Pave Frans: Den Uplettede jomfru viser den ydmyghed, der gør os hellige
Lisbeth Rütz – Vatikanstaten
Det er inden for hjemmets fire vægge i Nazareth, at Maria får budskabet fra englen – det budskab, der kommer til at forandre historien. Gud inkarneres i Jesus, som er undfanget af en kvinde ved Helligåndens værk for at være tættere på menneskene og for at vise dem Frelsens vej. Det understregede paven ved Angelusbønnen på festdagen for Den uplettede undfangelse af den salige jomfru Maria.
Gud går helt ind i det intime, daglige liv, som en ung kvinde lever i Nazareth, for at fuldføre sit værk.
Kære brødre og søstre, det er en helt usædvanlig nyhed for os! Fordi den siger os, at Herren for at udrette undere ikke har brug for store ting og for, hvad vi har af strålende talenter. Nej, Han har brug for vores ydmyghed, vores åbne blik der er rettet mod Ham, men også mod de andre.
Guds værk i menneskenes dagligdag
Også i dag, fortsatte paven, ønsker Gud ”at udrette store ting med os i det daglige liv, dvs. i familien, på arbejdspladsen, i vores daglige omgivelser”. Han ønsker det ”mere end i historiens store begivenheder”, for det er netop her i dagliglivet, ”Guds nåde elsker at virke”. Men er mennesket parat til at deltage i det? Pave Frans inviterer til at tænke over og tro på helligheden, ikke som en ”utopi” for ”dem der har viet sig til det”, ”ikke som en from illusion der ikke passer sammen med det almindelige liv”. Maria, Hun som er ”fuld af nåde” - kan hjælpe os, sagde han. Gud har set hendes ydmyghed:
Lad os i dag bede Guds Mor om en nåde: at hun befrier os fra den vildledende idé, at én ting er Evangeliet og en anden ting er livet, at Hun opflammer os med begejstring for hellighedens ideal, der ikke bare er et spørgsmål om hellige små figurer og billeder, men om hver dag at leve det som sker os i ydmyghed og glæde som Guds Mor, befriede fra os selv og med blikket rettet mod Gud og vores næste.
Paven opfordrede til, at vi ikke bliver modløse, for ”Gud har til alle givet et godt stof, vi kan væve helligheden af i det daglige liv!” Både i de øjeblikke hvor vi er nedtrykte og når vi føler os utilstrækkelige er det nok at vende sig mod Maria, ”for ingen, der nogensinde har bedt om hendes hjælp, er blevet forladt”.
Ydmygheden hos Maria – der er fuld af nåde
Pave Frans kommenterede også dagens evangelium, det kendte sted hos Lukas om Bebudelsen. Det gjorde han ved at forklare betydningen i de ord, som englen sagde til Maria: ”fuld af nåde”. ”Det vil sige, at Guds Mor slet intet ondt har i sig, præciserede paven, Hun er uden synd, Hun er den Uplettede”. Det var en hilsen, der gjorde Jomfruen meget urolig. Maria ” bliver ikke vild af glæde … for hun føler sig lille indvendig”.
Inden for hjemmets fire vægge i Nazareth ser vi således noget fantastisk. Hvordan ser det ud i Marias hjerte? Hun har fået den største kompliment, man kan få; men hun bliver urolig, fordi hun hører en henvendelse, som hun ikke mente sig værdig til. Maria tildeler ikke sig selv privilegier, hun kræver ikke noget, hun siger ikke, noget er sket ved hendes fortjeneste. Hun roser ikke sig selv, hun ophøjer ikke sig selv. Her er den sande ydmyghed: ikke at have blik for sig selv, men for Gud og de andre.
Og paven fremhævede: ”denne perfektion hos Maria. Hun som var fuld af nåde, får budskabet af englen inden for hjemmets fire vægge”, ikke offentligt, ”men i det skjulte, i den største ydmyghed”, i et lille hus i Nazareth. Dér bankede ”det største hjerte, nogen menneskelig skabning nogensinde har haft”.
Den apostoliske rejse: migration og broderskab i pavens hjerte
Ved afslutningen af mariabønnen talte pave Frans om sin rejse til Cypern og Grækenland og om den modtagelse, han havde fået. Han opholdt sig ved øen Cypern og den politiske virkelighed dér, kom med en tanke til den ortodokse ærkebiskop Chrysostomos og inviterede til at lade migranternes ansigter gøre indtryk, da han nævnte dem, der sad i lejre på Lesbos. Paven citerede fra mødet med Hieronymos II, ærkebiskop af Athen og hele Grækenland og primas for den autokefale ortodokse kirke i Grækenland. Han bad om forsat bøn for fællesskab og broderskab. Til slut rettede han en hilsen til de tilstedeværende pilgrimme, specielt den italienske organisation Azione Cattolica.