For en synodal og missionerende kirke. De første skridt hen mod synoden i 2024

VATICAN NEWS

Oversættelse ved Lisbeth Rütz

Synodens arbejde med synodalitet fortsætter frem mod den afsluttende session i oktober 2024, og kirkerne kaldes til at reflektere over det sammenfattende dokument, der blev offentliggjort i slutningen af oktober. Dokumentet skal fremme en yderligere drøftelse og forberede bidragene til arbejdet næste år. Biskopper i hele verden har netop modtaget et fire sider langt dokument fra synodesekretariatet ledsaget af et brev fra kardinalerne Mario Grech (generalsekretær) og Jean-Claude Holerich (ledende ordstyrer)

I dokumentet understreges især vigtigheden af synodemedlemmernes erfaring, og det påpeges, at “deres fortælling om synoden kan videregive rigdommen i en erfaring, som ingen tekst kan sammenfatte, og som er en uundværlig del af den gave, vi har modtaget”. Man forklarer, at den synodale proces vil fortsætte efter nogle retningslinjer. Der uddybes ved at citere pave Frans´ord ved godkendelsen af dette dokument om, at “synoden handler om synodalitet og ikke om det ene eller det andet tema.....Det vigtige er, hvordan man reflekterer på synodal vis”. 

Hvad angår de enkelte tematikker, der indtil nu er dukket op, understreger dokumentet, at nogle af disse “har behov for at blive behandlet på Kirkens øverste niveau og i samarbejde med dikasterierne i den romerske kurie. Det gælder for eksempel indledende studier i opdatering af kanonisk ret, i Ratio fundamentalis om formningen af ordinerede præster eller den videre udvikling af teologisk og pastoral forskning i diakonatet og kvinders adgang til diakonembedet. "Som frugt af den synodale samling vil en liste over disse temaer blive fremlagt for Den hellige Fader. Grupper af eksperter fra alle kontinenter vil blive kaldet til at arbejde på synodal vis med de temaer, han vil udpege. Det vil ske med inddragelse af de rette dikasterier i den romerske kurie og i en kirkelig dynamik, der er koordineret af synodens generalsekretariat”. Ved synodens samling i oktober 2024 vil der blive præsenteret en sammenfatning af, hvor langt dette arbejde er kommet. Et fundamentalt spørgsmål, der peges på i fortsættelsen af disse arbejder, er dette: “Hvordan være synodal og missionerende kirke”?. Målet er at identificere de veje, der skal gås, og de instrumenter, der skal bruges for at “værdsætte det unikke præg i enhver døbt og i enhver kirke, der har den ene mission at forkynde den opstandne Herre og hans evangelium til verden i dag”. Det drejer sig altså ikke - læser man i dokumentet - om at begrænse sig til “ et plan med tekniske eller proceduremæssige forbedringer, der skal gøre Kirkens strukturer mere effektive, men om at arbejde med de konkrete former i det missionæriske engagement, vi er kaldede til i dynamikken mellem enhed og forskellighed i en synodal kirke”. I denne anledning citeres nummer 27 i Evangelii gaudium - en programmatisk tekst for pontifikatet: “jeg drømmer om et missionærisk valg, der kan forvandle alt, så sædvaner, forskellige former for stil, sproget i enhver kirkelig struktur kan blive en egnet kanal til evangelisering af den aktuelle verden mere end til bevaring af den. Reform af de strukturer, som kræver en pastoral omvendelse, kan kun forstås i denne henseende: at gøre det sådan, at de alle bliver mere missionæriske”.  

Det gennemgående spørgsmål vil der blive taget stilling til på to niveauer - altid med reference til, hvordan det kan sammenfattes. Hvordan skal man på lokalkirkeniveau vurdere det forskellige medansvar, som alle medlemmer af Guds folk har i denne mission? Hvilke former for relationer, strukturer, skelningsprocesser og beslutningsprocesser med henblik på mission tillader at genkende det, at give det form, at fremme det? Hvilke tjenester og former for deltagelse kan fornyes eller introduceres for bedre at udtrykke dette medansvar? Hvor det drejer sig om relationerne mellem kirkerne og forbindelsen til biskoppen af Rom, hvordan kan man så “kreativt udtrykke disse relationer, så man kan finde en dynamisk ligevægt mellem kirkedimensionen i dens helhed og dens lokale forankring”. Med udgangspunkt i hovedspørgsmålet og de to niveauer, der netop er nævnt, inviteres enhver lokalkirke til at foretage en yderligere konsultering.

Men det drejer sig ikke om, forklarer dokumentet “at begynde igen fra nulpunktet eller om at gentage den proces med at lytte og konsultere, som kendetegnede den første fase. I denne fase vil det udover organismerne for deltagelse på bispedømmeniveau og i den synodale gruppe, der allerede er nedsat, være vigtigt at involvere personer og grupper, der udtrykker varierede erfaringer, kompetencer, karismer, tjenester i Guds folk og hvis synspunkt viser sig at være en særlig hjælp til bringe dette “hvordan” i spil. Der inviteres til at involvere de eksperter i teologi og kanonisk ret og akademiske institutioner, der er til stede i området.

Efter at have indsamlet bidragene fra bispedømmerne har bispekonferencerne “ den opgave at udarbejde en sammenfatning af en længde på maksimalt 8 sider som skal sendes til synodesekretariatet før den 15. maj 2024. På basis af det materiale, der således er samlet, vil man gå frem til redaktionen af det nye Instrumentum laboris. Lokalkirkerne inviteres også til at gennemgå hele processen frem mod sammenfatningen og til at samle de presserende spørgsmål, der bedst stemmer overens med deres situation. På dette basale grundlag “vil de kunne fremme de initiativer, der er bedst egnede til at inddrage hele Guds folk (formningsaktiviteter, teologisk fordybelse, fejringer i synodal stil, basiskonsultationer, lytten til mindretal i befolkningerne og grupper der lever i fattigdom og i social marginalisering, rum hvor kontroversielle spørgsmål kan håndteres etc.) Enhver lokalkirke, der ønsker det, vil til bispekonferencen kunne overbringe “et kort vidnesbyrd om det arbejde, der er gjort, og de erfaringer, der er høstede, (maksimalt to sider) ved at dele en god praksis, den anser for betydningsfuld for at lade en synodal missionærisk praksis vokse”.

Til slut beder dokumentet bispekonferencerne om at ledsage denne proces og drage omsorg for, at man går i dybden med hovedspørgsmålet og på niveau med de grupperinger der er inden for kirkerne, at udarbejde syntesen af bidrag der er modtaget eller producerede. Og hvad angår opgaven at holde den synodale dynamik levende, beder man bispekonferencerne om at fortsætte med at promovere initiativer og gode praksisser og sende dem alle uden at sammenfatte dem til synodens generalsekretariat før den 15, maj.