Sök

Pater Pio mindes i anledning af sin saligkåring den 2. maj 1999. Pater Pio mindes i anledning af sin saligkåring den 2. maj 1999.   (fotografo Elia Stelluto e Parrocchia Paupisi)

Nye billeder af en elsket helgen

Pater Pio mindes i anledning af sin saligkåring den 2. maj 1999. Begivenheden ”fotografier af den hellige Pio – minder om en helgen” - vil markere 25- årsdagen for helgenens saligkåring og 10 årsdagen for grundlæggelsen af Saint Pio Foundation. Billederne vil blive præsenteret den 29. april ved Vatikanets cinematek. Fotografen bag billederne, Elia Stelluto, vil være til stede.

Christopher Wells – Vatikanstaten Oversættelse: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Saint Pio Foundation (www.saintpiofoundation.org) - en stiftelse, der bærer pater Pios navn og står under protektion af dikasterierne for kommunikation og for kultur og uddannelse, vil offentliggøre 10 autentiske, hidtil ikke offentliggjorte billeder af helgenen.  Stiftelsen er en velgørende organisation uden kommercielle interesser. Den fremmer kendskabet til og dyrkelsen af en af de moderne helgener, troende fra hele verden ærer allermest.

Promovering af dyrkelsen af pater Pio

En meddelelse fra stiftelsen informerer om, at billederne af den hellige Pio, som aldrig har været offentliggjort før, er blevet udvalgt personligt af grundlægger og administrerende direktør for Saint Pio Foundation, Luciano Lamonarca, i samarbejde med pater Pios personlige fotograf Elia Stelluto. Begge vil være til stede ved en pressekonference mandag den 29. april kl. 12 ved Vatikanets cinematek sammen med monsignor Felice Accrocca, ærkebiskop af Benevento, og Andrea Tornielli, direktør med udgivelsesansvar for Vatikanets medier. .

Billederne vil i høj opløsning blive stillet gratis til rådighed samme dag på et website med navnet  www.therealsaintpio.org . De vil stå til rådighed for katolske institutioner, troende, grupper og enkeltpersoner ”til fremme af dyrkelsen af den hellige Pio”. De kan dog ikke bruges med kommercielle formål for øje. .

En gave til millioner af troende

“ I et vigtigt år, hvor vi fejrer den 25. årsdag for saligkåringen af den hellige Pio og tiårsdagen for grundlæggelsen af Saint Pio Foundation, har vi villet markere disse vigtige begivenheder ved at give en gave til millioner af troende og hengivne til den hellige Pio med disse autentiske billeder af deres elskede helgen, så de ønsker at anbringe billederne i deres hjem, kirker og forretninger og indvie sig selv og deres liv til ham”. “Ved at fremme hans karisma - tilføjer han -  anerkender vi ydmygt den hellige Pio for hans velsignelser og beskyttelse i alle disse år”.

Elia Stelluto forklarer for sit eget vedkommende: “I alle disse år har jeg altid stillet disse fotos til disposition for alle dem, der har bedt mig om det for at kunne øge hengivenheden til ham”. Han erklærede, at de billeder der er udvalgt til projektet, er ”en gave jeg giver, for at det katolske fællesskab kan nyde godt af denne kærlighedshandling. Jeg er sikker på, at det også vil glæde den hellige Pio”.

24 april 2024, 13:07