Krajewski: Benedikt var beskeden og venlig. Han var altid opmærksom på os medarbejdere

Benedetta Capelli – Vatikanstaten. Oversættelse v. Lisbeth Rütz

Den 19. april så verden op på Loggia della Benedizione (velsignelsesloggiaen) for at lære den nye pave at kende. Den hvide røg fra Det sextinske Kapel meddelte, at kardinalerne havde valgt. I fjerde omgang valgte de efterfølgeren til Johannes Paul II. På billederne så man dørene åbnes og kardinal, protodiakon Jorge Medina Estévez komme ud for at sige navnet Joseph Ratzinger, Benedikt XVI. I loggiaen holdt en af de pavelige assistenter for ceremonimesteren hænderne om korset. Det var den fremtidige kardinal Konrad Krajewski.

“Det var et meget stærkt øjeblik i mit liv - “fortæller den pavelige almissegiver – jeg var i pavens lejlighed, da Johannes Paul II døde. Det var et af de vanskeligste og mest intense øjeblikke”. Krajewski husker forberedelserne til konklavet, kardinalerne der stillede sig til disposition, planlægningen af pavens begravelse. Paven havde sat særlig stor pris på ham for det engagement og den dedikation, han havde lagt i forberedelsen af den messe, der blev fejret i  Łódz, den by kardinalen stammer fra, i løbet af Johannes Paul IIs tredje rejse til Polen i 1987. Dengang var Krajewski en simpel seminarist.

Sammen med pave Benedikt på Velsignelsesloggiaen

Med et tungt hjerte efter tabet af den elskede pave stillede han sig til rådighed for monsignor Piero Marini, der havde ansvaret for den liturgiske fejring. “Da kardinal Ratzinger blev valgt, sagde monsignor Marini til mig dér i Det sixtinske Kapel, at jeg skulle bære processionskrucifikset dér, foran Den hellige Far. “Når de trækker forhænget fra  - tilføjede han - går du først ud og så paven med ceremonimesteren”. Krajewski smiler, når han tænker igen på dette øjeblik, for han husker sin sindsbevægelse ved at se Peterspladsen stopfyldt med mennesker. “Den hellige Far rettede så de ord, vi kender, til alle. Jeg fulgte ham som ceremonimester i de 8 å,r hans pontifikat varede. Jeg rejste så meget, var med til så mange fejringer i Rom, i Italien”.

Venlig og enkel

Forskellige aspekter af pave emeritus personlighed huskes endnu af kradinal Krajewski. “Det som jeg husker – siger han – er hans enorme venlighed, hans enkelhed. Vi var unge, jeg var 17 år yngre; men den hellige Far sagde aldrig “du” til mig, han var meget hjertelig. Han havde interesseret sig for mit navn Konrad, der er mere et tysk end et polsk navn. Da min mor så døde, spurgte han mig hvordan det var sket, og hvor gammel hun var”. Han var umådelig enkel, meget fintfølende”. Det er træk, som mange, i disse sorgens dage har bekræftet. “Jeg har dette billede af hans pontifikat med mig. Han var en stor teolog, en professor - anderledes i sin stil end Johannes Paul II, men han var så hjertelig, så åben over for os alle sammen, meget opmærksom også over for os, der bare var hans ceremonimestre”. Ceremonimesteren husker stemningen i de dage, smerten over tabet af pave Wojtyla, “det knuste hjerte”, men også en ny pave, der skulle skrive nye sider i kirkehistorien. “Nu sørger jeg igen – konkluderer kardinalen – men jeg takker Herren for dette store pontifikat, for vi er virkelig heldige at have disse sidste, virkelig hellige paver, der leder os med den klarhed og frem for alt med den hellighed, der er i deres liv. Jeg beder så meget for Benedikt og for Kirken”.