Pave Frans: ”Uden Ånden vokser Kirken ikke og kan ikke prædike”
Oversættelse ved Lisbeth Rütz, Vatikanstaten.
Helligåndens – dvs. Jesu Kristi handlen i Forløsningen - var temaet i generalaudiensen den 7. august. Paven genoptog efter pausen i juli tråden fra de forudgående katekeser. Katekesernes generelle overskrift er ”Ånden og Bruden. Helligånden leder Guds folk hen mod Jesus, vores håb. Temaet var denne gang Helligånden i Ordets inkarnation. Paven talte om Maria som Åndens brud og som et billede på Kirken, der fra Ånden modtager kraften til at forkynde Guds Ord efter at have taget imod det.
Da sagde englen til hende: ” Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde fra Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. […] Maria sagde til englen: ”Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand”. Englen svarede hende: ”Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. (Lukas 1,30-31.34-35)”
Maria undfangede ved Helligåndens værk
Pavens refleksion tog udgangspunkt i det, Kirken fastslog som en fundamental trossandhed med det økumeniske koncil i Konstantinopel i 381 som det centrale i trosbekendelsen - at Helligånden steg ned over jomfru Maria, der ved dens værk skulle blive Kirkens Mor. Dette var englens budskab, sagde pave Frans:
Det drejer sig altså om en økumenisk trossandhed, for alle kristne bekender dette samme trossymbol. I umindelige tider har katolsk fromhed hentet Angelus – en af sine daglige bønner – derfra.
Maria, et billede på Kirken
Det drejer sig, fortsatte pave Frans, om den trosartikel, ”der giver lov til at tale om Maria som Bruden – den brud der er et billede på Kirken”. Lumen gentium, bemærkede paven, genoptager denne parallelisme mellem Maria, der” undfanger Sønnen overskygget af Helligånden” og Kirken. Idet han citerede den dogmatiske konstitution sagde han:
Når Kirken grunder over Jomfruens mystiske hellighed ved at efterligne hendes kærlighed og ved trofast at opfylde Faderens vilje gennem Guds Ord, der er modtaget i trofasthed, så bliver den også Mor, for med prædiken og dåb føder den de børn, der er undfangede ved Helligånden og født af Gud til et nyt og udødeligt liv. .
"Hvordan er dette muligt?"
Idet han fortsatte med parallelismen mellem Maria og Kirken understregede pave Frans endnu en gang, at som Jomfruen først tog imod Jesus for så at føde ham, således bør Kirken først modtage Guds Ord ” for så at føde det med liv og prædiken”. Som det var for Maria ”stiller også Kirken, når den stilles over for opgaver, der overgår dens kræfter, spontant det samme spørgsmål: Hvordan er dette muligt?”.
Hvordan er det muligt at forkynde Jesus Kristus og hans frelse til en verden, der ser ud til kun at lede efter wellness? Også svaret er det samme som dengang:”I vil modtage Helligånden”. Uden Helligånden kan Kirken ikke gå fremad, Kirken vokser ikke, Kirken kan ikke prædike. .
"Intet er umuligt for Gud"
Og ikke bare Kirken, men også enhver døbt, enhver af os, tilføjede paven, må nogle gange spørge sig selv:” Hvordan kan jeg klare denne situation?” Det vil være nyttigt, siger han, at huske englens svar, og han konkluderede:
Brødre og søstre, lad også os hver gang genoptage vores vandring med denne trøstende vished i hjertet: Intet er umuligt for Gud” Og hvis vi tror dette, vil vi skabe mirakler. Intet er umuligt for Gud.
