Krajewski: ”Herre. Jeg beder dig ydmygt om fredens mirakel i Ukraine"

Konrad Krajewski Oversættelse ved Lisbeth Rütz, Vatikanstaten

I to år har jeg båret nålen med det ukrainske flag for ikke at glemme, at der er krig, at der hver dag i begge lande dør mange mennesker. Der er så mange forældreløse, enker og sårede. I to år har jeg følt mig som en ukrainer, og jeg lider med dem. I to år har jeg bedt for fred, og hver dag når jeg fejrer den hellige messe, standser jeg op i stilhed efter Fadervor, når jeg siger ordene: fri os Herre fra alt hvad der er ondt og giv os fred i vore dage”.

I to år har jeg hver dag bedt for de to præsidenter og deres rådgivere, for at de skal sætte sig sammen om et bord; det ville tjene til at redde menneskeliv. Så længe de ikke gør det, vil dødens spor fortsætte efter dem.

Syv gange har jeg været i Ukraine i Den hellige Faders navn og jeg har set det, som aldrig burde finde sted: en mand, der dræber en anden mand og en bror, der dræber sin bror. Krigen synes at være udløst af hævntørst mod et folk, der har ret til at leve i fred.

I disse to år har jeg også set utrolig meget solidaritet. Jeg har mødt mange mennesker af god vilje, der bruger tid, egne resurser på at hjælpe deres næste, dvs. millioner af flygtninge, der er blevet tvunget til at flygte med en plasticpose fra deres hjem på grund af krigen. Så mange mennesker af god vilje åbner også i dag deres hjem for ukrainske flygtninge. Det er den anden side af den forbandede krig, som giver håb.

Jeg takker Herren for at vi – bare fra Rom – takket være mange mennesker – har kunnet sende mere end 240 lastbiler med humanitær hjælp ind i de krigsramte områder.

Det er sandt som pave Frans siger, at enhver krig er et nederlag.

Det er sandt, at alle stater producerer våben, sælger dem og tjener godt på det. Og det er også sandt, at næsten ingen taler om fred undtagen Den hellige fader. De gentager blot denne sætning: ”den der vil fred, bør forberede sig på krig”. Man skal købe våben.

Så spørger jeg mig selv: ”Hvornår hersker der fred i mit eget hjerte?  Hvornår kan jeg blive det menneske der er i stand til at så fred og give freden videre?” Jeg personligt er fuld af fred, når jeg erfarer barmhjertighed. Når min skyld tilgives efter skriftemålet, og når jeg selv begynder at tilgive. I det øjeblik er jeg fuld af fred, fred der ikke kommer fra verden, men direkte fra Gud. I det øjeblik begynder jeg at være Hans levende billede.

Barmhjertighed er Guds andet navn, det første er Kærlighed. Det første bud inviterer os til at elske Gud og næsten. Fred vil ikke bare sige at få våbnene til at tie, skabe våbenhvile -  nej det vil sige at iklæde sig barmhjertighed, dvs. at tilgive og bede om tilgivelse.

Det er nødvendigt at stille Gud på førstepladsen, næsten på andenpladsen og jeget på tredjepladsen, alle før mig selv, alle er vigtigere end mig, deres liv er vigtigere end mit eget. Den der sætter Gud på førstepladsen, Gud som elsker livet, ethvert menneskeligt liv, skaber fred, /bygger freden op.

I morgen vil en lastbil køre afsted fra Santa Sofia-kirken (den ukrainske kirke i Rom). Den kommer fra Den hellige Fader med fødevarer til det ukrainske folk. Det er en hjælp til folk, der er udmattede af krigen, men ikke har tabt tilliden og er overbevist om, at fred endnu er mulig.

Vi bør støtte dem med bøn, der for de troende kan flytte bjerge, ja standse denne vanvittige krig.

“Herre, jeg beder dig ydmygt om fredens mirakel. Du der er almægtig ved at vi har brug for fred - , den som kun Du kan give. Forund dem der fremmer den at fortsætte i det gode og dem der forhindrer den at finde helbredelse, at forsone sig med Dig og deres søskende ved at de fjerner sig fra det onde, for enhver krig er altid et nederlag.”