”Et formidabelt håbstegn” - Genopbygningen af Notre Dame har samlet Frankrig

Charles de Pechpeyrou - L'Osservatore Romano redigering og oversættelse: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Når Notre Dame i Paris genåbner den 8. december i år vil den være smukkere og endnu mere indbydende over for de katolikker, der vil komme der for at bede og for mennesker, der søger Gud. Det siger Olivier Ribadeau Dumas, der har været rektor og ærkepræst ved katedralen siden 2022. Dumas er tidligere generalsekretær for den franske bispekonference og rektor for sanktuariet i Lourdes. Den 15. april 2019 blev katedralen hærget ved en frygtelig ildebrand. Dumas ser det som et håbstegn for bispedømmets og hele verdens katolikker, at kirken snart genåbnes.

En dato man husker

”Jeg tror, den 15. april 2019 er en af disse vigtige datoer ligesom attentaterne den 11. september 2001 i USA, hvor alle husker, hvor de var og hvad de lavede i det øjeblik. På den tid var jeg talsmand og generalsekretær for den franske bispekonference, og jeg var på mit kontor i Paris, da de fortalte mig, at katedralen brændte”, fortæller monsignor Dumas.

Han fortæller, at der meget hurtigt efter branden i juli 2019 blev vedtaget en lov, som sikrede midler til genopbygningen af katedralen. Kirken er den franske stats ejendom. De første 18 måneder blev der arbejdet med sikkerhedsforhold, derefter kom genopbygningen. I dag er man ved afslutningen af denne fase. ” I nogen tid har spiret været tilbage igen, vi er ved at beklæde skibet, tværskibet og koret med et træskelet, der er blevet fuldstændig rekonstrueret”, fortæller Dumas. Kirkens indre tager sig smukt ud efter rengøring af stenene, ruderne og restaureringen af malerierne. ”Vi genfinder de dimensioner, som man før ikke opfattede – følelsen af den gotiske katedrals ophøjethed, men også bygningens størrelse. Kapellerne, der dengang alle var sorte, kommer til deres ret, katedralens lyse sten giver en varm atmosfære”, siger monsignor Dumas.

Bispedømmet Paris er ansvarligt for den indvendige vedligeholdelse. Forskelligt inventar vil snart komme tilbage. Det er i mellemtiden blevet restaureret i Sydfrankrig. Det drejer sig om inventar fra dåbskapellet ved indgangen, alteret ved tværskibet og tabernaklet på Violet- le Ducs alter bagest i kirken og læsepulten ved foden af statuen af Mariastatuen – mirakuløst reddet den nat, ildebranden brød ud.

Hvad der sker under restaureringen

Stolene til kirken er i øjeblikket ved at blive lavet i les Landes i et antal af cirka 150 om måneden, og kirkens kapeller er ved at blive genindrettet. Dumas oplyser, at man efter genåbningen forventer cirka 15 millioner besøgende om året (før branden var det gennemsnitlig 11 millioner).

”Jeg foretrækker at tale om besøgende snarere end turister, fordi de besøgende, netop kommer på besøg -  til et muligt møde med Kristus. Det kan stimuleres af vidnesbyrdet fra de troende, der vil bede inde i katedralen, især takket være messerne, der alle vil blive fejret ved højalteret -det vil sige midt bandt de besøgende. Dette møde med Gud erfarer man i øvrigt gennem den kunst, der er til stede overalt i bygningen, for skønheden taler til os om Gud”, siger Dumas.

”Sammen med de frivillige, præsterne, kapellanerne, de 30 skriftefædre vil vi forsøge at gøre denne kirke til et troens sted, et sted for liturgisk udtryk, fejring, bøn. Vi vil opmuntre folkefromheden, den personlige og fælles dimension i bønnen”.

Sådan planlægges genåbningen

”Den officielle genåbning starter den 7. december om aftenen. Her vil repræsentanter for myndighederne være stede. Orglet, der har været fjernet og restaureret, vil blive velsignet, Te Deum og Magnificat vil blive sunget. Om morgenen den 8. december anden søndag i advent vil der være indvielse af det nye alter efterfulgt af messe. Den 8. december på festen for den uplettede undfangelse og sidste dag i dette specielle triduum vil messen blive fejret med talrige biskopper og præster fra hele Frankrig. Der er kun 1.500 pladser i kirken; men man vil kunne følge højtideligheden via et stort lærred. Store skærme vil blive sat op i hele Paris, så alle vil kunne følge med. Mange pilgrimme fra hele Frankrig forventes at komme til Paris i de kommende måneder”, siger Dumas.

Det betyder Notre Dame for Frankrig og for verden

” I en verden, der er fragmenteret, fuld af spændinger og desperation er Notre Dames genåbning et formidabelt håbstegn. Det, der så ud til at være dødt, står fast takket være solidariteten fra alle dem, der har gjort det muligt. Det er selve tegnet på, at broderskab har en reel betydning og at vi - når vi forener vores kræfter - kan gøre noget smukt og stort, hvor vi for fem år siden ikke engang vidste, om vi ville være i stand til at gennemføre sådan et foretagende. Det er et håbstegn – ikke bare for katolikkerne i Paris, men for hele verden – lige så stort som den følelse, katedralens brand vakte for fem år siden – også i udlandet. For det andet er genåbningen af denne katedral anledning til en åndelig genopvækkelse; det drejer sig ikke om at rekonstruere et museum, men en kirke, der er kaldet til at være i byens hjerte som et tegn på Guds nærvær og dyrkelsen af Gud”, siger Dumas, der kalder genåbningen ”en anledning til at knytte nye bånd til det, der engang var lidt af Frankrigs sjæl”.

Et tilflugtssted for alle

”Før branden var vi sandsynligvis ikke klar over, hvor meget hele verden var knyttet til Notre Dame. Kort tid efter talte Adrien Goetz, medlem af Academie des Beaux-Arts om ”Vor Frue af Menneskeheden”. Det kan forklares med det faktum, at denne kirke ikke tilhører nogen, hverken katolikker eller franskmænd; men den repræsenterer en del af menneskehedens fælles eje under den uplettede Jomfrus beskyttelse, Alle kan finde tilflugt. Jeg håber, at i de kommende årtier vil mange møde Kristus inde i kirken ved at følge sporene fra Paul Claudel der på vej ind i Notre Dame katedralen under julemessen den 25. december 1886 kom til tro”.