Pave Frans føler med ‘det martrede Syrien'
Iben Thranholm - Vatikanstaten
I et brev sendt til franciskanerbrødre i Syrien udtrykker pave Frans, at han føler med “martrede Syrien.”
"Jeg ønsker at tage del i jeres lidelser og fortælle jer, at jeg er tæt på jer og de kristne samfund, der er så prøvet af den smerte, som de oplevet i deres tro på Kristus Jesus.”
Pavens brev er rettet til Fr. Hanna Jallouf og Fr. Louai Bsharat, OFM.
Pave Frans berører den megen lidelser, fattigdom og smerte, som Jesus oplever i det syriske folk. "Det er Jesus! Dette er et mysterium. Det er vores kristne mysterium. I jer og i indbyggerne i vores elskede Syrien ser vi Jesus lide.”
Martyriet
Pave Frans sammenlignede deres lidelser til martyriet. ”Intet mindre end et martyrium kan markere den kristne måde at tage del i menneskehedens frelseshistorie på."
Han sagde, at martyrer fremmer Guds rige og "sår kristne for fremtiden."
I det han kalder dem for "Kirkens sande ære og vores håb", siger den hellige far, at martyrernes vidnesbyrd er "en advarsel om ikke at fare vild selv midt i stormen.”
“Mange gange rejser der sig en storm på livets hav, som afventer os, men ud af de eksistentielle bølger modtager vi et uventet tegn på frelse: Maria, Herrens Moder, ser i forbavselse og stilhed på den uskyldige, korsfæstede Søn, der fylder livet og frelsen med mening. "
Smerte bliver til håb
Pave Frans forsikrede de franciskanske brødre, der er stationeret i Syrien, om at han husker dem konstant under messen og beder om, at deres "uudslettelige smerte" kan omdannes til guddommeligt håb.
Han citerede derefter Paulus’ Brev til Romerne: "Hvad kan adskille os fra Kristi kærlighed? Kan angst, eller nød, eller forfølgelse, eller hungersnød, eller nøgenhed, eller fare eller sværdet? Som der står skrevet: "For din skyld bliver vi slået hele dagen; vi betragtes som får, der skal slagtes. 'Nej, i alle disse ting sejrer vi stort gennem ham, som elskede os.'
Endelig bad pave Frans om, at Jomfru Maria må beskytte frankiskanerne i Syrien "under hendes kappe" og at hun går forbøn for at de må modtage "udholdenhedens gave".