Pave Frans: barmhjertighed får os til at elske vores fjender
Adriana Masotti – Vatikanstaten Oversættelse ved Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
"Så bliver da disse tre: tro, håb og kærlighed. Men den største af alle er kærlighed”. Det skriver den hellige Paul i det første Korintherbrev. Kærlighed, den tredje teologiske dyd efter tro og håb var temaet for katekesen ved pave Frans´ generalaudiens onsdag på Peterspladsen.
”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt” (1. Brev til Korintherne, 13, 4-7)
Man taler så meget om kærlighed; men hvad er kærlighed?
Den hellige Paulus taler til et samfund, der lever med modsætninger og skænderier: ” nogle foregiver – siger han - altid at have ret og lytter ikke til de andre, fordi de anser dem for ringere”. Også under fejringen af eukaristien lever man med splittelser, fortsætter paven ”og der er dem, der benytter sig af det til at spise og drikke og udelukke den, der intet har”.
Sandsynligvis var de alle sammen overbeviste om, at de var nogle gode mennesker, og at hvis de blev spurgt om kærlighed så ville svare, at selvfølgelig var kærlighed en meget vigtig værdi for dem lige som venskab og familie. Også i dag er kærlighed på alles læber. Den er på enhver influencers læber og i omkvædene i mange sange. Man taler jo så meget om kærlighed, men hvad er egentlig kærlighed?
Guds kærlighed tager ikke, men giver
Apostlens frygt er, at der ”ingen spor er” af den kærlighed, der kommer fra Gud, og at de ikke ved ret meget om Guds kærlighed. For Guds kærlighed ”er ikke den kærlighed, der stiger op, men den der stiger ned, ikke den der tager, men den der giver”. Agape var det udtryk, der blev brugt som betegnelse for den kristne kærlighed, der er forskellig fra alle de andre former for kærlighed som for eksempel forelskelse eller kærlighed til fædrelandet eller menneskeheden. Det er en større kærlighed siger paven – en kærlighed der kommer fra Gud og rettes mod Gud. ” og på samme tid gør os i stand til at ”elske vores næste som Gud elsker ham”.
Denne kærlighed, på grund af Kristus driver os derhen, hvor vi rent menneskeligt ikke ville gå hen: det er kærligheden til den fattige, til det, som vi ikke elsker, til den, der ikke holder af os og ikke er taknemmelig. Det er kærligheden til det, som ingen ville elske, også til fjenden. Denne kærlighed er ”teologisk”, den kommer fra Gud. Den er Helligåndens værk i os.
En kærlighed som inkluderer fjenden
I Bjergprædikenen beskriver Jesus denne kærlighed ved at vise, hvor forskellig den er fra den kærlighed, vi syndere er i stand til: ”Hvis I elsker dem, der elsker jer, hvilken taknemmelighed tilkommer der jer så? Også synderne elsker dem, der elsker dem”. (Lukas 6, 32 – 33) Den kristne bør altså elske alle, uden at vente sig noget til gengæld, og hans kærlighed bør endda inkludere hans fjender. Lad os huske disse ord, understreger paven. ”Elsk i stedet for jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få det tilbage”.
Kristen kærlighed omfavner det, der ikke elskes, den tilbyder tilgivelse – hvor er det dog vanskeligt at tilgive: hvor skal der dog meget kærlighed til at tilgive! Kristen kærlighed velsigner dem, der forbander og vi er jo vant til over for en fornærmelse eller en forbandelse at svare med en anden fornærmelse, med en anden forbandelse. Det er en kærlighed, der er så dristig, at den næsten forekommer umulig og dog er den det eneste, der vil blive tilbage af os.
Den endelig dom vil blive over vores kærlighed
"Kærlighed er ”den snævre port”, vi skal gå igennem for at komme ind i Guds Rige”, siger pave Frans derefter. I vores livsaften vil vi blive dømt efter denne kærlighed, dvs. efter den barmhjertighed, vi har vist”. I vores livsaften vil vi igen høre Jesu ord: "Sandelig siger jeg jer: Alt hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort imod mig”. (Matthæus 25,40)