Pave Frans: Mit helbred er blevet bedre. Jeg tænker ikke på at gå af, og jeg vil gerne til Belgien

Salvatore Cernuzio – Vatikanstaten Oversættelse og redigering ved Lisbeth Rütz

Pave Frans har aflagt et løfte til Vor Frue: “Jeg vil begraves i Santa Maria Maggiore”. Pave Frans, der fylder 87 den 17.december, afslører sine ønsker til den mexikanske kanal N+ og forklarer, at han arbejder på at forenkle ceremonien ved pavebegravelser. Men han lader os også forstå, at selv om tanken om døden er nærværende for ham i den høje alder, han nu engang har, har han absolut ingen planer om at træde tilbage. Pave Frans har endda planer om at rejse til Belgien næste år. Derudover er der også planer om rejser til Polynesien og Argentina. Men det er uvist, hvornår de bliver til noget.

Santa Maria Maggiore – hans fremtidige begravelsessted

Interviewet blev taget af den kendte korrespondent Valentina Alazraki, veteran i Vatikanstof. Det skete på den dag, hvor Mexiko fejrer sin “mor”, Vor Frue af Guadelupe. Under interviewet udtrykte paven sin “store hengivenhed” for Vor Frue. Derfor har han valgt Santa Maria Maggiore som sit fremtidige begravelsessted. På den ene side er det en historisk nyhed sammenlignet med fortidens paver. Fra 1902 er alle paverne nemlig blevet begravet i grotterne under Peterskirken (den sidste – pave Benedikt XVI - døde den 31. december sidste år). På den anden side forstærker det båndet med den basilika, pave Liberius byggede i det fjerde århundrede og som pave Frans har besøgt 115 gange, siden han blev valgt den 14. marts 2013. Paven besøger altid basilikaen før og efter en af sine rejser til udlandet. Det seneste besøg var den 8. december, hvor han gav ikonen salus Populi Romani en “guldrose”. Ifølge traditionen er ikonen malet af evangelisten Lukas, og den våger over byens befolkning. “ Jeg nærer stor andagt for det billede. Stor andagt, og før i tiden, gik jeg altid derhen for en stund, når jeg kom til Rom.  Det er et meget stærkt bånd”, siger pave Frans.

Forholdet til Benedikt XVI

Han forklarer så, at han “sammen med ceremonimesteren” har forberedt ritualet for en pavelig begravelse. “Vi har forenklet ritualerne ret meget. " Sidste begravelse var Benedikt XVIs, den 5. januar i år på Peterspladsen. Pave Frans taler i interviewet også om forholdet til forgængeren Benedikt, der var pave emeritus i 10 år.  ”Jeg havde et meget tæt forhold til pave Benedikt. Nogle gange gik jeg til ham for at få et råd. Og med stor visdom udtrykte han sin mening over for mig; men han sagde “ Sørg du for det”. Han overlod det til mig. Han var meget generøs, hvad det angår”. Pave Frans beskriver det som “en nåde”, at han kunne “tage afsked med” forgængeren så snart han havde fået at vide af en sygeplejerske, at han havde det dårligt, og han bad om forbøn for sin forgænger under den sidste generalaudiens i 2022.  ”Jeg tog hen og besøgte ham – forklarer han. Mentalt var han klar – men han kunne ikke mere tale og han holdt mig i hånden. Den afsked var smuk. Og han døde tre dage efter. Benedikt var en stor mand, en ydmyg mand, en enkel mand, og da han blev klar over sine begrænsninger, fandt han modet til at sige: så er det nok! Jeg beundrer denne mand”.

Pave Frans siger, at han ikke har “opdaget” den kendsgerning, at Benedikt ikke er der mere. Det skal forstås sådan, at hans død var lidt som de sidste år, han levede i Mater Ecclesiae: diskret, tavs, naturlig. “Jeg har ikke opdaget det. Nogle gange går jeg hen for at bede der, hvor paverne er begravet, og jeg går forbi hans grav. Men jeg opdagede det ikke lige som jeg ikke opdagede, når han gav mig råd, jeg opdagede ikke, at der var en anden, der rådgav mig. Han havde denne visdom at gøre tingene samtidig med, at han gav frihed.  Før havde jeg ham ved siden af mig Men nu er han fjern, men på en meget naturlig måde”.

