Pave Frans: menneskene bliver ved med at øve vold mod skaberværk

Adriana Masotti – Vatikanstaten Oversættelse: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

“ Helligånden og Bruden. Helligånden leder Guds folk hen mod Jesus, vores håb”: dette er temaet for den nye cyklus af katekeser, som pave Frans fortæller de troende om fra generalaudiensen onsdag den 29. maj. Katekesen går gennem frelseshistoriens tre store afsnit: Det gamle Testamente, Det nye Testamente og Kirkens, Brudens tid. ”Det sker ved altid holde blikket fast rettet på Jesus”.

Fra kaos til kosmos

Udgangspunktet for den første refleksion på Peterspladsen onsdag den 29. maj var Helligåndens handling i Det gamle testamente sådan som den beskrives i Første Mosebog:  " I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene”. Paven kommenterede: 

Guds Ånd viser sig for os som den mystiske magt, der får verden til at gå fra sin formløse, øde og tågede begyndelsestilstand til dens ordnede og harmoniske tilstand. For Helligånden skaber harmoni, harmoni i livet. Med andre ord er det Den, der skaber overgangen fra kaos til kosmos, dvs. fra forvirring til noget smukt og velordnet.

Skaberværket lider under menneskets synd

Fra Helligåndens indgriben i verdens skabelse går man videre til Det nye Testamente, til et nærvær, der, som en af salmerne siger, fornyer jordens ansigt. Apostlen Paulus, siger paven, indfører et nyt element i forholdet mellem Helligånden og det skabte ved at tale om et univers, der ”venter med længsel på at Guds børn skal åbenbares” – et univers, der lider på grund af mennesket.  

Det er en realitet, der angår os – og det på dramatisk vis. Apostlen ser årsagen til det skabtes lidelse i ødelæggelse og i menneskehedens synd, der har fremmedgjort den over for Gud. Dette er sandt – i går som i dag. Lad os se på den vold, som menneskeheden har gjort og fortsat gør mod det skabte, fremfor alt den del af menneskeheden, der bedst er i stand til at udbytte jorden for dens resurser.

Paven citerede den hellige Frans som den, der viste os ”kontemplationens og lovprisningens vej ” for at genoprette den oprindelige harmoni. ”Det drejer sig – forklarede paven – om at sætte glæden ved at betragte skaberværket før glæden ved at eje det. Og ingen har glædet sig mere over skabningerne end Frans af Assisi, der ikke ville eje en eneste skabning”.

Ånden giver os et nyt hjerte

Lige som Skaberånden i begyndelsen forandrede ”kaos til kosmos, vil han også skabe en forandring i hver af os ved at forandre vores hjerte, der ligner ”denne øde og tågede afgrund”, som beskrives i Første Mosebog.  

I den raser modstridende følelser og længsler: kødets og åndens. Vi er alle på en vis måde ”et rige i splid med sig selv”, som Jesus taler om i Evangeliet. Man kan sige, der er et ydre kaos omkring os – et socialt kaos og et politisk kaos: lad os tænke på krigene, på alle de mange børn, der ikke har noget at spise, på de mange former for social uretfærdighed; dette er det ydre kaos. Men der er også et indre kaos i hver eneste af os. Man kan ikke rette op på det første, hvis man ikke starter med at genoprette det andet!

 Derfor, sagde pave Frans yderligere, har Kirken altid påkaldt Helligåndens nærvær ved at lægge råbet ”Kom, o Skaberånd! Kom ned til jord. Besøg hver sjæl som på dig tror”, på de troendes læber og han konkluderede: Lad os bede Helligånden om at den kommer til os og skaber nye personer med Åndens nye kraft.

Paul VI – en hyrde der brændte af kærlighed

Ved slutningen af katekesen talte paven i hilsenerne til de italienske pilgrimme om liturgiens fejring af Paul VI. Han beskrev ham som ”en hyrde der brændte af kærlighed til Kristus, Kirken og menneskene”. Han understregede, at ”en sådan regelmæssig gentagelse vil hjælpe alle til at genopdage glæden ved at være kristne og kan forny engagementet i opbygningen af kærlighedens civilisation”. Han kom med denne anbefaling: ” hvis I har en smule tid, så læs Paul VI´s brev: Evangelii nuntiandi (idet vi forkynder evangeliet), der stadig er aktuelt”.