Rejser, reformer og et utrætteligt engagement i freden: 2023 for pave Frans

Salvatore Cernuzio –  Vatikanstaten Oversættelse ved Lisbeth Rütz

Det var tiåret for valget af Bergoglio til pave. Det var året, hvor han foretog rejser til Den demokratiske republik Congo og Sydsudanm- rejser der tidligere var blevet udskudt og så genoptaget. Det var året, hvor der var helbredsproblemer med en indlæggelse, en tarmoperation og en bronkitis med tilstødende infektion, men også det år, hvor nogle rejser blev annulleret (rejsen til Dubai til Cop28): det var det år, hvor der blev ført krige i det ”martrede” Ukraine eller den krig, der brød ud med Hamas´terrorangreb og den israelske reaktion i Gaza, det var året, hvor pavens appeller og diplomatiske anstrengelser blev mangedoblede. Det var året med den første etape af synoden for synodalitet, hvor der kom mere end 400 deltagere fra alle klodens verdenshjørner, og det var året for konsistoriet med 21 nye kardinaler stammende fra de mest forskellige lande. Det var også processernes år, året for den aldrig afbrudte reformproces (frem for alt den nye ”konstitution” for Vatikanstaten). Der var retssagernes år – først og fremmest retssagen om det såkaldte London-palæ. Det var alt i alt et intenst og komplekst år 2023 for pave Frans, der den 17. december fyldte 87 år.

Benedikt XVIs død

Året viste sig allerede fra begyndelsen at ville blive krævende med Benedikt XVIs død, der skete den 31. december 2022, hvor pave emeritus døde 95 år gammel. Efter at have underrettet verden om Joseph Ratzingers helbredstilstand og efter at have taget afsked med ham i Mater Ecclesiae klostret, fejrede paven den 5. januar begravelsesmesse på Peterspladsen for sin forgænger. Det var en neddæmpet ceremoni, hvor cirka 50.000 troende var til stede. De kom med en sidste hilsen til den bayriske pave, der derefter blev begravet i grotterne under Vatikanet.

Den demokratiske republik Congo og Sydsudan

Hvis det var sorgen, der prægede begyndelsen af januar 2023, var det til gengæld glæden, der prægede slutningen af måneden med pavens rejse til Afrika. Her holdt han sit løfte om at besøge Congo og Sydsudan. Rejsen var programlagt til at skulle finde sted i juli 2022; men problemer med knæet havde forhindret paven i at rejse til de to lande. Ingen af congoleserne og sydsudaneserne havde nogensinde talt om aflysning af rejsen, men kun om en udsættelse. Fra den 31. januar til den 5. februar rejste pave Frans til Kinshasa og så til Juba, hvor han mødte tusinder af personer, der klappede af hans appeller mod korruption og udbytning (Hænderne væk fra Afrika sagde paven i sin første tale i Kinshasa) og mod de krige, der har haft døde, sårede og fordrevne som konsekvens. Bevægende var mødet med ofre for voldtægt og tortur i den nordlige del af Kiwu-provinsen, et besøg han aflagde sammen med den anglikanske primas Justin Welby og moderator for den skotske kirkes styrende organ, Ian Greenshields.

Ungarn

Et løfte, der blev holdt, var også rejsen ved slutningen af april til Ungarn. Paven havde kun besøgt Ungarn en formiddag ved afslutningen af den internationale eukaristiske kongres i september 2021, før rejsen fortsatte til Slovakiet. Pave Frans var i Ungarn i tre dage (28-30 april). Her mødte han også forskellige ukrainske flygtninge. Med blik på det martrede Ukraine stillede han fra Budapest det internationale fællesskab overfor et brændende spørgsmål:

Hvilke kreative anstrengelser for fred gør man sig?

Verdensungdomsdagen i Lissabon

Fred som mål for kommende generationer var en af ledetrådene for pavens rejse til Lissabon til den 37. Verdensungdomsdag fra den 2.-6. august med et ophold i sanktuariet i Fatima. Halvanden million drenge og piger kom til den portugisiske hovedstad for at deltage i den store verdensomspændende begivenhed, der vil blive gentaget i 2027 i Seoul (Sydkorea).  Et festfyrværkeri af offentlige og private møder for paven, som ved åbningen af Verdensungdomsdagen udtalte en af de mest repræsentative sætninger for sit pontifikat:

I Kirken er der plads til alle.. Alle, alle, alle.

Mongoliet  

Ikke engang en måned efter Lissabon var paven i Mongoliet, det asiatiske land, der ligger klemt inde mellem Rusland og Kina, Djengis Khans land og ”hjem” for en meget lille katolsk menighed på cirka 1.700 døbte, der genopstod mellem kommunismens ruiner. En flok så lille at alle deltagere kunne være på det billede, der blev taget foran helgenerne Peters og Pauls katedral ved afslutningen af et af de forskellige møder under rejsen. Rejsen blev uforglemmelig gennem den gestus, som paven viste ved slutningen af messen i Ulaanbaatar, hvor han gav hånden til biskop emeritus og den nuværende biskop af Hong Kong for at sende en hilsen til ”det noble kinesiske folk”.

