Sök

Pave Frans: Må mindet om de børn, der er døde i krigen, røre hjertet hos dem, der kan stoppe volden Pave Frans: Må mindet om de børn, der er døde i krigen, røre hjertet hos dem, der kan stoppe volden   (VATICAN MEDIA Divisione Foto)

Pave Frans: Må mindet om de børn, der er døde i krigen, røre hjertet hos dem, der kan stoppe volden

Pave Frans møder børn og udveksler julehilsener med dem. Børnene kommer fra Katolsk Aktion, der fra 1868 har tilbudt alle aldersgrupper en vandring i menneskelig og åndelig vækst. I sin korte, improviserede hilsen inviterer han dem til ikke at miste deres begejstring og glæde. I sin tale rettede han tankerne mod de småbørn, der er døde i Gaza, Ukraine og Yemen på grund af krigshandlinger.

Tiziana Campisi – Vatikanstaten Oversættelse ved Lisbeth Rütz

Pave Frans taler improviseret med børnene fra Katolsk Aktion. De møder ham i konsistoriesalen i det apostoliske palæ for at udveksle julehilsener. Han takker de små, der har opmuntret ham med en sang og inviterer dem til ikke at miste deres begejstring, mystik og glæde og holder sin forberedte tale, hvor han forklarer, at verden kun kan genfinde det lys og den fred, vi har brug for, hvis vi elsker Gud og hinanden.

Det er stadig muligt at vende tilbage til håbet

I den korte refleksion, han præsenterer for dem, beder paven om kærlighed “ i familien, i sognet, i skolen” og hvor man færdes til daglig “for at hjælpe alle til at tro, at det endnu er muligt at skifte kurs, at vælge livet og vende tilbage til håbet”. Og hans tanker er i særlig høj grad hos de lande, der er sønderrevne af konflikter, som er årsag til hundreder af mindreåriges død.

Ved I hvor mange børn, der er døde i Gaza i denne sidste krig? Mere end 3.000. Det er utroligt, men det er virkeligheden. Og i Ukraine er det mere end 500, og i Yemen er det tusinder i løbet af års krig. Mindet om dem inviterer os til på vores egen måde at være lys for verden, så vi kan røre mange menneskers hjerter, specielt dem, der kan standse voldens hærgen.

Jesus er ved siden af hver og en af os

Men “døden minder os om, at Gud elsker os og vil være sammen med os”. I praksis “viser han os sin kærlighed og inviterer os til at elske” understreger pave Frans og tilføjer, at “derfor er Jesus født. Han er blevet lille, han har boet i en familie sammen med Maria og Josef og fortsætter med at være til stede ved siden af os og i hver og en af os”.

Dette er en forbløffende gave. Og den bringer en anden gave med sig: at også vi kan elske hinanden som søskende. Hvor har vi dog brug for det i dag! Så mange folk, så mange børn der lider på grund af krig!

Til slut opfordrer paven til at elske Gud og andre mennesker, men også alt det skabte. Det er Gud, der “kalder os til at genkende og respektere den skønhed, der omgiver os i naturen og i menneskene og således til at vokse ved at dele og ved at leve som søskende”, konkluderer pave Frans, der opfordrer os til at leve “denne vej ved at involvere os”

Soveposer til de fattige  

Mødet med paven for at udveksle julehilsener er nu en traditionel tilbagevendende begivenhed for børnene fra Katolsk Aktion. Til stede var delegationer fra 14 bispedømmer i Italien. Som gaver til det pavelige almissekontor medbragte børnene soveposer og hygiejneprodukter, som almissekontoret vil uddele til dem, der har mest brug fr det. Og derudover medbragte de medlemskort til Katolsk Aktions børneafdeling og en kopi af børnenes handlingsprogram. Det er resultatet af det arbejde, hundreder af børn leverede, da de samledes i Silvi Marini i begyndelsen af oktober til børneafdelingens nationale møde. Børnene medbragte også et eksemplar af vejledningen “Fred i hovedet” der præsenterer projektet og børnenes aktiviteter til fredsmåneden i 2024 med en kasket tilegnet pave Frans.

16 december 2023, 08:57