Ottende fastemeditation
Roberto Pasolini OFMCap
Jesus kommer med evigheden som en gave, der skal modtages, men ikke som et trofæ, der skal erobres. Episoden med den rige unge mand i de synoptiske evangelier viser kontrasten mellem den, der søger det evige liv som en præmie og Kristi invitation til at give afkald på enhver form for sikkerhed for at følge ham. Den unge mand, der er ude af stand til at skille sig af med sine rigdomme, går trist derfra. Peter spørger så, hvad de der har forladt alt vil modtage, og Jesus lover det evige liv til dem, der overgiver sig helt til ham.
Vanskeligheden ved at give afkald angår os alle – det forskrækker os at forlade det, der er dyrebart for os, også selv om livet selv tvinger os til at gøre det. Jesus inviterer os til at foregribe denne overgang ved at gøre evigheden til en virkelighed her og nu. Eksemplet Chiara Corbella Petrillo viser, at man kan leve fællesskabet med Gud allerede på denne jord. Det drejer sig ikke om afkald, men om at leve intenst, fri for falsk sikkerhed. (Saligkåringsprocessen af Chiara Corbella Petrillo åbnede i 2018. Hun døde af cancer i 2012 – efter tidligere have mistet to nyfødte børn og et år efter fødslen af sønnen Francesco.)
I Johannesevangeliet beskriver Jesus sig selv som hyrden, der fører sine får til græsgange med overflod. Hans stemme driver os til at forlade de steder, hvor vi er spærrede inde af frygt for at finde det sande liv. Denne overflod viser sig i bespisningsunderets tegn: det, der forekommer utilstrækkeligt, bliver i Jesu hænder til overflod. Alligevel misforstår folkemængden miraklet og søger kun det materielle brød uden at begribe det som tegn på en næring med en dybere betydning.
Jesus afslører, at det sande livets brød er Ham selv. At spise Hans kød og drikke Hans blod betyder at have del i Hans liv og at tage imod hans liv som vores. Eukaristien er ikke bare en ritus, men et forvandlende fællesskab med Kristus. I stedet for at fortælle om indstiftelsen af eukaristien understreger Johannes fodtvætningen, idet han gør det klart, at den sande Gudsdyrkelse viser sig i den gensidige tjeneste.
Evigheden er ikke en fjern illusion, men en realitet, der virkeliggøres i vores liv, når vi lærer at give det lidt, vi har i tillid. I Guds øjne har enhver kærlighedsgestus fra os en uendelig værdi: alt kan blive til evighed.
Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