Marseille og rejsen til Dubai der ikke blev til noget

Netop i den tid, hvor han skulle have rekreeret sig oven på strabadserne i Mongoliet, steg pave Frans den 22. september ombord på et andet fly for at komme til Marseille og deltage i Rencontres Méditerranéennes, et møde om temaet migration. Pave Frans holdt en lang og klar tale, hvor han bad om effektive løsninger for at undgå at ”Mare Nostrum” (vores hav) bliver til ”Mare Mortuum”. (det døde hav). Stærke ord som paven gerne ville have sagt i en anden kontekst (Dubai) om en anden tematik af påtrængende aktualitet (klimakrisen) under Cop28. Flyet var klart, programmet var skemalagt, der blev også regnet med en række møder med stats- og regeringsoverhoveder. Et akut bronkitisanfald tvang imidlertid pave Frans til efter lægernes råd at annullere rejsen.

Helbredsproblemerne

I 2023 blev pave Frans indlagt to gange på Gemelli-hospitalet – første gang i marts for en infektion i bronkierne, der krævede en antibiotikakur, anden gang mellem maj og juni for et kirurgisk indgreb i form af en tarmoperation. Første behandling krævede ikke megen tid, mens den anden krævede en indlæggelse på omkring 10 dage. Efter at være blevet udskrevet den 16. juni vendte paven næsten straks tilbage til fuld aktivitet. ”Jeg lever endnu” var hans svar til alle, der spurgte efter hans helbredstilstand. ”Det er ikke på programmet” var i stedet svaret til dem, der førte sig frem med hypoteser om, at han ville træde tilbage som pave på grund af sin svækkelse.

En anden prøvelse for paven var den akutte bronkitis, der ramte ham ved slutningen af november og som tvang ham til at aflyse offentlige og private opgaver. Som under Covid-perioden reciterede paven angelusbønnen i Casa Santa Marta, hvorfra den blev streamet. Men det skete for første gang med hjælp fra en monsignore på grund af vanskelighederne med at læse op. Samme fremgangsmåde var der også under generalaudienserne, hvor paven - selv om det var med en svag stemme - selv ville læse de afsluttende appeller om fred.

Smerte over krige og Zuppis mission

Krigene startende med den i Ukraine og afsluttende med den, der blussede op i Det hellige Land, var det kors, der blev lagt på året 2023. Et år, der vil blive husket - også på grund af kardinal Matteo Zuppis mission. Zuppi er præsident for den italienske bispekonference og udsendt for at ”løsne op for spændingerne” i Ukraine. Fredsmissionen kom til udtryk i fire etaper - Kyiv den 5.- 6. juni, Moskva 28 – 29 juni Washington den 17. – 19. juli og Peking den 13. – 15. september. Under missionen var Zuppi i dialog med politiske og kirkelige myndigheder i de fire lande-  særligt angående de ukrainske børn der med magt blev flyttet til Rusland. Et unikt tema, som den ukrainske præsident Volodomyr Zelensky bad Den hellige Stol om hjælp til. For første gang siden begyndelsen af krigen blev han modtaget den 13. maj i en 40 minutter lang samtale, senere efterfulgt af forskellige telefonsamtaler (den seneste den 28. december)

Ved den ukrainske front blev pavens tilstedeværelse mærkbar gennem forsendelse af medicin, fødevarer og anden hjælp og gennem de talrige rejser, som pavens almissegiver. Kardinal Konrad Krajewski foretog i de konfliktramte zoner. Derudover var Krajewski repræsentant for paven i Jerusalem til årets julefest. Han blev sendt for at vise den nærhed, biskoppen af Rom føler til de kristne i Betlehem og – selv om det skete med en vis distance – til Gazas befolkning, der led under massakren.

Appellerne for Israel og Palæstina

Den sprængfarlige konflikt i Mellemøsten, der fulgte efter Hamas-terroristernes brutale overfald på Israel den 7. oktober, gjorde det nødvendigt at gennemtænke nye måder at gribe ind på for at opnå en fredelig løsning. Paven understregede allerede fra det første øjeblik, hvad der ville være veje til at komme ud af voldsspiralen. Befrielsen af de israelske gidsler og øjeblikkelig våbenhvile. Efter telefonsamtaler med Biden, Abbas og Erdogan mødte han den 22. november familiemedlemmer til gidslerne og også familiemedlemmer til personer, der lider under virkningerne af bombardementerne i Gaza-striben, hvor ofrene indtil nu har været mere end 20.000. Pavens udtalelser om, at det, der sker nu i Det hellige Land, er terrorisme, har vakt kritik og polemik, frem for alt blandt repræsentanter for den jødiske verden. Som det også var tilfældet med Rusland og Ukraine, holder pave Frans fast ved princippet om nærhed til begge parter. Det har altid været Vatikanets diplomatis stil, som statssekretær Parolin sagde det for nylig. Denne stil er, at man ikke blander sig ind i politik, men følger Peters efterfølgers primære mission: utvetydigt at stå ved siden af dem, der lider..