Ingen træden tilbage

Som det allerede er sket ved andre lejligheder, udelukker paven ikke den hypotetiske mulighed, at han en dag træder i Benedikts fodspor; men tiden er ikke inde nu. For et år siden i et andet interview med ABC news, havde pave Frans afsløret, at han allerede i begyndelsen af sit pontifikat som det er praksis havde givet et dokument om sin tilbagetræden til den daværende statssekretær Tarciso Bertone. Dette brev bliver hvor det er: “Jeg har ikke tænkt på det, og jeg så pave Benedikts mod, da han opdagede, at han ikke kunne mere: Han foretrak at sige: nu er det nok og dette eksempel gavner mig og jeg beder Herren om at sige: nu er det nok i det øjeblik, Han vil det”».

Alderdommen og helbredet

På spørgsmålet om det er sandt som det hævdes af nogle kritikere, at efter sin forgængers død er han “blevet mere hård” og at hans bagtalere samtidig er blevet “voldsommere, mere blodtørstige”, svarer pave Frans med en replik: ”Nej, nogen må svare lidt igen”. Han sammenligner med, hvordan fædrene omgås deres børn:” nogle gange skal man skælde lidt ud; men folk er meget flinke her. Jeg er kompliceret og nogle gange en smule utålmodig, og de holder mig ud.... Folk i kurien er meget venlige” ”Men nu er De mindre streng over for dem”, bemærker Alazraki. “Ja, men også bedstefædre bliver mere flinke, det er en del af det, at man bliver ældre”.  

Hvad angår “alderdommen”, har paven for nylig været ramt af bronkitis og er blevet opereret to gange på Gemelli-hospitalet. Han indrømmer, at hans helbred er skrøbeligt; men han beroliger hvad angår hans generelle tilstand. “Jeg føler mig godt tilpas, jeg føler, jeg er kommet til kræfter igen”, siger han; men “jeg har behov for, at I beder for mit helbred”, for “alderdommen kommer ikke alene”, “den er usminket, den kommer som den er”. På den anden side “er det nødvendigt at kunne acceptere alderdommens nådegaver” og “at man kan gøre meget godt også set ud fra et andet perspektiv”. “Af og til” - siger paven yderligere – siger de til mig, at jeg er et fjols, fordi jeg har lyst til at gøre nogle ting og bevæge mig rundt”. Det er tegn på, at “jeg har det temmelig godt”.

De næste rejser

Bronkitis tvang paven til at aflyse rejsen i begyndelsen af december til Dubai til Cop28. “Det er sandt - indrømmer pave Frans – at alle rejser nu genovervejes. Der er trods alt grænser - ikke? Den grænse, der får dig til at forstå, at alt her ender, og at der begynder noget nyt. Alderdommen får dig til at modnes meget. Det er smukt”.

Rejserne genovervejes; men tilbage er ønsket om at foretage tre rejser til næste år: Belgien, Polynesien, Argentina. Den første til Belgien er “sikker” siger pave Frans, der er blevet inviteret af kong Philippe og dronning Mathilde ved audiensen den 14. september. De andre er “mere uvisse”. “Vi får se, hvordan det kommer til at gå”. Det er første gang, at paven taler offentligt om Polynesien, mens han havde talt om at vende tilbage til sit fødeland i næsten alle interviews det seneste år. Også den nye præsident Javier Milei har inviteret ham i telefonsamtalen efter valgsejren. I et svar på et spørgsmål om de udtryk, samme præsident før i tiden havde brugt, siger pave Frans: “I en valgkampagne siger man tingene “i sjov”; men det er foreløbige ting - ting der skal skabe en smule opmærksomhed, men som så forsvinder af sig selv. Det er nødvendigt at skelne meget mellem det, en politiker siger i en valgkampagne og det, som han så reelt foretager sig bagefter, for så kommer det øjeblik, hvor man må blive konkret og tage beslutninger”.