Pave Frans´overraskelse og kardinaludnævnelserne i verden
ANDREA TORNIELLI Oversættelse ved Lisbeth Rütz
Mange var overbeviste om, at 2023 ville slutte med et konsistorium for de nye kardinaler. Med det kommende vil pave Frans have fejret 9 i løbet af sine 10 år som pave. Men ingen ventede sig en bekendtgørelse i juli af, at der skulle kreeres 21 kardinaler i slutningen af september – dagen før begyndelsen på de to synoder om synodalitet. Det skete allerede for et år siden med det ottende konsistorium, der blev fejret den 27. august 2022.
Løber man listen på de 21 navne igennem, er der 18 under 80, som dermed har valgret ved et konklave. På listen står kardinaler, der har fået embede ved Den hellige Stol (for eksempel de tre nye præfekter for vigtige dikasterier i kurien, dikasteriet for biskopper, for orientalske kirker og for troslære) og vigtige embeder i verden (for eksempel bliver de nye ærkebiskopper af Madrid og Bogotá kardinaler). De står på listen sammen med “overraskelser” på linje med de valg, Peters efterfølger har taget indtil nu. At to nuntiusser er blevet kardinaler udgør den mest betydningsfulde nyhed. Et fortilfælde skal søges i konsistoriet 2016, hvor Mario Zenari, der fortsat er pavens ambassadør i Syrien, blev valgt. I dette tilfælde er både Emil Paolo Tscherrig, 76 år og apostolisk nuntius i Italien og Christophe Pierre, 77 anni, nuntius i De forenede Stater, tæt på afslutningen af deres diplomatiske karriere. Signalværdi har særlig valget af Pierre, en mand med stor sans for balance, der har opbygget og fortsætter med at opbygge en vigtig rolle i sit samarbejde med pave Frans om valget af nye biskopper til Kirken i U.S.A. Overraskende er også, at Pierbattista Pizzaballa bliver kardinal. Han er den første latinske patriark i Jerusalem, der modtager birettaen. Den latinske kirke i det hellige land, der fortsætter med at være et hadets, konfrontationernes og voldens sted, har nu endnu en repræsentant med papir på at være medansvarlig for styringen af den universelle kirke gennem det samarbejde med paven, som enhver ny kardinal er kaldet til.
Betydningsfulde som tegn på opmærksomhed over for periferien og kirkerne i frontlinjen er også udnævnelserne af Stephen Mulla, ærkebiskop af Juba i Sydsudan, som pave Frans besøgte i februar, og Stephen Brislin, ærkebiskop i Kapstaden i Sydafrika og udnævnelsen af Protase Rugambwa, hjælpebiskop for ærkebiskoppen af Tabora i Tanzania. De tre afrikanske ærkebispesæder vil for første gang få en kardinal.
Signalværdi har også valget af den nye biskop af Hong Kong, Stephen Chow Sau-Yan, og lederen af salesianernes kongregation, Ángel Fernández Artime. Vigtige udnævnelser af de nye kardinaler på over 80 år er Agostino Macchetto, tidligere nuntius og tidligere sekretær for det pavelige råd for pastoralt arbejde blandt migranter og omrejsende. Macchetto har specielt studeret Det andet Vatikankoncil. Den gamle argentinske kapuciner Luis Dri er også blevet udpeget. Pave Frans har kendt dem begge længe før han blev valgt til pave.
Med konsistoriet vil antallet af pavevælgere stige til 137 ved et eventuelt konklave. Det er et godt stykke over det loft på 120, som pave Paul VI i sin tid fastlagde. Grænsen er dog tidligere passeret både af Johannes Paul II og af Benedikt XVI. Statistikkerne vil i slutningen af september vise, at Europa har 53 vælgere (af dem 15 italienere), Nordamerika 15 (11 i U.S.A. og 4 i Canada), Afrika 19, Asien 23 og Oceanien 3.
