indkøbte værker er fordelt som stjernerne i et stjernebillede langs de 7 kilometers rundgang gennem museerne.  Anatsui, Bravo, Fleischer, Gioli, Giuliani, Hadzi-Vasileva, Paladino, Ruffo, Strazza og Vukadinov er de kunstnere af international kaliber, der har skabt dem. Udstillingen lader værkerne møde rum og hovedværker i det gregoriansk-etruskiske museum, det ægyptiske museum, det profane museum (oprettet af Gregor XVI i 1844),Pio Cristiano museet ,vognpavillonen, pinakoteket og det etnologiske museum  Anima Mundi.

“Vi tog især dette valg “ forklarer  Micol Forti, kurator for afdelingen med kunst fra 1800-tallet og samtidig kunst i Vatikanmuseerne, ”for at understrege en af de mest ophøjede indsigter, som Paul VI efterlod os: samtidig kunst bør være et instrument til at tænke, ræsonnere, stimulere tvivl, spørgsmål, give nye kundskaber. Dialogen mellem samtidige værker og værker fra andre epoker og andre civilisationer kan kun få nye synspunkter frem, nye refleksioner, nye former for opmærksomhed fra vores publikum og dem, der vil være interesserede i at besøge udstillingen”.

23 juni 1973

Den 23. juni 1973 indviede Paul VI den daværende “samling af moderne religiøs kunst” I Aula Nervi holdt man også en koncert, der blev dirigeret af Leonard Bernstein. Paven kaldte for første gang kunstnere sammen i Vatikanet og bad om undskyldning for den “blykappe”, som nogle gange var lagt på kunstnernes skuldre og hindrede dem i deres i deres autonome udtryk. Og han understregede beslutsomt sine ideer om kunstnernes frihed.

I sine forgængeres kølvand fra renæssancen og videre frem besluttede Montini at oprette en samling af værker fra samtiden og gav derfor sin personlige sekretær, monsignor Pasquale Macchi , den opgave i løbet af ni år at skabe et netværk med kunstnere, samlere, arvinger og institutioner. Den første kerne blev cirka 900 værker - for en god dels vedkommende stammende fra Tyskland og Frankrig - to geografiske områder, hvis kultur stod paven nær. Paven var selv en ven af Jean Guitton og Jacques og Raîssa Maritain.

Fra 900 til 9.000 værker

“ Den 23. juni 1973 var der 950 værker i vores samling “, fortsætter Micol Forti, “og i dag er der mere end 9.000 værker, som vi tager vare på og udstiller”. Malerier, skulpturer, glasruder, gobeliner, arbejder på papir, værker af forskellige materialer, fotografier, installationer, videokunstværker og arkitektoniske modeller gør samlingen i Vatikanet til en af de største nutidige kunstsamlinger med religiøs kunst på verdensplan.  

“På trods af at vi kun viser 10 hovedværker, har vi forsøgt at bevidstgøre om, hvor meget samlingen har forandret sig gennem 50 år. For at nævne bare nogle få eksempler er der nogle storslåede værker af metalvæv, skabt af den afrikanske kunstner El Anatsui. Der er videoer og multimediekunstværker af en colombiansk kunstner Monika Bravo, som vi har præsenteret på biennalen i Venezia , en storslået englevinge i travertin af Giuliano Giuliani , et monumentalt krucifiks af Mimmo Paladino i glaskeramik, der hænger ved indgangen til museet Anima Mundi. I øvrigt er der også et fantastisk fotografi af Alan Fleischer, der har skabt et ekstraordinært arbejde om Vatikanmuseernes uendelige og evige rum – en serie af 11 monumentale fotos som museerne har bestilt.

Samlingens ansigter

Til udstillingen af samtidige kunstværker føjer sig en udstilling med historiske fotografier, som er stillet op i  Salette della Torre Borgia og sætter ansigt på de personer, der stod bag samlingens tilblivelse. “Vi ville, at ansigterne på personerne i dette storslåede eventyr blev husket., lige fra begyndelsen af indvielsen. Det er Paul VI, hans personlige sekretær Pasquale Macchi, kunstnerne, de 500 værker der findes på udstillingen. forklarer kuratoren for samlingen af moderne og samtidig kunst i Vatikanmuseerne. Vores udstilling vil også følge forandringerne i opstillingerne i disse rum, der er helliget til og forbundet med samlingen. Og vi fortæller om alle de mange udstillinger, der er blevet til i løbet af dette halve århundrede - både de nationale og de internationale. De har gjort det muligt for samlingen ikke blot at være kendt, men frem for alt at komme i dialog med andre institutioner omkring refleksioner over forvandlingerne i den samtidige sakrale kunst. Til slut byder vi på en refleksion over de andre to paver, Johannes Paul II og Benedikt XVI, der begge ønskede at efterlade et meget præcist og stærkt tegn på det område, der reflekterer over kunsten, dialogen mellem kunst og Kirke og religion, kunst og liturgi i samtidig kunst”.

Fortælle historien vendt mod fremtiden

Sammen med Francesca Boschetti og  Rosalia Pagliarani, er Micol Forti kurator for Vatikanmuseernes udgivelse: “La Collezione d’Arte Moderna e Contemporanea dei Musei Vaticani 1973-2023. Origini, storia, trasformazioni” (Samlingen af moderne og samtidig kunst i Vatikanmuseerne 1973-2003. Oprindelse, historie, forandringer). Teksten rekonstruerer historien og profilen for en afdeling, der endnu ikke er så kendt.  “ Overraskelsen og forundringen er endnu store for den der får kendskab til, at i det indre af Vatikanmuseerne er der en samling af moderne og samtidig kunst. Vi har skabt en bog, der ville kunne fortælle om oprindelsen, historien, forandringerne og også udfordringerne i fremtiden. Det har været et arbejde, der blev varetaget med den allerstørste opmærksomhed og det samler også uudgivet materiale. Men der er stadig meget at gøre. Pave Paul VIs arkiv er af indlysende, forvaltningsmæssige årsager endnu lukket. Vi vil efterlade det til vores efterfølgere at fortsætte med at studere papirer, der er rige på opdagelser og frugtbare forslag til refleksion over morgendagen. ”.