Pave Frans: Nej til prekariat og sort arbejde. Samfundet hænger sammen, hvis det er solidarisk

Tiziana Campisi – Vatikanstaten. Oversættelse og redigering ved Lisbeth Rütz

I dagens samfund “der synes at have mistet horisonten mod fremtiden, som begrænser sig til nutiden” og kun “interesserer sig lidt for, hvad der kan ske med de kommende generationer” og hvor der er økologisk krise og “ de unge har arvet ældre generationers gæld”, er evnen til at se fremad et “stadig mere aktuelt tema”. Denne refleksion delte pave Frans med lederne af den nationale pensionsfond Inps. Paven modtog lederne i Sala Clementina i det apostoliske palads. Den nationale pensionsfond fylder i år 125 år.

Vi har brug for hinanden

Pave Frans bemærkede, at “evnen til at være forudseende er en form for welfare, der holder generationerne sammen”. En arbejders pension optjenes ved de år, han har arbejdet; “også udenlandske arbejdere ,der endnu ikke er italienske statsborgere, betaler den helt konkret. Overvejes skal også “den demografiske vinter. Manglen på generationsudskiftning kan bringe systemet i fare”, ræsonnerede paven.

Det sociale liv fungerer i kraft af fællesskabets solidariske netværk. Det fælles bedste virkeliggøres gennem det daglige arbejde hos millioner af mennesker, der deler princippet om det solidariske bånd mellem arbejderne.

Pavens tre appeller

For at planlægningen kan være på højde med udfordringerne i et samfund, der som det italienske ældes mere og mere, lancerede pave Frans tre appeller og sagde: “nej til sort arbejde”, “nej til misbrug af prekariatsarbejde" og “ja til arbejde i værdighed”. Det sorte arbejde tillader “ikke at bidrage og få den retfærdighed de har krav på inden for pensionssystemet”. I øvrigt, forklarede paven “ udsætter det arbejderne for forskellige former for udnyttelse og uretfærdighed”. Hvad angår ansættelse under usikre forhold anbefalede paven, at den var foreløbig, for foregår dette over længere tid, medfører det “mistillid, udsætter de unges mulighed for livsvalg , gør indgangen til sikringssystemet sværere at nå og øger tilbagegangen i befolkningstallet.”.  Endelig bør arbejdet altid være “frit, kreativt, deltagende og solidarisk” tilføjede pave Frans med et citat fra Evangelii gaudium.

 At lægge økonomiske resurser til side og garantere adgangen til sundhedsordninger er dyrefulde ting, der kan holde sammen på de forskellige livsfaser.

Den dårlige og den gode forudseenhed

Der er “en god måde at være forudseende på og en dårlig” præciserede paven. Bibelen viser os nogle eksempler. Der er den “forudseenhed, der kun tænker på sig selv “ som lignelsen om den gerrige viser. Han får bygget større og større lagerbygninger for at samle det, han ejer, sammen; “men den gode forudseenhed er i stedet for den, som patriarken Josef viser. Josef blev guvernør i Egypten; han bekymrede sig om at lægge korn til side i de år der var overflod for bedre at kunne klare tider, hvor der manglede fødevarer”.

Men den, der bare samler sammen til sig selv, risikerer at skuffes. Den, der luller sig ind i falsk sikkerhed, har ingen fremtid”, sagde pave Frans. Den mand er overbevist om, at han har sikret sig selv en rolig fremtid i rigdom og så siger Gud til ham, at hans time er kommet ved at lade ham forstå, at han ikke vil komme til at nyde godt af det, han havde samlet sammen. “At være forudseende på en god måde er derimod at gøre som patriarken Josef, der efter at være blevet guvernør for Egypten bekymrer sig om at lægge til side fra de år hvor der er overflod til den tid, hvor der er hungersnød”. I praksis stoler Josef på Guds forsyn og anerkender det” og “i øvrigt viser han sig at være forudseende til folkets bedste” - dvs. ”han forstår at se fremad” og “han tager sig af dem der er ham betroede”. For pave Frans er Inps kaldet til “at tage sig af mennesker i fremtiden”.

 Vi har brug for vise politikere, der er ledet af sansen for broderskab og kan skelne mellem gode og dårlige tider, så de undgår at spilde resurser, når de er der og lade kommende generationer tilbage i alvorlige vanskeligheder.

Ved slutningen af sin tale takkede pave Frans lederne af Inps for deres tjeneste “til støtte for arbejderne”. Denne støtte skal ifølge paven også omfatte den, der er “syg, ulykkeligt stillet eller gammel”. Det var pavens ønske, at man fortsat skulle “gøre retten til pension konkret og at den kultur, der arbejder for det fælles bedste, vil vokse i italiensk sammenhæng Han fremhævede, at forudseenhed og bæredygtighed må være vigtige i en kultur, der arbejder for det fælles bedste.