Sök

Ny kurs fra Rom i vurdering af privatåbenbaringer. Ansvaret flyttes fra den lokale biskop til dikasteriet for troslære i Rom. Ny kurs fra Rom i vurdering af privatåbenbaringer. Ansvaret flyttes fra den lokale biskop til dikasteriet for troslære i Rom. 

Ny kurs fra Rom i vurdering af privatåbenbaringer

Ansvaret flyttes fra den lokale biskop til dikasteriet for troslære i Rom.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Fredag den 17. maj offentliggjorde dikasteriet for troslære et nyt dokument med opdaterede regler for skelnen i vurderingen af privatåbenbaringer. Hensigten er at komme med hurtigere svar på, hvordan kirkelige myndigheder skal reagere på påståede privatåbenbaringer og forholde sig til dem. 

 Indtil nu har man arbejdet efter et sæt regler fra 1978. Men ifølge dikasteriet er reglerne ikke tilstrækkelige, når der skal skelnes, om en privatåbenbaring er autentisk eller ej.  Arbejdet med at revidere normerne begyndte i 2019, og adskillige forslag til revision har været oppe og vende. Ingen af forslagene er dog blevet vurderede som tilstrækkelige. I november 2023 blev det besluttet, at en gennemgribende revision var nødvendig for at sikre en hurtigere behandling i Vatikanet. Det nye dokument tilstræber klare retningslinjer og en tydelig ansvarsfordeling mellem den lokale biskop og dikasteriet for troslære. Teksten har været igennem flere revisioner og har fået input fra biskopper og kardinaler, der arbejder i dikasteriet. Den 4. maj er de nye regler forelagt pave Frans, der har underskrevet dem. Dokumentet er trådt i kraft Pinsedag den 19. maj 2024.05.21

Som hovedregel vil Vatikanet fremover ved en positiv vurdering af en privatåbenbaring reagere med et nihil obstat (intet at indvende) og afholde sig fra at tage stilling til, om den er af overnaturlig karakter. Muligheden for undtagelsesvis at erklære privatåbenbaringen overnaturlig vil fremover være reserveret paven.

”Alligevel består muligheden for, at Den hellige Far griber ind ved helt ekceptionelt at igangsætte en procedure med henblik på en eventuel erklæring om begivenhedernes overnaturlige karakter: det drejer sig rent faktisk om en undtagelse, der i de sidste par århundreder kun er gjort brug af i meget få tilfælde”, meddeler dokumentet.

Privatåbenbaringer kan bære rige, åndelige frugter

Indledningen forklarer, hvordan Helligånden, der arbejder i Kirken, giver de troende mange åndelige gaver til hjælp på deres livsvej og modner dem åndeligt. Den kan også nå de troendes hjerter gennem åndelige erfaringer som f.eks. syner af Kristus eller Hans Mor eller andre overnaturlige syner.

Der kan komme rige åndelige frugter, som kan nære folkefromheden, ud af sådanne syner, skriver dikasteriets præfekt, kardinal Fernández, i indledningen. Her skriver han også, at retningslinjerne for, hvordan Kirken skal forholde sig til disse fænomener, er blevet opdaterede for at skabe større klarhed. Dette er ikke nødvendigvis et udtryk for kontrol eller et forsøg på at bremse for Åndens virksomhed, erklærer dokumentet. ”I de mest positive tilfælde af begivenheder, der sandsynligvis er af overnaturlig oprindelse, ”opmuntrer man biskoppen til at værdsætte den pastorale værdi og fremme udbredelsen af di dette åndelige tilbud” (I, n. 17).

Positive og negative kriterier

Dokumentet opstiller en række kriterier, der kan anvendes ved skelnen af overnaturlige fænomener. De positive kriterier er flg.: er de involverede i privatåbenbaringerne troværdige, og har de et godt ry? Er der positive frugter af privatåbenbaringerne som f.eks. bøn, omvendelse, kald til præste- og ordensliv? Som andre åndelige frugter nævnes barmhjertighedsgerninger, et sundt fromhedsliv og overvældende mange åndelige frugter.

De negative kriterier er flg.: er der læremæssige fejl? Disse behøver ikke nødvendigvis at være begået i ond tro. ” det er nødvendigt at være bevidst om, at den, der hævder at have haft overnaturlige oplevelser – muligvis ubevidst kan have tilføjet rent menneskelige elementer eller nogle fejl af naturlig oprindelse til en privatåbenbaring, der ikke skyldes onde hensigter, men den subjektive opfattelse af fænomenet”, står der i dokumentet.

Andre negative kriterier kan være flg.: er der sekteriske træk? Er åbenbaringerne forbundet med magtbegær eller forsøg på at score en økonomisk gevinst? .

Konklusioner i skelningen af overnaturlige fænomener

Dokumentet skelner mellem seks forskellige niveauer af stillingtagen til formodet overnaturlige fænomener

Nihil obstat (intet at indvende) udtrykker ikke eksplicit vished om fænomenets overnaturlige karakter. Man opmuntrer den stedlige biskop til at sætte pris på den pastorale værdi og eventuelt arrangere pilgrimsrejser til stedet, hvor privatåbenbaringerne har fundet sted.

Prae oculis habeatur — (man bør holde sig det for øje) - man anerkender positive ting i fænomenet, men bemærker, at der også er nogle elementer i det, som kan skabe forvirring. Nogle ting kan kræve en årvågen skelnen. Hvis skriftlige beretninger foreligger, kan det være nødvendigt med en læremæssig afklaring af deres indhold.

Curatur —  (der drages omsorg for) man kan finde forskellige elementer, der kan vurderes kritisk; men samtidigt er der også forskellige åndelige frugter forbundet med det. Man fraråder et forbud. Den stedlige biskop frarådes at opmuntre til dyrkelse af fænomenet. Man tilråder alternative former for fromhed.

Sub mandato — (under mandat) -  der er mange positive ting forbundet med fænomenet. Men der kan være kritik af en person, en familie eller en gruppe af personer, der misbruger fænomenet. Man misbruger et åndeligt udtryk for en økonomisk gevinst.  Sjælesorg i forbindelse med fænomenet retter sig ikke efter den lokale biskops anvisninger. Pastoral omsorg for stedet kan uddelegeres enten til den stedlige biskop eller en person fra Den hellige Stol, der er udnævnt til opgaven.

Prohibetur et obstruatur — (forbydes og forhindres) nogle positive elementer er til stede; men der er alvorlige risici forbundet med fænomenet. For at undgå yderligere forvirring blandt de troende beder dikasteriet den stedlige biskop om at erklære offentligt, at det ikke er tilladt at tilslutte sig fænomenet. Samtidig tilbydes en katekese, der kan hjælpe til at forstå grundene til beslutningen. Katekesens formål er åndelig vejledning.

Declaratio de non supernaturalitate — (erklæring om ikke overnaturlig karakter). I dette tilfælde autoriseres biskoppen til at erklære, at fænomenet ikke er af overnaturlig karakter. For eksempel når der ved pålidelige vidner kan sandsynliggøres, at det drejer sig om falskneri eller at mytomani ligger bag.

22 maj 2024, 10:00