Krisen kræver, at Kirken ændrer sig
Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
”Vand der står stille rådner. Det gør en kirke også”, siger Jesper Fich sognepræst ved Sankt Mariæ kirke på Frederiksberg med et citat fra pave Frans.
Sammen med omkring 300 sognepræster fra hele verden var han fra den 29. 1april til den 2. maj til møde i Fraterna Domus i Sacrofano ved Rom. Ved mødet repræsenterede Jesper Fich den nordiske bispekonference. Mødet var arrangeret, fordi man savnede noget mere systematiseret input fra verdens sognepræster i den verdensomspændende proces, der p.t. er i gang i Den katolske kirke. I den synodale proces - en græsrodsproces, der ikke er set før, er der blevet arbejdet på sogne- og bispedømmeniveau over hele verden med spørgsmål om Kirkens rolle i verden i dag. Arbejdet munder til oktober ud i synodens anden samling. Her vil der for første gang nogensinde deltage 70 lægmænd- og kvinder, der alle har stemmeret. En af tankerne bag synoden er, at Gud taler til os gennem kriser, og at kriserne lige nu kræver, at kirken ændrer sig. Det betyder også, at Kirken må ændre sin arbejdsstil.
Arbejdsmetoden til mødet for sognepræster var var at lytte til hinanden, bede og skelne. Indtrykkene fra mødet skal indarbejdes i Instrumentum laboris – et arbejdsredskab til brug for synoden, når den samles for anden gang til oktober.
Under præstemødet er der blandt andet blevet arbejdet med, hvordan præsterne skal være autoriteter i dag. En rigtig autoritet skal indbyde alle uden at være bange. Synodalitet betyder blandt andet, at præsterne skal lære af deres menigheder. Også rollen som biskop vil få nye facetter - biskopperne skal lytte til sognepræsterne: de skal i højere grad være ledsagere og ikke se sig selv som eksperter og kontrollører.
”Vi er ikke her for at belære jer, men for at lytte. Vi er en forsamling af historier, men ikke bare personlige historier, men Guds historier med os, erkendt eller ikke”, sagde monsignor Louis Marin de Saint Martin, undersekretær i bispesynoden, under mødet med sognepræsterne.
For mange af præsterne var det en helt ny, unik erfaring at være med. ”Der var en enestående oplevelse af nybrud, broderlighed, enighed hen over forskelle, en virkelig oplevelse af en ny pinse. Det var enormt tvangfrit, alle emner var velkomne. Der var ingen vredesudbrud men megen glæde. Kirken skal være som en blomstrende have”, siger en sognepræst fra Myanmar
”Kirken skal evangelisere, men den må først evangelisere sig selv – for ellers bliver den selvrefererende – det vil sige, at den er der for sin egen skyld. Misbrugsskandalerne er kun en del af krisen. De er et symptom på nødvendigheden af, at vi ændrer os og ikke er resistente over for udfordringerne. Det er Kristus, som giver os identiteten – ikke formerne. Kirken er først og fremmest sådan et læringsfællesskab”, siger Jesper Fich i sin konklusion.
