En russisk og en ukrainsk familie bærer sammen korset til Colosseum

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

I Colosseum, hvor tusindvis af mennesker i Kirkens første tid led martyrdøden, vil der Langfredag være korsvejsandagt. De sidste to år har der pga. Coronapandemien været korsvejsandagt på Peterspladsen. Korsvejsmeditationerne i 2020 blev skrevet af indsatte i fængslet Due Palazzi i Padua. I 2021 blev teksterne skrevet af børn fra katekismusundervisningen i det romerske sogn Santi Martiri d`Uganda og af spejdere fra Foligno I- troppen. 

I år forberedes meditationerne af familier fra katolske fællesskaber og frivilligorganisationer.

 I år vil der ved den 13. station være en russisk og ukrainsk familie. Her interviewes ukrainske Irina, der er sygeplejerske på universitetsklinikken i Rom sammen med sygeplejerskestuderende Albina, der er russer. De udtrykker, hvor meget verden har behov for fred.

Krigen i Ukraine er en tragedie, der i dag medfører store lidelser også i Rusland. Til den enorme smerte i det ukrainske folk, der er ramt af bomber, kan tilføjes mange russiske soldaters smerte. Ofte er de som helt unge døde under konflikten. Det ukrainske folk lider, det russiske folk lider. Hele menneskeheden lider på grund af denne krig.

Det er umuligt at forestille sig, hvor mange familiebånd, der er mellem Ukraine og Rusland. Der er mange russere, der lever i Ukraine og der er mange ukrainere der lever i Rusland. Det er en tragedie, der rammer begge folk. Jeg er sikker på, at hverken det russiske eller det ukrainske folk ønsker denne krig. Begge folk ville gerne have et normalt liv.

Albina, du kom til Italien i 1998 og i dag læser du på tredje år til sygeplejerske på det medicinske fakultet i Rom. Dit venskab med Irina, ukrainsk sygeplejerske, er stærkere end en hvilken som helst adskillende logik, som krigen ville påtvinge os. Også det ukrainske og det russiske folk bliver trods krigen ved med at være broderfolk ....

Vi lærte hinanden at kende under praktikken sidste år på centret for palliativ pleje på universitetshospitalet.  Sammen med en af mine veninder, der også er ukrainer, sendte vi også før krigen hjælp til folk med behov for det  i Ukraine. Nu er vi ved at organisere en skole for børn for at hjælpe flygtningefamilier i Ukraine. Lige nu er mange sygeplejersker fra afdelingen for palliativ pleje og kolleger fra kurset ved at hjælpe med at samle skolematerialer ind, det der er allermest nødvendigt. Det understreger også, hvor dyrebart hvert menneskeliv er for vores sundhedspersonale. Menneskeligheden i denne afdeling kender ingen grænser. Og de måder, menneskeligheden viser sig på, er stærkere end en hvilken som helst krig.

Under dit uddannelsesforløb tager du dig af de mest skrøbelige mennesker, syge mennesker. Pave Frans har mange gange taget afstand fra smid væk kulturen, der marginaliserer de skrøbeligste. Som engagementet hos jer sundhedsarbejdere viser, kan man altid vise den anden omsorg, også når sårene og sygdommen ser ud til at fjerne ethvert håb...

Man må hjælpe alle til at se bort fra nationalitet og hudfarve. Især på den palliative afdeling får man så meget mening ud af livet. Vores patienter lærer os meget. Dette center for palliativ pleje har netop til formål at garantere en bedre kvalitet af plejen af patienter i en fremskreden fase af sygdommen. Man kunne tro, at i terminalfasen er der ikke mere at gøre. Men der er masser at gøre. Man kan lette smerten ved at give personen værdighed, ved at bringe den i centrum. Denne afdeling lærer os så meget om værdien af det menneskelige liv.

I det dramatiske øjeblik, som Europa er på vej gennem, sagde du en sætning: “Jeg er russer og jeg elsker Ukraine”. Denne sætning kan ideelt set siges af det russiske folk til det ukrainske folk.

Det er to broderfolk og jeg tror, at om meget kort tid vil venskabet og kærligheden mellem disse to folk blive tydeligt mere end bare en enkelt gang.

Sig et ord – sammen - på dit sprog

вместе

Hvad betyder dette ord for dig i dag i et øjeblik, hvor det ser ud til, at en anden logik hersker, den der vil adskille. Hvor vigtigt er det at være sammen og dele håbet med Irina i denne specielle situation?

Når jeg talte med Irina og en ven, sagde jeg hvor meget jeg var bange for at udtrykke mig og blive interviewet. Når jeg har hende ved siden af mig, føler jeg mig meget mere tryg og sikker. Den styrke, som vi har givet hinanden, har været en moralsk styrke. At være sammen er meget vigtigt for at overvinde en hvilken som helst vanskelighed. Jeg tror, at i den nærmeste fremtid, så vil Rusland og Ukraine lige som Irina og jeg lære at leve i fred og støtte hinanden. Leve som en eneste familie. Verden har ikke behov for krig, men for fred.

