Pave Frans: fremad mod enheden. Splittelse er aldrig Guds værk

Adriana Masotti -  Vatikanstaten Oversættelse ved Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

" Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv” er temaet for bedeugen for de kristnes enhed i år. I San Paolo fuori le mura basilikaen præsiderede pave Frans ved vesperbønnen, der afsluttede bedeugen med festen for Den hellige Pauls omvendelse. Ved fejringen hvor 1.500 fyldte basilikaen deltog ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, og metropolit Polycarp. Han  repræsenterede det økumeniske patriarkat, som pave Frans særlig takkede. Til stede var også medlemmerne af den blandede internationale kommission for teologisk dialog mellem Den katolske Kirke og de ortodokse orientalske kirker og de katolske og anglikanske biskopper der deltager i mødet i den internationale kommission for enhed og mission, som i øjeblikket foregår i Rom.

To forkerte spørgsmål

"Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" og "Hvem er min næste?". Det var de to spørgsmål, der var indeholdt i aftenens uddrag af evangeliet. Paven standsede ved de to spørgsmål for straks at sige, at udtrykket "gøre for at arve" og så "for at få" er tegn på "en forvrænget religiøsitet baseret på at eje i stedet for at give, hvor Gud er midlet til at opnå, hvad jeg vil, ikke det mål jeg skal elske med hele mit hjerte". Så kommer udtalelsen om næsten:

Hvis det første spørgsmål risikerede at reducere Gud til éns eget jeg, forsøger dette spørgsmål at splitte: at dele op i dem, man skylder kærlighed og dem, man kan ignorere. Og at splitte kommer aldrig fra Gud – det kommer fra djævelen, det er djævelen, der splitter. Men Jesus svarer ikke med at teoretisere, men med lignelsen om den gode samaritan, med en konkret historie, der også angår os.

Kun den betingelsesløse kærlighed vil forene os

Samaritaneren i evangeliets fortælling, sagde paven, er ikke en præst eller en levit, men en ”kætter”, der gør sig til næste ved at drage omsorg for en bror, der er såret. Det spørgsmål, man må stille sig, er altså ikke ”hvem er min næste”?, men ”handler jeg som en næste?” Pave Frans fortsætter: 

Kun den kærlighed, der bliver ubetinget, kun den kærlighed, som Jesus har talt om og levet, vil nærme de adskilte kristne til hinanden. Ja, kun den kærlighed, der i Guds navn sætter ens bror over det jernhårde forsvar af ens eget religiøse system, kun den kærlighed vil forene os. Først broderen, så systemet. .

Hvad skal jeg gøre Herre?

"Hvem er min næste”, siger paven, er et spørgsmål, der er rettet mod os alle, som enkeltpersoner og som kirker. Vores fællesskaber, siger han, ”optræder de som næste for nogen? ” Eller bliver de ved med at være barrikaderede i forsvar for deres egne interesser, skinsygt vogtende over deres egen autonomi, spærret inde i kalkuleret udregning af deres egne fordele? ”  For hvis det skulle være sådan, så ville det ikke bare dreje sig om strategiske fejl, men om troløshed over for evangeliet” Paven vender så tilbage til det første spørgsmål og bemærker som den hellige Paulus, hvis omvendelse man netop fejrer. Paulus stillede ikke et mål op, men spurgte ganske simpelt: ”Hvad skal jeg gøre Herre? ”

Hans omvendelse sker ved at der bliver vendt op og ned på hans liv, hvor det vigtigste ikke mere er, hvor dygtig han er i Loven, men hvor føjelig han er over for Gud, i en total åbning over for hvad Han vil. Hvis det er Ham, der er skatten, så kan vores kirkelige program kun bestå i at gøre Hans vilje, ved at imødekomme Hans ønsker.

Herrens ønske er enhed

Og Herrens ønske er enhed, siger paven: ” for at alle skal blive et ”. For at gøre dette til virkelighed er bøn og hjertets omvendelse nødvendig. ”Dette er vejen: at gå sammen og tjene sammen ved at give bønnen førstepladsen”. Lad os bede for enheden gentager pave Frans, ”og lad os fortsætte med at bede for afslutning på krige, specielt dem i Ukraine og Det hellige Land”. Så takker han de kristne samfund i Burkina Faso. De har hjulpet med til at forberede årets bedeuge. ”Gid kærligheden til næsten må få førstepladsen i stedet for den vold, der hærger deres land”, siger pave Frans og konkluderer så:

Rejs dig, siger Jesus til hver og en af os og til vores leden efter enhed. Lad os rejse os i Kristi navn fra al vores træthed og vaner og lad os fortsætte fordi Han vil det, og Han vil det ”for at verden skal tro”.

Pave Frans´mandat til ærkebiskop Welby

Ved afslutningen af pave Frans´prædiken improviserer ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, der samme dag var blevet modtaget af paven i Vatikanet, sin refleksion, hvor han betror Gud og Maria vandringen mod enhed. Han beder om at modtage ”friheden fra hadets lænker” som gave, og han beder om kærlighed som netop er frugten af frihed. Pave Frans giver biskopperne i Den katolske og Den anglikanske Kirke, som er medlemmer af den internationale kommission for enhed mandat til sammen at vidne om den gudvillede enhed  der, hvor de virker.   

Kardinal Kochs sidste hilsen

Kardinal Kurt Koch, præfekt for dikasteriet for fremme af de kristnes enhed, afslutter så med sin hilsen til fejringen. Kardinalen siger: ”Du skal elske Herren din Gud … og du skal elske din næste som dig selv”. Han gentager den sætning fra Bibelen, der blev valgt af den økumeniske gruppe fra Burkina Faso. Sætningen ”understreger at kærlighed er særlig vigtig i alle de økumeniske bestræbelser”. Det der defineres som ”kærlighedens økumeni”, fortsætter han, er ”den uundværlige forudsætning” for ”enhver teologisk dialog om sandheden”. Sandheden udsletter ikke forskelle, konstaterer han også, men ”den forsoner dem i en endnu smukkere enhed”. ”Lad os bede Herren om at hjælpe os hver gang, vi kristne mødes med dybere og dybere at forstå Hans kærlighedsbud og med at leve det på en troværdig måde idet vi uden ophør lader os tage imod Hans kærlighed i bønnen”.