Pave Frans – det er Kirkens kald at evangelisere – antallet er ikke så vigtigt
Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
“Kirkens kaldelse er ikke selve tallet, men det at evangelisere”. I sin samtale med jesuitterne på Malta, der nu er offentliggjort i “La Civiltà Cattolica”, vendte pave Frans tilbage til nødvendigheden af en “Kirke på vej”. “I Apokalypsen siges der: “Se, jeg står ved døren og banker på”. Men i dag – forklarede han – banker Herren på indefra, for at man skal lade Ham komme ud”. Dette er nødvendigheden og kaldelsen for Herren i dag.
Benedikt XVI – en profet
Benedikt XVI har været en profet for fremtidens kirke”, siger biskoppen af Rom: “den vil blive mindre, den vil miste mange privilegier, den vil være mere ydmyg og autentisk og mindre politisk: de smås kirke”. Men når der bliver færre kald, som der også bliver færre ægteskaber, “er der også en risiko for at ville søge kald uden at foretage den rette skelnen”, følgelig foreslår han at antage ydmyghed, tjeneste og autenticitet som kvaliteter for at svare “kreativt” på kaldskrisen i et aldrende Europa.
Enhver ung er unik
Pave Frans bad seminaristerne om at være “normale personer uden at forestille sig at være hverken “store apostle” eller “små helgener”. Og derfor - fremhævede han – er der også brug for normale overordnede, der flygter fra hykleriet, som kan ødelægge “en ungs vej fremad i livet”. De overordnede bør kunne skabe tillid. Man bør aldrig uniformere de unge. Enhver er unik, der er blevet sat et præg på hver og en af os, og så har man brudt det. Vi er ikke ens alle sammen – vi har forskellige identitetspapirer”.
Migranttragedier – et europæisk problem
Paven er ikke i tvivl, da han bliver spurgt om den synodale vej – den går fremad og “man går ikke tilbage”. Den seneste synode udtrykte klart viljen til “at reflektere over synodalitetens teologi for at tage et passende skridt hen mod en synodal kirke”. Tanken går så til migranternes tragedie ude på Middelhavet: Migrationen er et problem for Europa” og ikke bare for de lande, hvor de går fra borde. Det er nødvendigt “at gøre fremskridt med menneskerettighederne for at udrydde smid ud mentaliteten”. Dramaerne med rejser gennem ørkenen, flugt, tortur og rejser på havet er “en af de skamfulde, menneskelige ting, der kommer ind i staternes politik”.
At give omsorg for det skabte er at evangelisere
Endelig er det i følge pave Frans umuligt ikke at forene evangelisering med kampen mod klimaændringer. “At tage vare på det fælles hjem er allerede “at evangelisere” Og det haster”, forklarede han. “ Ikke at tage vare på klimaet er en synd mod den Guds gave, som det skabte er”. Det er “en form for hedenskab: man reducerer klimaet til en slags afgud “ved at løsrive det fra skabelses gave”. Herfra de manende ord:” hvis tingene kommer til at gå som nu, vil vores børn ikke mere kunne bo på vores planet”.
Oversat fra italiensk: ”Francesco: vocazione della Chisa è evangelizzare, non i numeri”, ved Paolo Ondarza
