Pave Frans: religion er vigtig i uddannelse. Den er med til at bygge en bedre verden op
Vatican News Oversættelse og redigering ved Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
“Hoved” – paven betonede vigtigheden af at være bevidst om ”den katolske, intellektuelle tradition” og om religions vigtige rolle: ”den lærer os blandt andre ting at bygge en bedre verden op ved at lære sameksistens, broderlig solidaritet og fred”. ”Hjerte” - der skal skabes ”ægte relationer mellem undervisere og studenter” – de skal vandre sammen og forstå de behov og spørgsmål, som livet stiller os overfor. “Hænder”- forstås som solidarisk engagement i de dårligst stilledes behov. Paven gentog, at ”de tre sprog” er basis for den mission, University of Notre Dame er betroet. Universitetet blev grundlagt i 1842 af fader Edward Sorin, der var en fransk præst fra Det hellige Kors´ kongregation. Paven mindede repræsentanterne fra Notre Dame University om, at universitetets opgave er, at “ forkynde Evangeliet gennem formningen af enhver person i hele hans væsen”. Han mindede om, hvad Basil Moreau, grundlægger af kongregationen for det hellige Kors sagde: ”kristen uddannelse er at føre de unge til livets fylde”.
De tre sprog
Katolsk uddannelse har ikke blot noget med hovedet, men også med hjerte og hænder at gøre. ”Det er hemmeligheden i uddannelse”, sagde paven.
At man tænker det som man føler og gør, at man føler det man tænker og gør, at man gør det som man føler og tænker. Det er kernen i det. Det skal man ikke glemme. .
De tre sprog “udgør den horisont inden for hvilken de akademiske, katolske fællesskaber kan arbejde for at forme stærke og velintegrerede personligheder, hvis livssyn er inspireret af, hvad Kristus lærer”. .
En tværdisciplinær tilgang
For det første: hovedet. Paven understregede, at de katolske universiteter får kundskab gennem forskning og akademiske studier. Men “ i den globaliserede verden medfører det nødvendigheden af en samarbejdende og interdisciplinær tilgang, der forener forskellige studie- og undersøgelsesfelter”, sagde paven.
Det arbejde, de katolske universiteter påtager sig med uddannelse, bygger på den faste overbevisning om den iboende harmoni mellem tro og fornuft, hvorfra relevansen af det kristne budskab inden for alle områder af det personlige og sociale liv udspringer.
Paven påpegede, at både undervisere og studenter som en logisk følge heraf føres til at ”værdsætte rigdommen i den katolske intellektuelle tradition”. Den katolske, intellektuelle tradition er ikke ”lukket”, men ”åben” sagde paven.
Udvide hjertet
” Hvis man tænker, men ikke føler, så er vi ikke mere mennesker”, sagde paven, der understregede, at det katolske universitet også skal udvikle følelseslivet. .
Kravet er at “ skabe ægte relationer mellem undervisere og studenter, så de kan vandre sammen og forstå livets spørgsmål, behov og dybeste drømme”, sagde pave Frans. “ Hjælper I de unge til at drømme”? spurgte paven. Universitetets opgave er også at “fremme dialogen og mødets kultur, så alle kan lære at anerkende, værdsætte og elske enhver som bror og søster og især som Guds elskede barn”.
Tillad elever og lærere at vidne om Evangeliet
” I uddannelsen kan man ikke forsømme religions væsentlige rolle for menneskers hjerter”, sagde pave Frans, der glædede sig over, at Notre Dame universitetet gav sine studerende rige muligheder for menneskelig vækst under studierne.
“Vi kan ikke bare blive ved med at lukke os inde bag de mure og grænser, der er om vores institutioner; men vi må anstrenge os for at gå ud i periferierne for at møde og tjene Kristus i vores næste”, sagde paven. Han opfordrede universitetet til i sine studerende at ” fremme det solidariske engagement i de behov, de dårligst stillede fællesskaber har”. Han ønskede for universitetet, at det kunne blive ved med at være ”et mægtigt middel til at gøre godt”.