”De der døde på havet er ikke kun tal, de er navne og efternavne, de er ansigter og historier”

Lisbeth Rütz, Vatikanstaten

Her - højt hævet over byen og med udsigt over byens havn - står der en statue af Vor Frue af Marseille, der rækker det velsignende Jesusbarn frem.  Her mødtes paven med bispedømmets seminarister, diakoner med ægtefæller, præster og ledere fra det lokale ordensliv. På dette sted dvælede paven et kort øjeblik i bøn foran en statue af Vor Frue, Marseilles beskytter. Marseilles ærkebiskop, kardinal, Jean-Marc Aveline, bød paven velkommen.

Kirken har lige fra det 13. Århundrede været stedet, hvor byens mange søfolk er kommet for at bede om Vor Frues beskyttelse før en rejse.

Lad os åbne dørene til kirkerne og præstegårdene, men især hjertets døre for gennem vores ydmyghed, venlighed og gæstfrihed at vise Vor Frues ansigt. Hvem der end kommer til jer, så lad ham ikke finde afstand og fordømmelser, men snarere vidnesbyrdet om en ydmyg glæde, der er mere frugtbar end enhver anden fremragende evne, man kan vise frem.

Pave Frans mindede præsterne om den skønhed, der ligger i at kunne befri mænd og kvinder fra byrderne af deres synder gennem skriftemålet.

Ethvert menneske er unikt og dyrebart

”Som borgere fra alle kirkeretninger og religioner i Marseille kommer vi her for at betro os til Jomfru Maria”, sagde ærkebiskop Aveline ved modtagelsen af paven i kirken, hvor han i sin tale takkede paven for at være kommet og for at have delt et bønnens øjeblik med de tilstedeværende.

Pave Frans opfordrede til at følge jomfru Marias eksempel ved at afspejle Evangeliets lys og glæde og række denne glæde frem mod andre.

I kære, lad os bringe vores søskende Guds blik, lad os give vores brødres og søstres tørst videre til Gud, lad os sprede glæden ved Evangeliet. Dette er vores liv, og det er ubeskriveligt smukt trods modgang, fald og synder. Lad os bede sammen til vor Frue at hun må ledsage og skærme os.

Paven mindes dem, der omkom på havet

Sammen med religiøse ledere fra Marseille mindedes paven de døde i en højtidelighed ved et monument for dem, der omkom på havet. “De der døde på havet er ikke kun tal, de er navne og efternavne, de er ansigter og historier, de er ødelagte liv og knuste drømme “, sagde paven i sin dramatiske appel, hvor han understregede, at det er en humanitær pligt at redde disse menneskers liv. Paven mindede om, at vi står ved en korsvej, hvor vi må vælge mellem, om Middelhavet skal være et symbol på broderskab mellem dets forskellige kulturer eller skal farves blodrødt af vores ligegyldighed over for andre menneskers lidelser. 

Han understregede, at det ikke er muligt at resignere, når vi ser, “at mennesker behandles som handelsvarer, når de fængsles og tortureres på grusom vis. Vi ved det det, og mange gange når vi sender dem bort er det til tortur og fængsel”.

Paven opfordrede til, at de troende fra alle religioner sætter sig ud over “angstens og ligegyldighedens lammelse, der dødsdømmer med fløjlshandsker”. Han opfordrede til, at de “ikke lader håbet drukne”, men tværtimod handler, så Marseille bliver “en håbets mosaik” for Frankrig og for Europa.

Lad os ikke glemme et tilbagevendende tema i Bibelen, den forældreløse, enken og migranten, den fremmede. Dem sender Gud til os, for at vi skal beskytte dem. Vi troende bør være eksempler på gensidig og broderlig gæstfrihed. Ofte er forholdet mellem religiøse grupper ikke ukompliceret med ekstremismens gnavende orm og fundamentalismens ideologiske pest, som underminerer fællesskabernes livsvirkelighed.

Ved afslutningen af sin tale refererede paven David Sassoli, Europaparlamentets præsident, der døde i 2022. Ved et møde i Bari talte Sassoli om, at migrantsituationen på Middelhavet viser os behovet for “en ny humanisme” og for ikke at være bange for de udfordringer, som migrationsbølgen stiller os overfor.

Pavebesøgets anden dag

I Palais du Pharao mødtes paven med det franske præsidentpar Emmanuel og Brigitte Macron.

Macron sad på første række og lyttede til pavens tale efter afslutningen af Rencontres Méditerranéennes i Salon du Maire.  

Paven opfordrede i sin prædiken på Stade du Velodrome til, at vi genopdager glæden ved broderskabet” i et Europa, der er sygt af kynisme og resignation”. Fostret sprang i Elisabeths liv, da Maria besøgte hende. Det viser os, at Gud ikke besøger os gennem ekstraordinære himmelske hændelser, men i dagligdagens enkle møde, “i de to kvinders kærlige omfavnelse, ved at to gravide kvinder, fulde af overraskelse og håb, glædes”.

Gud er i relationen, og han besøger os ofte gennem møder med andre mennesker, når vi forstår at åbne os for hinanden, når der er et spring af glæde i den, der går forbi os hver dag, og når vores hjerte ikke forbliver koldt og ufølsomt over for sårene hos dem, der er skrøbeligst. 

Paven opfordrede til at vove kærlighedens og broderlighedens kultur. ”Lad os ikke blive trætte af at bede om fred i de områder, der er ødelagte af krigen”, sagde pave Frans ved afslutningen af messen, hvor mere end 50.000 deltog. Omkring 100.000 borgere fra Marseille og tilrejsende stod langs vejen ud om stadion for at se paven. Paven mindedes terrorhandlingen i Nice den 14. juli 2016, hvor 86 blev dræbt og næsten 500 såret.

Lad os bede et øjeblik for dem, der mistede livet i denne tragedie og under alle de terrorhandlinger, der blev begået i Frankrig og i enhver anden del af verden. Og lad os ikke blive trætte af at bede for fred i de områder, der er ødelagte af krigen, frem for alt for det martrede ukrainske folk.  
Paven udtrykte ved sin afsluttende tale stor taknemmelighed over for præsident Macron, byens borgmester og alle der havde været med til at organisere besøget.

Han sendte en varm hilsen specielt rettet mod ”de syge, børnene, de gamle og mennesker i vanskelige situationer og alle arbejderne i denne by. Ved havnen i Marseille arbejdede Jacques Loew, den første arbejderpræst i Frankrig. Arbejdernes værdighed skal respekteres, fremmes og værnes om”, lød appellen fra paven.

På flyet på vej tilbage til Rom blev der holdt pressekonference, og sædvanen tro sendte paven som sædvanligt telegrammer til præsidenterne i de lande, man fløj hen over. Til den italienske præsident, Sergio Mattarella, skrev paven: "På vej tilbage fra den apostoliske rejse i Marseille, hvor jeg havde den glæde at møde biskopper og borgmestre fra landene mod Mare Nostrum og det lokale katolske samfund og forskellige repræsentanter for forskellige religioner udtrykker jeg over for Dem, hr. præsident, min hjertelige hilsen, og jeg forsikrer Dem om, at jeg særlig vil bede for, at det må gå hele den italienske nation vel, idet jeg nedkalder alle Himmelens velsignelser over den”.