Pave Frans på besøg i Europas hjerte

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

På sin 46. apostoliske rejse besøger pave Frans Europas hjerte, Luxemburg og Belgien – to traditionelt stærkt katolske lande, der dog i dag udfordres af en voksende sekularisering.

Paven lagde ud torsdag den 26. september med et otte timer langt besøg i Luxemburg, hvor Robert Schumann, sammen med Adenauer en af arkitekterne bag fællesmarkedet -  det senere E.U. ,voksede op.

Allerede ved sit besøg i Europarlamentet for 10 år siden talte pave Frans om vigtigheden i at holde fast i de tanker, der ligger bag Den europæiske Union. I konferencecentret Cercle Cité, hvor landets premierminister Luc Frieden og storhertugparret var til stede sammen med det diplomatiske korps og repræsentanter for de civile myndigheder, mindede pave Frans om, hvordan Luxemburg to gange i første halvdel af det 20. århundrede blev invaderet af fjendtlige magter. Han udtrykte tristhed over, hvordan våbenindustrien i dag giver det største afkast i aktier.

Som det eneste virkemiddel mod håbløshed fremhævede han ifølge det italienske dagblad Corriere della Sera, at ”det er nødvendigt at folkenes og deres lederes daglige liv besjæles af høje og dybe åndelige værdier som kan forhindre, at fornuften viger for galskaben og den uansvarlige venden tilbage til at gentage de samme fejl som i fortiden, fejl der tilmed vil blive forværrede af den større tekniske kunnen, mennesket i dag råder over”.

Med henvisning til at Luxemburg er et af verdens rigeste lande målt i BNP per indbygger mindede paven om, at det forpligter at være rig.

” Jeg beder om, at man altid vil være opmærksom på ikke at lade de mere uheldige nationer i stikken – men at de bliver hjulpet til at rejse sig fra den fattigdom, de lever i. Dette er kongevejen til at formindske antallet af dem, der er tvungne til at emigrere, tit under umenneskelige og farlige forhold. Gid Luxemburg med dets særlige historie og lige så særlige geografiske position, hvor lidt under halvdelen af indbyggerne kommer fra andre dele af Europa og verden, må være til hjælp og være et eksempel, der kan vise, hvordan man modtager og integrerer migranter og flygtninge”, udtalte paven ifølge Corriere della Sera.

Som ofte før advarede paven mod ”den demografiske vinter”, der viser sig ved en aldrende befolkning i Europa og et stærkt faldende fødselstal. Besøget i Luxemburg blev afsluttet med messe i Notre Dame-katedralen, der er byens vartegn.

”Ord alene er ikke nok”

I det kongelige Laeken-palads i Bruxelles, hvor pave Frans – siddende mellem kong Philippe og dronning Mathilde-  mødte myndighederne og det diplomatiske korps, talte landets premierminister, Alexander de Croo usædvanligt direkte og skarpt om pædofiliskandalerne i landets katolske kirke. ”Ord alene er ikke nok”, sagde premierministeren, der ifølge National Catholic Reporter efterlyste mere konkret handling. ”Ofre har brug for at blive hørt. De har brug for at være i centrum. De har ret til, at sandheden bliver hørt”. Samme tema blev berørt af kong Philippe.

Det har vakt harme i Belgien, at den tidligere ærkebiskop af Brügge, Robert Vangheluwe, der tilbage i 2014 tilstod mangeårigt misbrug af sin nevø, først i år er blevet laiceret.

Et andet tema, som også blev berørt af både kongen og premierministeren, var de mange tvangsbortadoptioner, der fandt sted til helt op i 70´erne, når unge, ugifte mødre fødte deres børn i Kirkens institutioner.

I et delvist improviseret svar på kongens og premierministerens taler sagde paven: “Kirken må føle skam og bede om tilgivelse og prøve på at løse denne situation med kristen ydmyghed og skabe alle muligheder for at dette ikke gentager sig”, skriver National Catholic Reporter.

Paven mødte 17 misbrugsofre

Efter et møde på det katolske universitet i Löwen, der i år fejrer 600 års jubilæum, mødte pave Frans 17 misbrugsofre på  nuntiaturet i Bruxelles. Mødet varede mere end to timer. Som forgængeren pave Benedikt XVI har pave Frans under apostoliske rejser mødt talrige ofre – bl.a. i USA, Portugal og Irland. ” Paven kunne lytte og komme tæt på deres lidelse. Han udtrykte taknemmelighed for deres mod og en følelse af skam over de lidelser, som børn var udsat for på grund af overgreb fra de præster, de var betroet til. Han noterede sig de ønsker, der blev rettet til ham for at kunne studere dem nærmere”, udtaler Den hellige Stol i en pressemeddelelse.