Pave Frans: nej til rigorisme og fordomme i annullering af ægteskaber. Hjælp sandheden

Salvatore Cernuzio – Vatikanstaten Oversættelse: Lisbeth Rütz, Vatikanstaten

Retfærdighed og sandhed, barmhjertighed og kærlighed. Nej til fordomme og rigorisme. En fordybelse med skelnen som skal gøres ”på knæ” og i bøn - især for dem som ikke ved hvordan de skal bede eller ikke kan. For dem er det ” bedre at de tager sig et andet arbejde”. Det er de retningslinjer, paven udstikker for prælaterne fra Rota Romana. Prælaterne blev modtaget i det apostoliske palads ved indledningen til det nye retsår for at tage stilling til de svært overskuelige og nogle gange smertefulde annulleringsprocesser for ægteskaber. Paven beder om at fremskynde den retslige behandling, ikke annulleringerne.

Det er et ”altid aktuelt emne”, siger paven, og det angår sjælesorgen for familier, fordi det er ”inspireret af barmhjertighed mod de troende i problematiske situationer: Den barmhjertighed der spiller så vigtig en rolle i exhortationen Amoris laetitia, “ formindsker ikke vores opgave med at søge retfærdighed i annulleringssagerne. Tværtimod. Netop i lyset af barmhjertigheden, barmhjertighed mod mennesker og deres samvittighed er det vigtigt med skelnen i annullering” understreger paven.

Hjælpe med at komme frem til sandheden om ægteskabet

I lang tid opholder paven sig ved den skelnen, som prælaterne i rotaen skal foretage for at fastslå, om der er eller ikke er grunde til at annullere et ægteskab. Men først en forudsætning:

Afskaffelsen af kravet om gentagen, enslydende dom i to instanser i annulleringssager, indførelse af en kortere proces ved biskoppen og anstrengelserne for at gøre domstolenes arbejde hurtigere og gøre det lettere at sætte processen i gang bør ikke misforstås og bør altid leve op til kravet om, at de troende skal hjælpes, så de når frem til sandheden om deres ægteskab.

Et stort ansvar

Formålet er som det understreges i motu propriet Mitis iudex Dominus Iesus -  er ” ikke at fremme annullering af ægteskaber, men at gøre processerne hurtigere samtidig med den rette forenkling, så at hjertet hos de troende, der venter på afklaring af deres egen status, ikke langvarigt tynges af tvivlens tåger”.

”Ofte er opgaven med at afsige en dom ikke nem”, indrømmer pave Frans så. At skelne for at nå til moralsk vished om annulleringen er ” et stort ansvar som Kirken betror jer, fordi det har en stærk indflydelse på menneskers og familiers liv. Det er nødvendigt at møde denne opgave med ”mod og klarhed”, siger han. Det gælder især ved at ”stole på lysets og Helligåndens arbejde”.

Kære dommere, uden bøn kan man ikke være dommer. Hvis nogen ikke beder, så vær venlig at gå af. Det er bedst sådan

Fri for fordomme og rigorisme

Denne skelnen gør man altså ”knælende”. ”Kun sådan kommer man frem til beslutninger, der er til menneskers og hele det kirkelige fællesskabs bedste”, understregede paven. Og han insisterede:” Det er bedre, at en dommer, der ikke kan knæle, går af. Man gør det knælende”.

Samtidig kræver den objektive skelnen, at man er ”fri for enhver fordom, både for og imod annullering”. Det medfører, forklarede pave Frans, at man befrier sig fra ” den rigoristiske holdning, der kræver absolut vished ” og fra ”en holdning der er inspireret af falsk overbevisning om, at det bedste svar altid er annullering”. Det kaldte den hellige Johannes Paul II ” risikoen for en misforstået medlidenhed, der kun tilsyneladende er pastoral ”.

Dommerens skelnen kræver to store dyder: forsigtighed og retfærdighed, som bør være informerede af kærligheden.

En forsigtighed som, sagde paven, ”ikke er en beslutning om diskretion, men er handling, hvor man udtaler sig om eksistensen eller ej af det gode som ægteskabet er”. Det er en juridisk skelnen, der for virkelig at være pastoral må være retfærdig”. Og i den rette skelnen ligger der” en pastoral kærlighedshandling, også når dommen ville være negativ. Det er også en risiko”.

Vi bør ikke glemme, at fortolkningen af den kirkelige lov bør foretages i lyset af sandheden om det uopløselige ægteskab, denne sandhed som Kirken vogter på som sandhed og udbreder ved sin prædiken og mission.

”Synodale” processer

Til slut et kald på ” synodalitet”. Når domstolen består af flere som det i reglen sker eller når der er en eneste dommer som rådslager med den, der har det som opgave, så sker skelningsprocessen i et klima af dialog eller diskussion, hvor man grundlæggende skal være oprigtige og lytte til hinanden for sammen at søge efter sandheden. Der er også et forudgående seriøst studium”, siger pave Frans.

I denne tjeneste er det væsentligt at påkalde Helligånden og engagere sig i ”at bruge alle menneskelige metoder for at være sikker på at finde sandheden”. Det er vigtigt, at ”instruksen følges præcist- anbefaler paven, så man ikke kommer til en forhastet dom, der er fældet på forhånd”. Det er også vigtigt, at ”dommeren permanent lader sig forme af juridisk kompetence og lære”.

"Bed for mig. Mit arbejde er af og til underholdende, men slet ikke let”

Derefter fulgte bønnen til den hellige Guds Moder, den viseste jomfru og Retfærdighedens spejl og den sædvanlige anmodning om at bede forpaven:

Glem ikke beder jeg om at bede for mig for dette arbejde er ikke let – nogle gange er det underholdende, men let er det ikke.