Kirken er Guds – den er ikke et produkt af vores handlinger

Alessandro De Carolis – Vatikanstaten

Oversættelse og redigering – Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Et første punkt er bøn. Uden den er forandringerne i Kirken i realiteten blot ”forandringer i en gruppe”. Og derefter kommer overgivelsen til Guds Moder, uden hvem Kirken ”ville være det, den desværre synes at være for mange: ikke andet end en organisation”. Kardinal Mario Grech forener i en hurtig sætning to citater med et indhold, der ligner hinanden. Det første citat er fra paven, det andet er hentet fra de tyske biskoppers dokument i 1979 for at fremhæve en betydning og en model, man kan holde sig for øje ved den anden samling om synodalitet.

På ”hellig grund”

Synodens generalsekretær tog ordet på den første af de to formiddage under den indledende retræte før synoden.  “Hovedpersonen i synoden er Helligånden, og hvis den ikke er til stede ”så vil der ikke være en synode”, gentog kardinalen med pave Frans´ ord for nogle år siden. Bevidstheden om det bør være den samme som Moses havde foran den brændende busk, ydmygheden ved at vide sig på ”hellig grund”.

Udelt arv

Moses der tager sine sko af, forklarer kardinal Grech, er billedet på en afklædning, som også deltagerne i synoden er kaldede til at gøre. “ Vi afklæder os – sagde han –det ”tøj”, tilgangen til tingene og de skemaer der måske havde betydning i går, men i dag er blevet en byrde for missionen og sætter Kirkens troværdighed på spil. (…) Vi bør være parate til at afklæde os, for det at lytte er en radikal handling, hvor vi afklæder os foran hinanden og foran Gud”. På trods af at vi kommer fra forskellige lokalkirker med hver deres rigdomme og udfordringer er alle engagerede i at forny sig og finde nye veje og et nyt sprog for at tale om Jesus til mænd og kvinder af i dag”. I disse dage, bemærkede synodens generalsekretær, sidder vi sammen for at bevare Kirkens rigdomme gennem en udelt arv der kan deles med alle. Ingen er udelukket”.

Maria konstituerer Kirken

I denne optik af deling og gensidig modtagelse af synspunkter og moden sensibilitet skal man forstå kardinal Grechs forslag om at stille den anden synodesamling under Jomfru Marias beskyttelse. ”Maria er den lyttende jomfru, der modtager Guds ord med tro; og dette var for hende forudsætningen for og vejen til det guddommelige moderskab”. I dette tilfælde er citatet taget fra Marialis Cultus af Paul VI og fra de tyske biskoppers dokument fra 1979. Kardinal Grech tager en passage, der er et ekko af det, pave Frans sagde i flyet på vej tilbage fra Belgien under pressekonferencen med journalisterne om temaet kvindens overlegenhed i Kirken. Jesu Mor, siger biskopperne, ”er den, der virkelig konstituerer Kirken. Alt det der senere er kommet - den apostoliske tjeneste, sakramenterne, invitationen til mission i verden, forudsætter dette marianske fundament”.

Rosenkransen – synodens bøn

Ønsket fra synodens generalsekretær er, at synodeforsamlingen vil være den ”gode jord hvor Guds Ord kan bære overvældende meget frugt”. I oktober måned – Marias måned – inviteres der til ”vedvarende rosenkransbøn under synodens arbejde”. Alle deltagerne vil modtage ”en rosenkrans for at denne bøn kan ledsage os under disse dages vandring” gennem denne ”konstante overvejelse af Guds Ord”, som rosenkransen selv lægger op til. Den er ”en påkaldelse og den bliver aldrig træt af at banke på døren”. Mysterierne i denne bøn, bemærker kardinal Grech, hjælper med deres gennemgang af Jesu liv til at sætte Ham i centrum og lade Ham ”fødes ind i verden. Med rosenkransen lærer vi som Maria at være disciple af Herren”. Altså, konkluderer kardinalen, ”gid synodeforsamlingen, der er ved sin begyndelse, må blive en fornyet pinse, så Jesu evangelium kan fortsætte med at gøre hele menneskehedens liv frugtbart, og gid vi kan være en synodal og missionerende kirke”.