Comece: en udvidelse af Den europæiske Union til andre lande er ”et stærkt budskab om håb”

Alessandro De Carolis – Vatikanstaten Oversættelse ved Lisbeth Rütz

I begyndelsen var de grundlæggende unionsfædres ide´ - et fællesskab omkring de store værdier – der ville være i stand til at ”garantere fred, frihed, demokrati, retsstaten, respekt for menneskerettigheder og velstand”. Da Den europæiske Union så blev født for nøjagtig 20 år siden, var det øjeblikket til at gå videre med en udvidelse mere med optagelsen af yderligere 10 medlemslande. Nu, efter ”en vis træthed ved udvidelsen” har krigen, der er brudt ud i øst på kontinentet, ”givet et nyt skub til yderligere tilslutninger til Unionen, især hvad angår Balkanlandene og Østeuropa”. Og ”udover at være en geopolitisk nødvendighed for stabiliteten på vores kontinent” bliver det ”et stærkt budskab om håb”, et svar til kandidatlandene ”på deres længsel efter at leve i fred og retfærdighed”.

"En milepæl"

De europæiske biskopper i Comece, der var samlede i Lomza i Polen til forårets plenarforsamling, kom 19. april ud med en erklæring for at gentage et positivt synspunkt, hvad angår udvidelsen at fællesskabets grænser. Det gjorde de ved at minde om, at ”Den katolske Kirke på tæt hold har fulgt den europæiske integrationsproces med hensyn til udvidelsen af fællesskabets grænser”. Man minder om, at ”Den katolske Kirke har fulgt den europæiske integrationsproces lige fra dens begyndelse”. 20 år efter ”den historiske udvidelse af Den europæiske Union ”, skriver de, var dette skridt en milepæl i processen med at gøre unionen mere europæisk. Man tog et skridt fremad mod det, den er kaldet til at være. Det var ” et stærkt vidnesbyrd for vor tid om, hvordan broderligt samarbejde i søgen efter fred og med rødder i de værdier, man deler, kan være stærkere end konflikter og splittelser”.

At udvikle følelsen af tilhørsforhold

Det er klart, observerer biskopperne, at der ved siden af ”en solid politisk og økonomisk integration” ikke på samme måde i de europæiske lande er modnet ”en autentisk dialog” mellem ”nationale realiteter, kulturer, historiske erfaringer og forskellige identiteter”. Og for lederne af Comece er situationen følgende: ”indtil der er udviklet en sand europæisk ånd, der inkluderer en følelse af tilhørsforhold til det samme fællesskab og med deling af ansvaret, så kunne tilliden internt i den europæiske union blive svagere og skabelsen af enheden kunne blive kompromitteret af forsøg på at sætte særinteresser og indskrænkede visioner højere end det fælles bedste”.

Udvidelse –en proces i to retninger

De europæiske bispedømmer minder i øvrigt om, at indlemmelsesprocessen i Den europæiske Union ”går i to retninger”. Den kræver af landene, at de søger at ”fortsætte de strukturelle reformer” i ”sektorer af afgørende betydning” som statsret, styrkelse af de demokratiske institutioner, fundamentale rettigheder inklusive religiøs frihed og trykkefrihed, kamp mod korruption og organiseret kriminalitet ”idet man undgår dobbeltstandarder i behandlingen af kandidatlandene”. Og for Den europæiske Unions vedkommende bør udvidelsen ses som ”en lejlighed til at virkeliggøre ideen om et forenet Europa med rødder i praktisk solidaritet” frem for alt med ”samfundets svageste medlemmer” som det lå i grundlæggernes idealer.

Det lå paverne på sinde

Erklæringen fra Comece lever videre i den hellige Johannes Paulus IIs vision om et Europa, der kan ”ånde med sine to lunger”. Og et Europa, der som pave Frans sagde sidste år til kontinentets biskopper, forstår at passe på ”enheden i forskelligheden” ved at leve ”principperne om subsidiaritet og respekt for de forskellige traditioner og kulturer ”ved at undgå at udstede ”ideologiske ordrer”.