Synoden om synodalitet

Krigen i Mellemøstens brændpunkt brød ud, mens man hele oktober måned fejrede synoden om synodalitet i Vatikanet. Det var kulminationen på et treårigt forløb, der begyndte nedefra fra bispedømmerne på de fem kontinenter og den første del af en rejse, som pave Frans ønsker skal fortsætte i 2024.Umiddelbart før synoden kom pave Frans´ svar til fem kardinalers dubia-skrivelse. Synoden begyndte den 4. oktober, og 464 kardinaler, biskopper, ordensfolk, missionærer og lægfolk var med. Synodefædrene og – mødrene var anbragt omkring runde borde. De kom med udgangspunkter for refleksioner og forsøgsvise svar på indlæg og ønsker fra kirker i hele verden om temaer som lægfolks og kvinders rolle, biskoppernes tjeneste, præsteembedet, digital mission, økumeni, misbrug. Alt blev til en helhed i en slutrapport, som blev offentliggjort den 28. oktober efter afstemningernes afslutning.

Laudate Deum og de andre dokumenter

I et år der kendetegnes ved nye kardinaler og nye udnævnelser i kurien, fra fornyelsen af C9, til frigørelsen fra eller forlængelsen af tillidsposter skal der også nævnes forskellige dokumenter. Frem for alt den apostoliske exhortation Laudate Deum, fortsættelsen af Laudato si’ hvor paven igen kom med et råb om den krise, som jorden, vores fælles hjem befinder sig i (4. oktober). Derefter kom den apostoliske exhortation C´est la confiance i anledning af 150-året for Thérèse af Lisieux´ fødsel. Til sidst kom det apostoliske brev Sublimitas et miseria hominis om filosoffen og teologen Blaise Pascal i 400-året for hans fødsel (19. juni)

Forskellige andre dokumenter, der blev offentliggjort i 2023, markerede vigtige etaper i den reformproces, der har været sat i gang fra begyndelsen af pontifikatet. Blandt disse dokumenter skal bemærkes den lov, der trådte i kraft den 13 maj. Her reformerede paven ”grundloven” for Vatikanstaten og erstattede grundloven fra 2000, så Den hellige Stols internationale forpligtelser kunne træde i kraft. Den 6. januar offentliggjorde paven den apostoliske konstitution In Ecclesiarum Communione for at reorganisere vikariatet Rom. Derefter fulgte i årets løb dekreter, reskripter og motu proprier, blandt andet ændringen af straffeloven og Vatikanstatens retssystem (12 april).

Fiducia Supplicans

Hvad angår dokumenter skal særskilt nævnes dem, der blev udstedt af dikasteriet for troslære, der nu ledes af den argentinske kardinal Victor Manuel Fernández, mellem november og december som svar på forespørgsler fra biskopper og kardinaler. Her var der forskellige tematikker: muligheden for at transseksuelle personer kan modtage dåben, dåb af børn af homoseksuelle par også selv om de er født af surrogatmødre, forbuddet mod at katolikker bliver frimurere, anbringelse af afdødes aske og opmuntringen til ugifte mødre om at modtage kommunionen. Et værk af høj læremæssig værdi offentliggjort den 18. december er Fiducia supplicans der med pavens velsignelse åbner mulighed for at velsigne ”irregulære” par, men uden nogen form for ritualisering og efterligning af et bryllup. Selvom dokumentet er blevet hilst velkomment i forskellige bispedømmer, er der kommet kritiske reaktioner på det fra andre bispedømmer.

Retssager

Året 2023 vil blive husket for at være året, hvor den lange og komplicerede retssag om forvaltningen af Den hellige Stols midler blev afsluttet den 16. december efter 86 retsmøder med en dom på sammenlagt 37 år for ni sigtede. I henholdsvis januar og maj blev processen mod ex-revisor Libero Milone og processen om den økonomiske forvaltning for Det sixtinske Kapels kor sendt for retten. Hvad angår retssager, besluttede pave Frans den 27. oktober at fravige reglerne for at åbne for processen mod ex-jesuitten, den kendte kunstner Marko Rupnik, der er anklaget for psykisk og seksuelt misbrug af nogle ordenssøstre.

Et blik på 2024

Hvad angår 2024, har paven i nogle af de talrige interviews, han gav 2023, afsløret sine fremtidige planer. Flere gange har pave Frans talt om muligheden for en rejse til sit hjemland Argentina, der siden november er blevet styret af den nye præsident Javier Milei. Paven gentog også dette i det nylige interview med den mexikanske kanal V+ om mulige rejser til Belgien og Polynesien. Før det havde han omtalt en rejse til Kosovo. I afventning af bekræftelser på ”internationale aktiviteter” vil paven fortsætte med aktiviteter i Rom, idet han fortsætter møder med præster i forskellig sogne begyndende med sogne i periferien som han allerede har gjort det i nogle måneder ved at tage til kvartererne Primavalle, Villa Verde og Acilia. Den 18. maj er der planlagt et besøg i Verona. Med henblik på jubelåret i 2025 er forberedelserne er i gang, og der er truffet to bilaterale aftaler mellem Den hellige Stol og den italienske regering.