I håbet om, at du så snart som muligt kommer til denne dag så lad os gå til en anden dag, Langfredag til Korsvejen, der blev ledet af paven. Hvad vi l du i det øjeblik spørge Herren om i dit hjerte?

Jeg beder for freden, jeg beder for Ukraine. Jeg beder for mine slægtninge og for t hele denne rædsel snart slutter. Verden har brug for fred og kærlighed. Disse to broderfolk vil vise det.

Bede sammen for freden

Albinas stemme slutter sig snart til Irinas den ukrainske sygeplejerske. “Denne krig – understreger hun – er ved at ødelægge alt det, vores folk har bygget op med så mange ofre”. Hun dvæler endnu en gang ved sit venskabsbånd med den russiske kollega og tilføjer: “ Hun følte sig skyldig og bad mig om undskyldning. Jeg beroligede hende med, at hun ikke havde noget med alt dette at gøre”.

Irina, dit lands krig er en via dolorosa, der minder os om, at våben fører ødelæggelse med sig - også mellem broderfolk som det russiske og det ukrainske. Krigens drama sår død og ødelæggelse, men en dag – og vi håber det bliver snart, som også din russiske kollega Albina siger, så vil Ukraine og Rusland igen blive broderfolk som de var før konflikten...

Det håber vi af hele vores hjerte. Vi håber, at freden kan vende tilbage og frem for alt freden mellem vores to folk. Folk ville ikke denne konflikt. Vi er søskende. Vi er to nabofolk med så mange ting fælles. Det, vi gennemgår nu, er en overvældende fase af voldelighed. Der er så mange ting, vi har fælles: familier, venskaber. Der er så mange bånd, der knytter vores folk sammen. Denne krig er ved at ødelægge det som vores folk har bygget op med så mange ofre. Jeg tror ikke på, at denne krig kan afbryde alle de forbindelser. De bånd der er mellem os er for stærke til det.

Det russiske og ukrainske folk må vende tilbage til at leve i broderskab og venskab, i følelser som dem der er mellem Albina og dig. Jeres stemmer forenes i dag, de gør sig fri sammen så de kan tage sig af de skrøbeligste, og de rejser sig sammen for at bede om fred...

Vores venskab opstod på palliativcentret. Vores møde skete netop på dette meget skrøbelige sted. Fra det første øjeblik var båndet mellem os meget naturligt. Vores venskab fødtes helt spontant. Hver gang vi mødtes, blev vi bevægede. Da vi mødtes lidt efter krigens begyndelse kom Albina ned på afdelingen. Jeg var på vagt. Det var nok, vi så hinanden. Vores øjne blev fyldt af tårer. Jeg bliver altid bevæget, når jeg tænker på, at Albina kom for at bede mig om undskyld. I det øjeblik var hun virkelig utrøstelig. Det lykkedes mig ikke at trøste hende. Hun følte sig skyldig og bad om undskyldning. Jeg kunne ikke trøste hende. Jeg beroligede hende med, at hun ingenting havde at gøre med alt dette...

Du kom til Italien i 2004. Du er sygeplejerske på center for palliativ pleje ved det medicinske fakultet i Rom. På dit arbejde har du stået i en COVID-situation og gør det også stadigvæk. Og du hjælper særlig dem der er i et fremskredent stadium af sygdommen. Hvad betyder det at være tæt på lidelsen hos den, der er på korsets vej...

Dette krigens øjeblik øger denne lidelse. At være ved siden af personer, der lider i en skrøbelig fase af deres liv på grund af fremskreden sygdom, handler om at give en meget fintfølende hjælp. Den person, der befinder sig i denne fase, skal hjælpes set ud fra ethvert synspunkt. Vi forsøger at lindre lidelsen, at behandle smerten, at give livskvalitet til personen og hans familie.

Hvad betyder ordet “sammen” for dig i et øjeblik, hvor der synes at herske en anden logik – adskillelsens?

Dette ord sammen følger mig også på arbejdet og selvfølgelig kunne man i dette øjeblik gøre så meget sammen. Menneskeheden bør forenes for at søge at finde fred og en løsning på alt det, der sker.

Lad os gå til Langfredag, til korsvejen. Hvad vil du bede Gud om den dag?

Jeg vil selvfølgelig bede af hele mit hjerte for alle mennesker, for alle der lider og for de mennesker, der har mistet livet uden at kunne have deres kære ved siden af sig.

Oversættelse fra italiensk tekst ved Amadeo Lomonaco: Una famiglia russa e una ucraina portano insieme la croce al Colosseo.