”Sjælens tyggegummi” - kardinal Cantalamessa i en refleksion
Vatican News Oversættelse, Lisbeth Rütz, Vatikanstaten
Fra den 19. februar og fem dage frem var der på de sociale medier et minut om dagen med pavens husprædikant. Formålet var at bede med paven og den romerske kurie gennem Vatican News´ kanaler på X, Facebook, Instagram og WhatsApp. ”Der er kun få ord her i verden, som på et minut kan sige, hvad der kan fylde en dag – ja, et helt liv, og det er dem, der udgik fra Jesu mund: Jeg vil foreslå Jer et ad gangen og forberede jer på at tygge på det hele dagen, ligesom en slags sjælens tyggegummi”.
Pave Frans begyndte søndag den 18. februar om eftermiddagen på fastetidens åndelige øvelser ”sammen med kuriens medarbejdere” og inviterede alle troende til ” i denne fastetid og i dette forberedelsesår til Jubelåret, et bønnens år, at hellige særlige øjeblikke til samling om Herrens nærvær”.
Vatican News præsenterede på sine egne sider på de sociale medier (X, Facebook, Instagram og WhatsApp) en refleksion om dagen af den pavelige husprædikant, kardinal Raniero Cantalamessa: “Jeg er blevet bedt om i seks dage at dele en refleksion på cirka et minut med jer. Der er i hele verden kun få ord, som på et minut kan sige, hvad der skal til for at fylde en dag, ja et helt liv: de ord der kommer ud af Jesu mund. Jeg vil foreslå jer ét ord ad gangen og beder jer om at ”tygge det”, som en slags sjælens tyggegummi”, sagde kardinalen i sin første video.
Hvad søger I? - Kardinalens første meditation
Meditationen koncentrerede sig om spørgsmålet: ”Hvad søger I?” ” Hvad søger I?” ” Husk følgende: de svarede: ”Mester, hvor bor du?” Og han svarede: ”Kom og se!” (Joh 1,38-39) Men i dette øjeblik er det kun et spørgsmål fra Jesus, der interesserer os: ”Hvad søger I?” Du, bror eller søster der lytter - har du nogensinde stillet dig selv spørgsmålet: ” Hvad søger jeg i livet?” Hvis du ikke kan finde svaret med det samme, foreslår jeg det. Du søger det, alle søger: lykken! Før Freud havde den hellige Augustin forstået det: ”Alle, sagde han, vil vi være lykkelige! Men til forskel fra Freud gav han også grunden til denne universelle impuls: Du skabte os til Dig” siger han til Gud ved begyndelsen af sine Bekendelser ”og vores hjerte er uroligt, indtil det hviler i dig” Undersøg dig selv, bror eller søster og se om det ikke netop er her, forklaringen på al din tristhed og uro ligger – dvs. i at have søgt vand i revnede cisterner, de selv har udhugget i stedet for i kilden til det levende vand, der er Gud (jf. Jeremias 2,13).
En ting er nødvendig - Kardinalens anden meditation
“Jesu ord i evangeliet er meget koncentrerede. De skal smages dråbevis”, understregede Cantalamessa i den anden meditation, offentliggjort den 20. februar. “ Dråben til i dag er det ord, Jesus sagde til Martha, der havde travlt med mange ting: ”Martha, Martha: en ting er nødvendig ” (Lukas 10,42). Dette ord henvendes til enhver af os. Kun en ting er nødvendig! Hvis du har denne ene ting, har du alt, også selv om du ikke har andet; hvis du ikke har det, har du intet, om så du ejede hele verden! Hvad denne ene nødvendige ting er, vil jeg lade en stor filosof og troende fra 1800-tallet: Søren Kierkegaard sige. Det gør jeg, for at man ikke skal tro, at det kun er os prædikanter, der siger det. Han siger: Man taler så meget om forspildte liv. Men spildt er kun den mands liv, der lod det gå, narret af livets glæder og dets bekymringer, han blev aldrig klar over, at der er en Gud og at han, netop han står over for denne Gud’ (Kierkegaard, ”Sygdommen til døden”). Hvad den eneste nødvendige ting er, det har Jesus selv sagt med to lignelser. Det er den om den skjulte skat, som man kan give alle verdens perler væk for; det er den kostbare perle, som man må give alle verdens perler væk for at få (Matthæus 13, 44-45). Den eneste ting, der er nødvendig, er Guds rige, dvs. Gud!”.
Tror du? - Kardinalens tredje meditation
“Det ord der skal ”tygges” i dag, sagde Cantalamessa i sin refleksion er det spørgsmål, som Jesus stillede til Lazarus´søster ved den døde brors grav: ”tror du?” (Joh. 11,26). ”Lad alt det som du har lært i katekismustimerne og som du gentager i trosbekendelsen ligge et øjeblik. Gå ind i dette hemmelige rum, hvor kun du og Gud findes. Spørg dig selv: Tror jeg? Har jeg nogensinde troet for alvor, personligt og ikke bare per mellemmand – om det så var den universelle kirke? Den hellige Paulus skriver, at ”med hjertet tror man til retfærdighed og med munden bekender man til frelse” (Romerbrevet 10,10): kommer min trosbekendelse fra dybet af mit hjerte? Troen åbner for nye horisonter; den er det eneste, der er i stand til at give et seriøst svar på de vigtigste spørgsmål i menneskelivet: ”Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? ”Den elektroniske tidsalder giver os et nyt billede på troen - internettet. Åbn siden på Google og du er på nettet! Hele den virtuelle verden åbner sig for dig. Noget lignende opnår man med troen. En kort bøn, en simpel hjertets bevægelse, et blik på billedet af Kristus, som du har foran dig på bordet, og du har forbindelsen! Du er forbundet med en verden, der ikke er virtuel, men reel. Det eneste der er virkeligt, fordi det er evigt: Guds verden! Prøv det og du vil se, om jeg taler sandt!”.
