Fire lande på 12 dage
Lisbeth Rütz, Vatikanstaten
Paven indleder i dag, den 2. september, den hidtil længste rejse i sit pontifikat. Den godt 30.000 km. lange rejse går til Indonesien, Papua Ny Guinea, Østtimor og Singapore. Med 270 millioner indbyggere fordelt på næsten 14.000 øer og 400 forskellige befolkningsgrupper, der taler mere end 700 dialekter, er Indonesien verdens folkerigeste muslimske nation og en af Asiens ”tigre” i kraft af en rivende økonomisk udvikling. Pavens besøg starter den 3. september i Jakarta, den historiske hovedstad, der den 17 august officielt blev afløst som hovedstad af Nusantara, som er ved at blive bygget på Borneo. Seneste pavebesøg i Indonesien var fra den 8. – 12. oktober 1989, hvor pave Johannes Paul II besøgte Jakarta, Jogjakarta, Maumere (Flores), Medan og Dili på Østtimor.
Et betydeligt mindretal - cirka 10 % af Indonesiens indbyggere - er kristne - heraf omkring 8,5 millioner katolikker. På Merdeka Square (Uafhængighedspladsen) i Jakarta vil paven mødes med repræsentanter for alle statsligt anerkendte trosretninger i Istiqlalmoskeen (uafhængighedsmoskeen) - den største moske i Sydøstasien. Moskeen befinder sig direkte over for ”Our Lady of the Assumption” - byens katolske katedral, som er en nygotisk bygning fra 1800-tallet. Tæt derved ligger Imanuelkirken – Indonesiens største reformerte kirke. Den katolske katedral og moskeen forbindes af ”venskabets tunnel”, der er næsten færdig og meget snart vil blive indviet.
Indonesiens DNA
Enhedstemaet er Indonesiens DNA siger Giorgio Bernadelli, ansvarlig direktør for AsiaNews.it og bladet Mondo e Missione (verden og mission) på podcasten ”Frontiere di speranza” (håbets grænser) udgivet af det katolske dagblad Avvenire. Indonesiens første præsident var Sukarno (præsident fra 1945 og i 1967 afsat af efterfølgeren Suharto). Sukarno formulerede de fem principper, som Indonesien i dag regeres efter: Monoteisme, humanitarisme, social retfærdighed, konsensusdemokrati og indonesisk enhed.
Temaet religionsdialog vil blive vigtigt under rejsen, siger Bernadelli, der mener, at islamisk fundamentalisme er en af de største udfordringer for kirkerne i Indonesien. I 2018 blev 11 dræbt ved et attentat på tre kirker i Surabaya på øen Sulawesi, og palmesøndag 2021 blev adskillige såret, da selvmordsattentatsmænd kastede bomber mod katedralen i Makassar i Sydsulawesi. I begyndelsen af august i år blev der fængslet en IS- sympatisør – mistænkt for planlæggelse af bombeattantater mod to kirker.
Indonesien er et ungt demokrati med en ung vælgerbefolkning. 60 % af vælgerne ved det sidst afholdte valg var under 40 år. Pave Frans vil under sit besøg møde den afgående, meget populære præsident Joko Widodo, hvis søn bliver vicepræsident under den nye præsident – den 72-årige Prabowo Subianto, der blev valgt i februar. Valget af ham har skabt bekymring. Han anklages for som forsvarsminister at have udvist voldsom brutalitet i forsøgene på at bekæmpe opstandene i Østtimor og Papua Ny Guinea under deres kamp for selvstændighed. Han er også mistænkt for bortførelse og tortur af demokratiaktivister i Suharto-diktaturets sidste dage i 90´erne.
Den katolske Kirke i Indonesien er dynamisk. Den har adskillige uddannelsesinstitutioner og mange kald til præste- og ordensliv. Mange indonesiske missionærer bliver sendt til Vesten. Den største gruppe repræsenterer søstrene af Jesus, Maria og Josef – en missionskongregation, der blev grundlagt i Nederlandene og kom til Indonesien i 1898. En mindre gruppe indonesiske søstre er nu vendt tilbage til Holland, hvor der kun var omkring 10 meget gamle søstre tilbage, fortæller Bernadelli.
