DANSK

Et nådeår for Herren

De bibelske rødder i Kirkens tradition med jubelår

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Vi er på vej mod jubelåret 2025. Den 9. maj offentliggør Vatikanet en bulle om jubelåret. Mottoet for året er ”Peregrinantes in spem” – på rejse ind i håbet. I følge katholisch.de vil der i jubelåret komme ca. 45 millioner besøgende til Rom fra alle dele af verden. For pilgrimmene vil det blive en anledning til fordybelse og personlig vækst i troen. De vil gå gennem nådens port i Peterskirken og de seks andre valfartskirker, og de vil bede, skrifte og modtage den hellige kommunion for at opnå den særlige jubelårsaflad.

Jubelår er en gammel tradition i Den katolske Kirke. I 1300 indførte Bonifatius VIII som den første pave et jubelår, som skulle gentages hvert 100. år. Senere er tidsrummet blevet forkortet til 50, så til 33 og så til 25 år.

Jubelårets bibelske rødder

Ordet jubel er kommet til os over græsk og latin fra hebraisk. Et jubelår blev altid indledt med, at man blæste i vædderhorn (jobel).

En længere, uddybende kommentar til hvad et jubelår er, dets historie og dets rødder i Det gamle og Det nye Testamente finder man i en længere artikel af kardinal Gianfranco Ravasi i L´Osservatore Romano den 9. april. Ordet jobel forekommer i alt 27 gange i Det gamle Testamente, og i seks tilfælde betyder det vædderhorn ifølge Ravasi.

Hvad et jubelår er, kan der læses mere om i bl.a. 3. Mosebog, der indeholder en række lovbestemmelser. Her står bestemmelserne om sabbatår og jubelår i kapitel 25,8. Hvert syvende år skulle jorden ligge brak i et sabbatår. Der måtte ikke sås og høstes, slaver skulle frigives og al gæld skulle eftergives. Efter en periode med syv gange syv sabbatår = 49 år - skulle der ifølge jødisk tradition være jubelår,

En etisk – social dimension

Men jubelåret er ikke bare en kultisk begivenhed. Ravasi argumenterer i sin artikel for, at Kirkens jubelår fortsætter de jødiske traditioner og i høj grad har en etisk- social dimension. I jubelåret eftergives gæld, og der sker omfordeling af jorden. I Bibelens vision tilhørte jorden nemlig ikke den enkelte, men stammerne. Fordelingen af jorden var sket efter erobringen af Kanaan som det læses i Josvabogen kap. 13 – 20. Efter 50 år skulle der ske en tilbagevenden til udgangspunktet, så jorden igen blev ligeligt fordelt. Som Ravasi udtrykker det: ”Med jubelåret – dvs. hvert 50. år - rekonstruerede man kortet over det forjættede land som Gud havde villet det gennem den guddommelige gave, at landet blev delt mellem Israels stammer”. Idealet er broderskab og solidaritet som det beskrives i Femte Mosebog 15, 4-7: ”Når der er en fattig hos dig, en af dine landsmænd i dine byer i det land, Herren din Gud vil give dig, må du ikke gøre dit hjerte hårdt eller lukke din hånd for din fattige landsmand. Luk tværtimod din hånd op for ham, og lån ham, hvad han mangler” Dette ideal kan man også se idealiseret i Apostlenes Gerninger 4,32, hvor der står, at de troende var fælles om alt.

Frigivelse fra slaveri

Slaver havde ret til frigivelse fra slaveri i jubelåret, og det var en alvorlig synd ikke at efterkomme dette. I Jeremias 34,14-17 forklarer profeten, hvorfor Jerusalems og Judæas befolkning kom i slaveri under det babyloniske fangenskab (586 før Kristus). Det skete som straf for, at jøderne ikke havde frigivet deres slaver i forbindelse med jubelåret

I dag træller mennesker under nye former for slaveri. Som moderne eksempler på slaveri nævner kardinal Ravasi narkomani, trafficking og seksuel udnyttelse af mindreårige. Mange folkeslag er blevet gældsslaver uden mulighed for at komme ud af deres gæld. De lever under et økonomisk tyranni og har ikke mulighed for at blive befriet fra det. Visse multinationale selskabers aktiviteter kan også betegnes som en form for økonomisk tyranni, skriver kardinalen.