Tiende og sidste fastemeditation

Roberto Pasolini OFMCap

Livet stiller os med al sin skønhed og sine vanskeligheder over for et afgørende spørgsmål: Hvilken mening er der med vores vandring gennem denne verden, når det er forudbestemt, at alt vil slutte? Uden evighedshåbet kan den tunge virkelighed knuse os eller gøre os kyniske ved at drive os ud i resignation. Den hellige Paulus foreslår at have blikket fast rettet mod de usynlige ting, som er evige. 

Den menneskelige natur præges af det fysiske forfald; men der er en indre fornyelse, der sker dag for dag. Alt, hvad der ser ud til at gå i opløsning, er i virkeligheden bestemt for en mere storslået skæbne: Gud har skabt os med opstandelsen for øje, og dette er ikke en utopisk drøm, men den naturlige, logiske følge af en eksistens, der er kaldet til livets fylde.  I korsets og Kristi opstandelses mysterium har Gud fuldført sin kærlighedsplan. Korsets tilsyneladende nederlag er i virkeligheden afsløringen af en Far, der aldrig giver afkald på sine børn. Dette betyder, at vores liv ikke er prisgivet tilfældigheder, men er en del af planen for, at Gud giver os sønnekår hos ham og forløser os til Hans elskede børn. Alt det som vi lever – glæder, smerter, sejre og nederlag -er del af en vedvarende forvandling ligesom i et frø, der ved at dø skaber nyt liv. Således er også vi, selv om vi går over dødens grænse, bestemt for et nyt og vidunderligt liv.

Denne forvandling sker ikke blot i fremtiden, men begynder allerede nu. I eukaristien sker der en mystisk udveksling – vi overgiver vores liv til Gud og modtager til gengæld Kristus selv, der forvandler os til sin kærlighed. I hver messe, vi fejrer, bliver hele vores liv optaget i Kristi liv, der bærer det frem for Faderen. Det er ikke en symbolsk ritus, men en reel proces, hvor der foregår en forvandling af vores person, en proces der gør os delagtige i det evige liv allerede i nutiden.

Vi ved ikke præcist, hvordan tingene vil gå til sidst; men vi ved, at kimen til det, som vi bliver, allerede er i os. Vi er ikke bestemte til ingenting, men til en fremtid, der er rig på håb. Denne vished forandrer alt: vores liv er ikke en meningsløs film, men et værk, der er skrevet og styres af en helt ekstraordinær instruktør, der inviterer os til at fæstne blikket på evigheden og vandre tillidsfuldt frem mod Ham. Det er en kendsgerning: Gud har skabt sine børn, og vi er også blandt disse børn. Fremtiden ligger foran os som en kærlighedens plan, der kun er delvist afsløret. Alligevel er det, som vi ser allerede i dag, vidunderligt: vi er elskede børn, borgere i himlen, der lever for Gud og for altid.

Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten