Sök

Institutionen er en del af universitetsinstituttet Isaac Abarbanel, der er tilknyttet det latinamerikanske rabbinerseminarium "Marshall T. Meyer". Institutionen er en del af universitetsinstituttet Isaac Abarbanel, der er tilknyttet det latinamerikanske rabbinerseminarium "Marshall T. Meyer".  

Rom: Nyt center for etik samler jøder og kristne

Institutionen er en del af universitetsinstituttet Isaac Abarbanel, der er tilknyttet det latinamerikanske rabbinerseminarium "Marshall T. Meyer". Der forudses samarbejde med Monsignor Vincenzo Paglia, præsident for det pavelige akademi for liv.

Don Pawel Rytel-Andrianik – Vatikanstaten (Oversættelse ved Lisbeth Rütz)

Et sted for studier, der vil ” knytte an til globale, akademiske traditioner, især de abrahamitiske og være vært for en interdisciplinær gruppe af religiøse studerende, forskere og ledere”. Sådan blev det nye Center for Etik ved universitetsinstituttet Isaac Abarbanel præsenteret i Rom ved indvielsen den 15. februar. Institutionen, der er grundlagt af rabbineren Ariel Stofenmacher, rektor for det rabbinske seminarium for Latinamerika "Marshall T. Meyer", forudser samarbejde med Vincenzo Paglia, præsident for det pavelige universitet for livet. Paglia har deltaget i de forberedende møder, hvor det blev besluttet, at Rom var det bedste sted for en sådan institution.

Træne ledere og promovere værdier

Centrets vigtigste mål er at promovere og udvikle uddannelses- og forskningsprogrammer inden for det etiske område, at træne ledere i korrekte former for praksis, at promovere værdier -  både i den offentlige og den private sfære og at arbejde med anvendt etik.

Udfordringen i kunstig intelligens

Under indvielsen ved Focolare Meeting Point understregede læge og rabbiner Analía Bortz, nøglefigur i skabelsen af komiteer for bioetik både i Chile og ved Children's Healthcare of Atlanta, værdien af etik i ethvert menneskeliv. Hun citerede på hebraisk Davids salmer, der taler om mennesket og dets behov for Gud i alle livets faser. ” Kunstig intelligens er en udfordring for vores samfund. Det er en af grundene til, at vi har behov for et Center for Etik”. sagde Claudio Regazzoni, læge og argentinsk politiker. Han er en af grundlæggerne af det nye center og understregede, at indtil nu har mennesket haft magten over maskinerne, men med kunstig intelligens og algoritmer vil tingene kunne ændres. .

Behov for broderskab

I sit indlæg citerede monsignor Paglia pave Frans for udtalelsen: “ vi lever ikke forandringens tid, men forandringen af en tid”.  " Dette – sagde prælaten – er grunden til, at et sådant center er vigtigt. Og vi har brug for broderskab mellem religioner, videnskabsfolk og alle mennesker”.

20 februari 2024, 10:49