Intensivt efterår for paven

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Efteråret bliver intensivt for pave Frans, der bortset fra ikke at have afholdt generalaudienser i juli og august er sprunget ferien over. Om kort tid aflægger han besøg i Luxemburg og Belgien, til oktober begynder synoden om synodalitet i Rom, og den 24. december indleder han jubelåret med åbningen af den hellige port i Peterskirken. Måske bliver der også tid til et besøg i Paris, når Notre Dame genåbner?

”Tjene” og ”håbe”

Fra den 26. til den 29. september venter et besøg i Luxemburg og Belgien, hvor den officielle overskrift er ”tjene” og ”håbe”. Besøget starter i Luxemburg, hvor pave Frans vil blive modtaget af storhertug Henri og premierminister Luc Frieden. Forhåndsinteressen for besøget har været enorm, og mere end 10.000 ønskede at få en af de 650 pladser i Notre Dame-katedralen i landets hovedstad, hvor paven vil fejre messe. I Belgien møder paven dagen efter kong Philippe i Laeken-paladset og kort tid derefter landets premierminister Alexander de Coco. Paven vil også komme til at møde lærere og studenter ved et katolske universitet i Louvain, der i år fejrer sit 600 års jubilæum.

Fra den 28. til den 29. september afvikler Den katolske Kirke i Belgien ”Hope Happening” – et stort program for unge mellem 16 og 30 med workshops, musikfestival og overnatning på kong Baoudouin-stadiet, hvor der vil være messe om søndagen.

”Asien er nøglen til alt”

”Asien er nøglen til alt. Først var landene omkring Middelhavet de vigtigste, så var det området omkring Atlanterhavet – nu er det landene omkring Stillehavet”. Det sagde Bergoglio allerede den 14. marts 2013 – dagen efter at han var blevet valgt til pave, skriver journalisten og forfatteren Andreas Englisch i den tyske ugeavis die Zeit. I en alder af 87 år har pave Frans på 12 dage gennemført sit pontifikats indtil nu længste rejse på godt 32.000 km og besøgt fire vidt forskellige lande. Dermed sender han også et tydeligt signal om, at han slet ikke er klar til at træde tilbage.

Periferiernes pave kom med budskab om broderskab og advarede mod vild kapitalisme

Rejsen startede i Indonesien – verdens største muslimske nation, der samtidig har et mindretal på omkring 10 % kristne. Her advarede pave Frans i Sydøstasiens største moske´-Istiqlal-moskeen i Jakarta mod enhver form for religiøst betinget vold og fanatisme. I lighed med det dokument, han i 2015 underskrev i Abu Dhabi sammen med storimam Ahmad al-Tajjib, underskrev han i Istiqlalmoskeen sammen med storimam Nasaruddin Umar et dokument om fred og broderskab mellem religionerne.

I Papua Ny Guinea, hvor omkring 30 % af befolkningen er katolikker, besøgte han ”periferiernes periferi” – bispedømmet Vanimo, hvor mange argentinske missionærer arbejder i et isoleret og næsten utilgængeligt område. I Østtimor - et næsten 100 % kristent land og et af de fattigste lande i Sydøstasien deltog mellem 600. og 700.000 mennesker i en storslået messe med paven, hvor han opfordrede de kristne til at holde fast ved deres tro og traditioner.

Nej til uhæmmet vækst og vild kapitalisme 

”Det er denne optræden langt væk fra Rom, der ikke bare styrker mennesker dér, men også pave Frans. Ude i periferien finder han en kirke, der ikke har råd til pral. Han møder mennesker, der glæder sig ved at se den mand, der for dem er Kristi Stedfortræder. Mennesker der ikke bare ser på Kirkens negative sider - også fordi de er henvist til støtte fra den”, skriver Severina Bartonitscheck på det tyske, katolske online-magasin Kirche und Leben.

Paven har også under sin rejse til Papua Ny Guinea og Østtimor advaret mod udbytning af skrøbelige lande med rige naturressourcer. Han har peget på glæde ved troen som det, der giver styrke i en vanskelig hverdag og opfordret til større omsorg for de migrantarbejdere, der er en af de væsentlige forudsætninger for den økonomiske vækst i bystaten Singapore.

Pavebesøg i Kina?

Det multietniske og multireligiøse Singapore var sidste station på pavens rejse til Asien. Den største befolkningsgruppe i Singapore er kineserne. Paven ville uden tøven besøge Kina, hvis det blev muligt, sagde statssekretær Pietro Parolin i et interview med Vatican News i maj. Intet tyder dog på, at et pavebesøg i Kina bliver aktuelt foreløbigt. Da pave Frans i september sidste år besøgte Mongoliet, var det ikke tilladt kinesiske katolikker at deltage. Vatikanstaten og Kina har ikke haft diplomatiske forbindelser siden 1951, da den sidste nuntius blev udvist af Kina.