Gå bort og synd ikke mere! Kardinalens fjerde meditation
Det jesusord, som vi skal tage imod i dag, siger kardinal Cantalamessa, er :” er det, som Han sagde til kvinden, der blev grebet i ægteskabsbrud efter at hendes anklagere var forsvundet: ”Kvinde, er der ingen, der har fordømt dig?” ”Ingen, Herre!” ” Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere”. Enhver af os vil opdage, hvis man undersøger sig selv godt, at ved siden af de mange synder, man begår er der en, der er forskellig fra de andre. Det drejer sig om den synd, man i al hemmelighed er knyttet til, som man skrifter, men uden reel vilje til at sige stop!”
" Den hellige Augustin beskriver i Bekendelser – forklarer den pavelige husprædikant – sin kamp for at befri sig fra sensualitetens synd. Der var et øjeblik, hvor han bad til Gud og sagde: ”Forund mig kyskhed og afholdenhed!” Men en svag stemme tilføjede: Ikke straks, Herre!” Øjeblikket kom, hvor han råbte til sig selv: Hvorfor i morgen?”, i morgen, som på latin hedder cras. ” ' Hvorfor denne ulykkesfugl der siger i morgen? Hvorfor ikke nu?” Det var nok, at han sagde dette ”slut” for at føle sig fri. Hvad skal man gøre konkret? Anbringe sig et øjeblik i Guds nærvær og sige til Ham: ” Herre, du kender min skrøbelighed godt. Men i tiltro kun til din nåde siger jeg dig, at fra nu af vil jeg sige slut med denne tilfredsstillelse, denne frihed, dette venskab, denne bitterhed, dette finansielle smuthul - slut i det hele taget med denne synd, som både du og jeg kender godt”. Jeg kommer for at modtage din sakramentale tilgivelse. Vi kunne også falde efter at have fået den; men på grund af Gud er der noget, der er ændret: din frihed er forbundet med Ham. I er nu to til at kæmpe mod den samme fjende. Du vil få at se, hvor meget skønnere det er at leve frie for syndens slaveri, i fred med Gud og sig selv”.
Zakæus, kom ned ! - Kardinalens femte meditation
" Det ord, som ledsager os i dag – siger kardinalen – er det som Jesus henvendte til Zakæus, der var klatret op i et morbærtræ for at se Ham. Da han gik forbi, løftede Jesus blikket. I en indbydende – ikke bebrejdende tone sagde Han til ham: Zakæus, kom ned med det samme! For i dag vil jeg besøge dit hus (Lukas 19,1-10). Zakæus – det er mig der taler og dig der lytter. ”Jeg vil komme til dit hus”. Når det siges til os, betyder det: ”Jeg vil komme helt ind i dit lønkammer. Det er ikke nok for mig at møde dig ude i mængden på pladsen eller i kirken”. Lad os huske pave Frans´ invitation ved begyndelsen af hans Evangelii Gaudium: ”Jeg inviterer alle kristne, ligegyldigt hvor de er og hvilken situation de er i, til et nyt, personligt møde med Jesus Kristus eller i det mindste en beslutning om at lade sig møde af Ham søge Ham hver dag uden ophør ' (EG, 3)".
"Hvad består dette berømte ” personlige møde med Jesus” i?” spurgte Cantalamessa endnu en gang. ”Det er som at møde en person i kød og blod efter i årevis kun at have kendt ham fra et fotografi. Det der sker på det menneskelige område hjælper til med at forstå forskellen på at kende en person og forelske sig i ham. Hvis du er ung, er du bedre end nogen anden i stand til at forstå dette. Kun forelskelse forandrer livet. Det gælder, hvad enten det er den naturlige forelskelse eller den åndelige. Og Jesus er en kærlighed, som aldrig skuffer”
I er mine venner - Kardinalens sjette meditation
“Det ord jeg tilbyder jer at ”sutte på” i dag er et ord, der er sødt som honning”, forklarede kardinal Cantalamessa i den seneste af sine refleksioner. ”Jeg er tilfreds med at slutte med dette, for således vil det fortsætte, håber jeg, med at lyde i jer længe. Jesus henvendte det til disciplene i det øjeblik, Han tog afsked med dem; men som hvert ord der kommer fra Kristus er det bestemt for enhver discipel af ham til alle tider: ” I er mine venner. Jeg kalder jer ikke mere for tjenere… men jeg har kaldt jer for venner, for alt det jeg har hørt fra min fader, har jeg ladet jer vide (Johannes 15, 14). 'I er mine venner!'. I denne anledning vil jeg komme med en lille betroelse til jer. Ved et bønnemøde for mange år siden åbnede en kvinde Bibelen, og hun læste det sted i Johannesevangeliet ,hvor man finder dette ord. Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg havde lyttet til det, men i det øjeblik ”eksploderede” ordet venner inden i mig. Det sker med Skriftens ord, og kun med dem. Og det er altid den samme person der tænder gnisten. Helligånden. Jeg begyndte at gentage alt dette inden i mig selv: Jesus af Nazareth, min Herre , den Almægtige. Han der døde for mig, kaldte mig ven og Han kommer aldrig med tomme ord. Altså er jeg virkelig en ven for Ham en dyrebar person! På vej tilbage til mit kloster efter mødet syntes jeg, at man med denne vished kunne flyve hen over byens tage, som man ser det på visse billeder af Chagall. Gid Himlen ville lade dette ord eksplodere - også inden i dig der lytter og gid det ville oplyse dit liv! God faste! Og senere god Påske!
