Paven i bøn i Santa Maria Maggiore
Efter at være vendt tilbage fra Ungarn tog pave Frans som sædvanligt efter en apostolisk rejse til Santa Maria Maggiore basilikaen, hvor han dvælede i bøn foran ikonen Salus Populi Romani. Derefter vendte han tilbage til Vatikanet.
Vatican News Oversættelse og redigering ved Lisbeth Rütz
Pave Frans´apostoliske rejse til Ungarn sluttede søndag med messe på Kossuth Lajos-pladsen i Budapest og et møde med universitetsfolk ved fakultetet for informatik og biologiske videnskaber ved det katolske Péter Pázmány universitet.
Da flyet var landet i Roma-Fiumicino kl. 19.25 efter det tre dage lange pavebesøg i Ungarn, tog paven som sædvanlig efter afslutningen på en apostolisk rejse til Santa Maria Maggiore basilikaen for at takke Jomfruen for den gode afslutning på rejsen. Pave Frans standsede nogle minutter i bøn foran ikonen og fortsatte derefter til Vatikanet.
03 maj 2023, 08:17