Åndens arkitektur

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

” Vi vil være et kloster for alle Österlens beboere, uanset hvad de tror på, forklarer sr. Elisabet til dagbladet ”Ystads Allehanda”. Sammen med sr. Agnes Maria er hun blevet interviewet om udstillingen ”Andens arkitektur” (åndens arkitektur), der åbnede den 6. juli og slutter den 1. september. Udstillingen hænger på Mariavall – et benediktinerkloster, der ligger langt ude på landet i Skåne mellem Eljaröd og Fågeltofte. Her bor sr. Elisabet og sr. Agnes Maria sammen med 9 medsøstre. 

Gennem årene er Mariavall stille og roligt blevet en magnet for arkitekturinteresserede, der kommer langvejs fra for at studere bygningen. Det er tegnet af en af de mest ejendommelige skikkelser i det 20. århundredes arkitekturhistorie – Hans van der Laan (1904 – 1991), der var benediktinermunk i klostret Benedictusberg ved Vaals i Holland. Van der Laan har efterladt sig en lille håndfuld bygninger, der har fået kultstatus blandt arkitekter. Karakteristisk for hans bygninger er, at de har et stramt, rent, asketisk udtryk. Ved første blik virker de tillukkede, og de kræver tid, før man ser skønheden i dem. Van der Laan skabte et proportionssystem kaldet det plastiske tal, der udtrykker den ide´, hans arkitekturteori bygger på. Det plastiske tal kan sammenlignes med le Corbusiers moduler og Leonardo da vincis ”vitruvianske mand” - en tegning, der forestiller en mand med arme og ben i forskellige positioner. Proportionssystemet 3:4 og 1:7 er bestemmende for størrelsesforholdene i van der Laans bygninger. Karakteristisk for bygningerne er, at selv den mindste detalje i dem er gennemtænkt, og at der f. eks. er et nøje udtænkt forhold mellem et rums dimensioner og vinduers og døråbningers størrelse.

Udstillingen ”Andens arkitektur” er arrangeret i samarbejde med KTH arkitektskolen i Stockholm og foreningen Korsdrag på Österlen. Den er resultatet af et længerevarende samarbejde mellem KTH og Mariavalls Kloster.

Ideen var at undersøge, hvilke tanker, der ligger bag, at over en halv million svenskere bor på alternative måder, der adskiller sig fra majoritetssamfundets normer, og udgangspunktet for studenternes arbejde var at undersøge arkitektursynet bag klosterbygningen Mariavall. Udstillingen fortæller med egne ord om, hvordan: ”Klostrets åndelige atmosfære møder den skabende kraft hos både historiske og nutidige arkitekter og kunstnere”. 15 studenter fra arkitektskolen har udarbejdet skitser med ideer til, hvordan man kan skabe en syntese mellem Mariavalls modernistiske formsprog og nutidig svensk arkitektur. En af studenterne - Klara Rubensson -  gik et skridt videre og lavede et eksamensprojekt om Mariavall. Hendes eksamensprojekt ”En plats i gränslandet” udforsker, hvordan man forbinder to verdener – klosterverdenen og verden udenfor.

Plancherne i udstillingen fortæller også om klostrets og kommunitetets historie. Magdalena Wolters flyttede i slutningen af 40´erne sammen med to andre kvinder for at starte et klosterlignende fællesskab inden for den svenske folkekirke. Den 19. september 1957 grundlagdes Jesu Moder Marias Systerskap, og Magdalena Walters blev fra da af kaldt moder Magdalena. I 1959 sluttede en ung kvinde, Tyra Anderson, sig til kommunitetet, der valgte at leve efter den hellige Benedikts regel. Tyra Anderson – der tog navnet Tyra Antonia, blev i 1964 priorinde for det lille kommunitet, der hurtigt voksede og flyttede ind i et nedlagt alderdomshjem i Ôstra Sönnarslev.

Det lille kommunitet enedes om at leve efter Sankt Benedikts regel. I 1983 blev alle de dengang 8 søstre optaget i Den katolske Kirkes fulde fællesskab.

Der var efterhånden blevet stor pladsmangel i klostret, og derfor tog søstrene i taknemmelighed imod en stor grund, de fik foræret af greveparret Erik og Angelica Sparre. I 1991 blev klostret indviet, og i 1993 kom klosterkirken til.

I 2007 blev klostret ophøjet til abbedi med moder Tyra Antonia som første abbedisse, og i 2016 efterfulgte sr. Christa hende som abbedisse.

Se også klostrets hjemmeside www.mariavall.se/