Sök

Angelus Angelus  (Vatican Media)

At stifte fred kræver meget mere mod end at begynde på en krig

Efter angelusbønnen søndag talte pave Frans om konflikterne i Gaza, Ukraine og Myanmar.

Oversættelse: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Efter Angelusbønnen søndag talte pave Frans bl.a. om den konference, der vil finde sted den 11. juni i Jordan. ”Man vil afholde en international konference om den humanitære situation i Gaza. Konferencen er indkaldt af kongen af Jordan, den ægyptiske præsident og FNs generalsekretær”.

Jeg opmuntrer det internationale fællesskab til at handle hurtigst muligt med ethvert middel, der kan støtte Gazas befolkning, der er udslidt af krigen. Den humanitære hjælp bør kunne komme til dem, der har brug for det, og ingen kan forhindre det.

For ti år siden bøn for fred i Det hellige Land

Paven mindede om den tiende årsdag for bønnen i Vatikanet om fred i Det hellige Land. ”Til stede var den israelske præsident, den dybt savnede Shimon Peres, og den palæstinensiske præsident, Abu Mazen”.

Dette møde er et vidnesbyrd om, at det er muligt at give hinanden hånden og at der skal mod til for at stifte fred – meget mere mod end til at starte en krig. Jeg opmuntrer de igangværende forhandlinger mellem parterne, også selv om de ikke er lette, og jeg ønsker mig, at fredsinitiativerne for våbenhvile på alle fronter og befrielse af gidslerne straks accepteres til gavn for palæstinenserne og israelerne.

Ønsker om fred for det forpinte ukrainske folk

Pave Frans glemte ikke det forpinte ukrainske folk: ” jo mere det lider, jo mere længes det efter fred”. Han hilste på en gruppe troende fra landet, der viftede med deres flag.

Vi er jer nær. Dette er en længsel efter fred. Derfor opmuntrer jeg alle de anstrengelser, man gør sig for at freden kan bygges op snart med international hjælp. Og lad os ikke glemme Myanmar.

Hilsen til sangerne fra et korstævne

Blandt de pilgrimme, der var til stede, hilste paven på  underviserne fra ”Den hellige Johannes Paul II´s Gymnasium” i Kyiv. Han opmuntrede dem i deres ”opdragende mission i denne så vanskelige og smertefulde tid”.   

10 juni 2024, 21:15