Nordafrikas biskopper: Fiducia supplicans inviterer til forsoning
Tiziana Campisi – Vatikanstaten Oversættelse og redigering ved Lisbeth Rütz
Den synodale proces om synodalitet, teologisk refleksion om livet i kirkerne i Maghreb (fællesbetegnelse for den vestlige del af islams udbredelsesområde – dvs. Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen), modtagelsen af deklarationen Fiducia Supplicans om den pastorale betydning af livet i kirkerne i Mahgreb er de emner, der blev behandlet af den nordafrikanske bispekonference (CE.R.N.A.) der var forsamlet i Rabat i Marokko fra den 11. til den 15. januar. Til stede var lederne af de ti kirkelige forvaltningsområder i Nordafrika, generalvikaren fra kirken i Mauretanien og den nye apostoliske nuntius i Rabat, monsignor Alfred Xuereb. En indledende meditation ledet af fader Stéphane Delavelle, franciskaner og tilsynsmyndighed i Marokko, tog udgangspunkt i tre præster, Charles-André Poissonnier (1897-1938), Albert Peyriguère (1883-1959) og Joël Colombel (1931-2020), der udmærkede sig ved deres erfaringer og udholdenhed og ved at have arbejdet for deres mission i Afrika med stor hengivenhed.
Modtagelsen af Fiducia supplicans
Prælaterne ville fremhæve ”tre fundamentalt positive aspekter” i fiduciam supplicans, dvs. ”en fornyet og klar redegørelse for Kirkens lære om ægteskabet og seksualmoral”, den fornyede fremstilling af ” visionen om en barmhjertig Gud hvis kærlighed og nåde tilbydes alle uden at gøre forskel”, en uddybet forståelse af betydningen af velsignelser hvis rolle hverken er at acceptere eller blåstemple de situationer, personerne rent faktisk lever i, men at nedbede Guds hjælp over dem”. “Alle fortjener betingelsesløs respekt i kraft af evangeliet. Og den rette holdning til enhver særlig situation bør være at skelne mellem at modtage, lytte, bede med, forme og ledsage på vejen til vækst og omvendelse – læser man i det endelige kommunique´ fra C.E.R.N.A., hvor der også står:
” Lad os ikke glemme at horisonten for ethvert liv er hellighed”. For biskopperne er det nye dokument fra Troslæredikasteriet ”en invitation til at genlæse og vurdere vores kirkelige praksis med at skelne. En invitation til at skelne de konkrete veje for en forsoningens og fællesskabets pastorale praksis”. I øvrigt: ”Stillet over for risikoen for at indtage skarpe holdninger som kan udnyttes” og ”som kan bringe Kirkens enhed i fare” hævder prælaterne fra Nordafrika, at ”temaet fortjener at blive undersøgt igen på en fredelig måde inden for den aktuelle synodale dynamik, der er på vej i den universelle kirke”. Biskopperne inviterer deres menigheder til at ”tage sig tid til at læse og diskutere ”dokumentet og den forklarende note, der blev offentliggjort den 4. januar - alt sammen med det formål også at vurdere ” de konkrete holdninger i modtagelsen og ledsagelsen”. Bispekonferencen fastholder endvidere ” den pastorale praksis med at velsigne både den der længes efter og ønsker det individuelt” og personer ”i en irregulær situation” der møder op sammen og beder om den. Det forudsættes, at dette ikke ”skaber forvirring blandt dem den angår eller blandt andre”. Biskopperne opfordrer endelig til ”at undgå enhver polemisk ånd, og til at dyrke alt det, der bidrager til at nære fællesskab og enhed i den universelle kirke”.
Den synodale vej i den nordafrikanske kirke
På den synodale vandring, som hele Kirken går på og som vil kulminere i oktober 2024, har de nordafrikanske prælater besluttet at vurdere relevansen af instrumenter, som kan støtte deres indbyrdes kollegialitet med kirkerne i Afrika og Secam – sammenslutningen af bispekonferencer i Afrika og Madagascar. Det sker efter at kirkerne fra Mare Nostrum (landene omkring Middelhavet) har holdt møder om Middelhavsregionen i Marseille i september. I løbet af mødet tog bispekonferencen derefter stilling til det arbejde, der er udført af kommissionen for teologisk refleksion. Den blev grundlagt for et år siden og består af nogle biskopper og generalvikarer, præster, ordenssøstre og lægfolk, der skal redigere og organisere en oversigt over den teologiske og åndelige arv i de nordafrikanske kirker fra 70´erne til i dag. Oversigten skal skabe overblik over, hvilke bærende elementer i den synodale regionale sammenfatning, der bør uddybes. Biskopperne har bedt kommissionen om at fortsætte de uddybende studier, der skal kunne levere instrumenter til at øge refleksionen ude i menighederne. De har også overvejet et fælles arbejde om liturgiske spørgsmål.
De næste opgaver
I løbet af bispekonferencens samling blev det besluttet at støtte ærkebispedømmet Tanger i åbningen af saligkåringsprocessen for fader Jose Maria Lerchundi (1836-1896) OFM. Han huskes endnu for sine skrifter og karitative initiativer. De dannede bro mellem en muslimsk, marokkansk verden og den kristne verden. Endelig traf prælaterne beslutning om bispevielse og indsættelse af den nye biskop af Oran, monsignor Davide Carraro, den 26. januar. Næste møde i C. E.R.N.A. vil foregå i Rom til november i anledning af bispekonferencens ad limina besøg (efter ad limina apostolorum – dvs. til apostlenes grave. Katolske biskopper/prælater med territorial jurisdiktion skal aflægge besøg i Rom hvert femte år for at aflægge rapport om tilstanden i deres myndighedsområder).