Ser tiden an

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

” Vi får se med hensyn til Medjugorje. For eksempel har jeg ikke læst det materiale, der ligger i dikasteriet. Jeg kender nogle detaljer; men vi må i gang med at studere det for at komme til en konklusion ved hjælp af disse nye normer. Vær opmærksomme på at et fænomen kan betragtes som godt, og ikke skadeligt i sin oprindelse, og så kan der opstå nogle problemer i den senere udvikling. Så må en erklæring nogle gange afklare de forskellige faser: dette er en forskel, som det er nødvendigt at tænke på”. Det sagde Victor Manuel Fernández, præfekt for dikasteriet for troslære, ved pressekonferencen den 17. maj, hvor et nyt regelsæt til skelnen i vurderingen af privatåbenbaringer blev offentliggjort.

Medjugorje i Bosnien er et kendt, nyt og delvist omdiskuteret Mariavalfartssted. Her hævdes det, at Maria siden 1981 har vist sig dagligt for først to – senere 6 ”seere” – omkring 42.000 gange i alt. Siden er antallet af pilgrimme vokset og vokset til nu omkring 3 millioner om året.  

Fra afvisning til betinget accept

De kirkelige myndigheder har undersøgt Medjugorjefænomenet næsten lige så længe som det har været kendt.

Allerede i 1982 nedsatte biskop Pavao Zanic af Mostar-Duvno en undersøgelseskommission bestående af tre præster fra bispedømmet og en franciskaner. Kommissionen arbejdede til 1984.  Tre af seerne overrakte dengang biskoppen et budskab fra Gospa (jomfru Maria), der skulle have kritiseret biskoppens afsættelse af to franciskanere fra deres poster. I 1984 blev kommissionen udvidet. Den bestod nu af 12 præster og tre læger. Kommissionens konklusion i 1984 var, at det ikke drejede sig om et overnaturligt fænomen.  

Fra 1987 – 1990 arbejdede en tredje kommission med 6 ordenspræster og 5 verdenspræster og 4 psykologer. I 1991 var konklusionen fra den jugoslaviske bispekonference i den såkaldte Zara-erklæring, at det ikke var muligt at fastslå, om åbenbaringerne var af overnaturlig karakter.

Samme år reagerede Troslærekongregationen henholdende på de påståede åbenbaringer. Den erklærede med henvisning til de tidligere kommissioner, at det ikke havde været muligt at fastslå, om de hævdede åbenbaringer er af overnaturlig karakter. Det var fortsat ikke tilladt, at sogne og bispedømmer arrangerede officielle valfarter.

Behandlingen af Meddjugorje under pave Benedikt XVI og pave Frans

Den 17. marts 2010 nedsatte pave Benedikt XVI en international kommission, der under ledelse af kardinal Camillo Ruini skulle fortsætte undersøgelserne. Kommissionen afholdt 17 møder og sammenfattede en rapport efter fire års arbejde. Den havde arbejdet med alt tilgængeligt materiale fra sognet i Medjugorje og efterretningstjenestens arkiver i det tidligere Jugoslavien. Konklusionen blev afleveret den 17. januar 2014 til pave Frans.

I bogen Medjugorje Dossier (2020) offentliggjorde den italienske journalist Saverio Gaeta fortrolige dokumenter fra kommissionen. Et overvældende flertal (13 ud af 15) havde vurderet, at de første syv ”åbenbaringer” var af overnaturlig karakter, mens der var tvivl om ægtheden af de efterfølgende.

Den 11. februar 2017 nedsatte pave Frans en kommission ledet af monsignor Henryk Hoser med status som Vatikanets specielle udsendte og den apostoliske nuntius i Bosnien-Herzegovina, ærkebiskop Luigi Pezzuto, Opgaven var at undersøge den pastorale situation i Medjugorje og de troendes udbytte af at besøge stedet som pilgrimme. I maj 2018 fik Hoser titel af apostolisk visitator ad nutum Sanctae Sedis (til Den hellige Stols disposition).

Den 12. maj 2019 godkendte pave Frans pilgrimsrejser til Medjugorje. Det betød, at sogne og bispedømmer nu kunne tage på officielle pilgrimsrejser til det nye valfartssted. Det blev dog præciseret, at tilladelsen ikke var det samme som en anerkendelse af synernes overnaturlige karakter. Det blev der ikke taget stilling til.

Efter Hosers død udpegede pave Frans i 2022 ærkebiskop Aldo Cavalli til apostolisk visitator i Medjugorje. Hosers og Cavallis rolle har været og er ”udelukkende pastoral” – dvs. de har kun skullet undersøge, om ”åbenbaringerne” generelt har spillet en positiv rolle for pilgrimmenes trosliv.

Kritiske røster

Manfred Hauke, leder af det tyske arbejdsfællesskab for mariologi og professor i dogmatik ved det teologiske fakultet i Lugano, har bl.a. i ugeavisen die Tagespost i 2018 kritiseret Vatikanets behandling af de påståede Mariaåbenbaringer. Hauke har kritiseret, at Vatikanet kun beskæftiger sig med pilgrimmenes pastorale behov og ikke tager stilling til ægtheden af ”åbenbaringerne”. Han kritiserer også Vatikanet for tavshed om skandaløse forhold i forbindelse med Medjugorje.

Og han anklager nogle af de involverede for pseudomystik og opfordringer til ulydighed over for legitimt indsatte kirkelige myndigheder.

23. oktober 2020 offentliggjorde troslærekongregationen således en erklæring om, at de seks seeres tidligere åndelige vejleder, franciskaneren Tomislav Vlasic, var blevet ekskommuniceret. I 2009 blev han laiceret efter at være blevet undersøgt af troslærekongregationen for anklager om vranglære, falsk mystik, ulydighed mod kirkelige myndigheder og overtrædelse af det 6. bud efter at han i 1988 fik et barn med en nonne. Trods udtrykkelige henstillinger fra Den hellige Stol fortsatte Vlasic efter at være blevet laiceret med at udgive sig for at være præst, hvilket derfor førte til hans ekskommunikation.

Vlasic var den anden af ”seernes” åndelige rådgivere, som blev suspenderet. Samme forholdsregler blev taget over for fr. Jozo Zovko i 2004.