Macron i têten for genåbningen

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Genåbningen af Notre Dame vil begynde lørdag den 7. december om eftermiddagen, hvor Frankrigs præsident, Emmanuel Macron vil holde en tale uden for katedralen. Derefter tager ærkebiskoppen af Paris, Laurent Ulrich, over.

Ceremoniellet afspejler laicite´- princippet om fuld adskillelse mellem kirke og stat, der er nedfældet i den franske forfatning. For at understrege dette holder præsident Macron sin tale uden for kirken, hvorefter initiativet overgår til Laurent Ulrich.

Tre gange vil ærkebiskoppen slå på kirkens lukkede port, og tre gange vil kirken ”svare” med afsyngelsen af Salme 121: ”Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber”. Når salmen synges tredje gang, vil porten blive åbnet, og ærkebiskoppen vil gå ind med sit følge efter sig. Biskoppen vil velsigne kirkens store orgel, der blev reddet fra branden, og der følger derefter bønner, salmer og magnificat efterfulgt af Fadervor. Der afsluttes med et te Deum.

Derfor ejer staten Notre Dame

I lighed med mange andre franske kirker ejes Notre Dame af staten, som stiller den til rådighed for Den katolske Kirke. Den franske historiker Hélène de Lauzun, forklarer i jesuitternes amerikanske tidsskrift America, at to begivenheder i Frankrigs historie er baggrund for dette. Under den franske revolution i 1789 og den nye ordning i 1790 for præsteskabets forhold blev Kirkens ejendom eksproprieret. De antiklerikale og antireligiøse revolutionære gennemtvang efterhånden lukning af klostre og beslaglæggelse af Kirkens ejendom, der blev solgt for at dække statens gæld.

Da Napoleon Bonaparte kom til magten i 1801, blev han kronet som kejser i Notre Dame, og han underskrev et konkordat mellem Frankrig og Kirkestaten, hvilket betød legalisering af ordensliv igen. Dermed begyndte en genopblomstring af det religiøse liv i Frankrig.

Aggressive sekulariseringstendenser og en kirkefjendtlig regering førte imidlertid til loven i 1905, der gennemførte en total adskillelse af stat og kirke og indførte princippet laïcité. Som følge af loven ejer staten alle kirker, der er bygget før 1905, og den er forpligtet til at sørge for vedligeholdelsen af dem. Bygningerne stilles til Kirkens disposition. Staten betaler også lærerlønninger ved de katolske skoler.

Kulturministeriet har ansvaret for bygningerne

Forandringer i kirkernes udseende og indretning skal godkendes af kulturministeriet, hvilket undertiden fører til uenighed mellem Kirken og staten. Det afspejles blandt andet i en uenighed mellem ærkebispedømmet og kulturministeriets rådgivere om nogle nyere glasvinduer, som ærkebispedømmet har ønsket udskiftet med vinduer, der i et mere moderne udtryk afbilder pinseunderet. De glasvinduer, som nu ønskes erstattet med andre vinduer, er designet af arkitekterne Viollet-le-Duc og Jean-Baptiste Lassus, da de restaurerede Notre Dame i midten af 1800- tallet. Præsident Macron har støttet ærkebispedømmet i denne sag, og de nye vinduer forventes sat op i 2026.