Ukraines udenrigsminister Kuleba: pavens tårer og ord er vigtige for os

Oversættelse v. Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

“Denne medfølelse betyder meget for os, og den går ukrainerne til hjertet, selvfølgelig venter vi hans besøg”. Udenrigsminister Dmytro Kuleba kommenterer med disse ord det bevægede offentlige øjeblik med pave Frans under hans bøn til jomfru Maria den 8. december, hvor han – afbrudt af tårer - lagde det ukrainske folks lidelser for Marias fødder på Piazza di Spagna. 

Kuleba, der har været udenrigsminister siden 2020, modtog en gruppe af journalister sammen med Polens og Ukraines ambassader ved Den hellige Stol.

 Pavens eventuelle rejse

Kuleba svarede på spørgsmål fra forskellige journalister, bl.a. fra Vatikanets medier. Han begyndte med pavens mulige besøg i det, som paven gentagne gange har kaldt “det martrede land”. “Han har mange følgere her i den romerskkatolske kirke og i den græske; men også uden for den sammenhæng ville pavens besøg blive taget vel imod af en meget større del af det ukrainske samfund – ikke bare af dem, der hører til den græsk-katolske kirke, for han er et symbol på medfølelse og åndelig støtte. Vi længes efter at tage imod ham”, forsikrer ministeren. Han siger dog også, at han ved nogle lejligheder ikke har forstået de synspunkter, paven er kommet med om krigen; men han roser ham “for hans forståelse”, der er et resultat af de mange samtaler, han har haft med folk. Han har ikke ladet sig lede af begreber der ikke fungerer og ikke svarer til virkeligheden, men er altid engageret i at søge sandheden”. 

Forbindelserne med Den hellige Stol

Kuleba husker derefter sit møde i begyndelsen af december med Vatikanets udenrigsminister Paul Richard Gallagher ved det OSCEs 29. ministerrådsmøde i Lodz i Polen. ”Vi havde en meget intens samtale om de bilaterale relationer mellem Ukraine og Den hellige Stol. De spørgsmål, der har med krigen at gøre, har maksimal prioritet. Og han gentager sit engagement i at arbejde sammen med Vatikanet for fred.  

“Men ministeren vil gerne opklare nogle punkter for at undgå det, han bedømmer som fejl og som efter hans opfattelse fører til falske narrativer. Det sker med en begyndelse i begrebet “broderskab” mellem russere og ukrainere. “Det er nødvendigt altid at huske, at Rusland er aggressoren og Ukraine ofret for aggressionen”.

Appellen den 2. oktober

Han værdsætter pavens appel den 2. oktober, der helt og holdent var dedikeret til temaet med konflikten i Ukraine. Paven appellerede til den russiske præsident Vladimir Putin om at gøre en ende på denne konflikt hurtigst muligt. Men det faktum at paven samtidig inviterede den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky til at være åben over for et seriøst fredsforslag kunne ifølge den ukrainske minister skabe tvivl om, at Zelensky ikke er åben for fred.  Et “seriøst fredsforslag” tilføjer han, “ baseres på Ukraines territoriale integritet”.

Brud mellem religionerne

Blikket flyttes under samtalen til de “store brud”, som han siger invasionen i Ukraine har skabt internt i de to landes religiøse verden. Ikke bare i den katolske og kristne verden, men også mellem jøder og muslimer. Han bemærker det store bidrag af opmærksomhed og støtte, som netop troen kan give mennesker i et så dramatisk øjeblik: “perspektiverne for konfessionerne er især at trøste mennesker, at give dem åndelig hjælp”. Det er et faktum, at de fleste mennesker kun henvender sig til Gud i svære øjeblikke; men når alt går godt, glemmer man Gud. Lige nu er der ude i samfundet en større efterspørgsel på åndelig hjælp”.

Idet han vurderer det som “uacceptabelt”, at der er præster, som velsigner krig, ønsker Dmytro Kuleba en større koordinering “for at styrke mennesker”, for at “trøste og give lettelse til den der lider”.

Det er ikke tid for mægling

“Denne krig har knust meget af grundlaget for politisk global orden”, bemærker Kuleba også. Han siger, at 90 % af de mæglingsforslag, der er fremsat af verdens lande fra den 24. februar til i dag, af forskellige grunde aldrig er blevet til noget og fastslår: “ den triste sandhed er, at tiden for en omfattende mægling endnu ikke er kommet”. Det beviser cirka “100 missiler, der er kastet ned for at ødelægge infrastrukturer”, soldaterne der bliver ved med at komme til Donbas-regionen, volden mod befolkningen. “Man laver ikke alle disse ting, hvis man leder efter en fredelig løsning. Dagen for en stor mægling vil komme; men vi er der til vores store sorg endnu ikke”.