På søndagsvisit i Venezia

Lisbeth Rütz – Vatikanstaten

Pave Frans aflagde søndag den 28. Venezia en fem timer lang visit, hvor han besøgte et kvindefængsel, mødtes med 1.600 unge og fejrede messe samen med 10.500 på Markuspladsen.

Første stop under besøget var kvindefængslet på øen Giudecca. Paven blev lidt i 8 modtaget af Francesco Muraglia, den 48.patriark af Venezia, regionen Venetos præsident Luca Zaia og justitsminister Carlo Nordio. Straks efter modtagelsen skyndte paven sig videre til de indsatte. ”I har en særlig plads i mit hjerte”, sagde han i en tale til fangerne i kvindefængslet på Giudecca. Han blev modtaget af Giulia, Fanta, der er af afrikansk oprindelse, og Antonella. I kvindefængslet, der er indrettet i et tidligere kloster, opholder sig for tiden 42 italienske og 36 udenlandske kvinder fra 14 forskellige nationaliteter. Kvindefængslet er vært for Vatikanets udstilling ved Biennalen, der i år holdes for 60. gang. Nogle af de indsatte fungerer som guider på udstillingen, hvor interesserede lukkes ind i grupper på 25.

Kvinderne lærer i fængslet at sy, dyrke økologiske grøntsager og fremstille skønhedsprodukter. For paven var besøget ikke et ”officielt besøg” men snarere et ”møde hvor vi giver hinanden tid, bøn, nærhed og ømhed som søskende”.

I dag vil vi komme rigere ud fra denne gårdsplads – den rigeste der kommer ud vil nok være mig – og det gode, vi udveksler med hinanden, vil være kostbart.

Paven blev gang på gang afbrudt af klapsalver fra kvinderne under mødet, fortæller Salvatore Cernuzio fra Vatican News i sin reportage fra besøget.

Fængslet kan også blive et sted for genfødsel - moralsk og materielt – et sted hvor kvinders og mænds værdighed ikke isoleres, men fremmes gennem gensidig respekt og pleje af evner og talenter der måske har slumret og har været taget til fange af det, der er sket i livet. Men de kan dukke op igen til gavn for alle og fortjener opmærksomhed og tillid.

Paven mindede i sin tale om, at et fængselsophold kan blive en ny begyndelse og en genopdagelse af den skjulte skønhed. På den måde kan fængslet blive et sted, hvor man bliver bygget op igen og får nyt livsmod. Paven påpegede vigtigheden af, at også ”fængselssystemet giver de indsatte instrumenter og rum til menneskelig, åndelig, kulturel og professionel vækst ved at skabe forudsætningerne for deres tilbagevenden til samfundet på en sund måde”.

De fleste af pavens besøg i fængsler er sket i forbindelse med påsken til den traditionelle fodtvætning Skærtorsdag. Til kvinderne kom paven med det samme budskab, som han er kommet med under sit besøg i sammenlagt 14 fængsler i Italien og i udlandet – at også fangerne er unikke som mennesker og højt elskede af Gud.

Pavens gave til kvindefængslet var en ikon med Guds Moder. ”Du er den første pave, der har besøgt Biennalen, og vi kan sige højt: Vi var der også. Vi vil altid være der ved siden af dig” sagde en af de indsatte i en afskedstale.

”Læg mobiltelefonen fra jer”

Efter besøget i fængslet mødtes paven Møde med 1.600 unge fra 15 bispedømmer i Triveneto-området omkring Venezia. De mødtes på pladsen foran Santa Maria della Salute- kirken, der ligger skråt over for Markuspladsen ved indsejlingen til Canal Grande. På pladsen foran kirken med storslået udsigt ud over lagunen blev paven modtaget med sangen ”Emmanuel”, der blev skrevet til Verdensungdomsdagen i 2000. Han opfordrede de unge til at gå imod strømmen, bruge mindre tid på de sociale medier, slukke for TV og åbne for Bibelen i stedet for.

I vores liv er vi så optagede af menneskeskabte ting, der lader os tabe begejstringen for den skønhed, som omgiver os. Men det skabte inviterer os til for vores eget vedkommende at være skabere af skønhed. Jeg beder jer – glem ikke dette – at skabe skønhed og lave noget, der ikke var der før.

Paven nævnte som eksempel det unikke, der ligger i at blive forældre og bringe et nyt liv til verden.

Som inspiration og rollemodel nævnte paven Maria. ”Rejs dig og gå! Som Maria”, sagde paven, der igen og igen opfordrede til at følge hendes eksempel.

For at rejse os – lad os ikke glemme det -   er det frem for alt nødvendigt, at vi lader os rejse- at vi lader os lede af Herrens hånd – af Ham som aldrig skuffer, som altid rejser os op igen og tilgiver.

Paven anbefalede, at man altid har en lommeudgave af Bibelen på sig , for Gud ved, vi er smukke, men også, at vi er skrøbelige og derfor altid har behov for hjælp.

Han opfordrede til at bruge mobiltelefonen, når det er nødvendigt – men at sen hinanden - møde andre i åbenhed og ”vandre sammen”.

Lad Venezia være et tegn på skønhed og omsorg for skaberværket

Ca. 10.500 var til stede ved messen på Markuspladsen med Markuskirken som baggrund.

Jesus kom for at bringe det evige liv til menneskene. Det er en frisk kilde, han giver- en kilde der altid sprudler.

Pave Frans citerede ordene fra Albino Luciani – patriark af Venezia og senere pave Johannes Paul I i sin prædiken ved messen på Markuspladsen. Han nævnte i sin prædiken de farer, der altid truer byen – klimaændringer, de skrøbelige historiske bygninger, den måde turismen fungerer på.

Han så det som byens opgave at:

Være tegn på en skønhed, der er tilgængelig for alle - lige fra de mest marginaliserede, tegn på broderskab og omsorg for vores fælles hjem.

Prædikenen tog udgangspunkt i søndagens tekst fra Johannesevangeliet om Jesus som vinstokken og Hans disciple som grenene

Kristus anbefaler os at vogte over den uvurderlige gave, båndet med Ham er. Deraf afhænger vores liv og vores frugtbarhed

Det som virkelig tæller, sagde han, er at ”blive i Herren”. Han udtrykte ønsket om, at vores kristne fællesskaber bliver mere gæstfri og åbne, og han udtrykte håbet om, at Biennalen ville inspirere til, at vi bærer frugt i kærlighed og glæde.

Besøget blev afsluttet med en privat stund foran relikvierne af Markus inde i domkirken, før helikopteren kl. 14.40 fløj paven tilbage til Vatikanet.